Nærdødsoplevelse. Mindst.

Jeg ved godt at der er folk der er værre stillet. Så indledningsvis undskyld til disse for den selvynk der nu følger:

Altsådet drejer sig om at jeg har oplevet helvedets forgård sammen med og ved siden af og overfor C i de seneste 3 dage.

Startede om morgenen juledag d. 25. dec. Vi blev begge sendt så grundigt og pludseligt til tælling (på skift ude på  toa og henne på sofa) med mave-influ og det var så slemt at ingen af os havde noget at sige. Overhovedet. Kunne kun hver især hvisle lidt opmuntrende ord i retning af nogle børn der bare var julebegejstrede effter gaveræset.

Ååååååh men for julehalleluja. Måtte hurtigt erkende at vi var nødt til at hidkalde akut juleassistance (den 3-årige blev hentet om til familietamtam i nærheden) og så kunne vi da være to om at stable en slags halv forælder tilsammen op omkring den 5ethalvtårige. Der snakkede og var fornøjet og tryg midt i ellers ret så braklagt mor/far-opmærksomhed. Men han har vel fornemmet at vi ikke ku' gøre for det. Den dreng har sine hemmelige evner på mange områder, så hvorfor ik.

Den 26. dec. havde C så ondt at han fablede om sygehus og min reaktion henne fra nærdødslejet var bare: "Skide fedt, så tager jeg da lige begge unger og passer dem mens jeg sover og ikke kan  indtage føde selv."

... - Meget medfølende og støttende kæresteomsorg jeg lige rullede ud dér.

Den 27. dec. altså idag, klarede tingene en smule op. F.eks. har jeg indtaget føde. Og kan f.eks. atter skimte noget med at mine børn ikke er til for at plage livet af mig men det bare har været mig der var plaget af noget andet (skide fucking lortekvalme-influenza fra hell). Og jeg har badet begge børn uden at skvatte ned i badekarret selv og råbe på hjælp (eller mere sandsynligt bare lagt mig til at sove i det dejlige lunkne element mens barnet havde råbt på sin far).

Imorgen ser jeg frem til at kunne stå op uden at gå rundt som en skrutrygget tarmslyngpatient og måske endda have enough energi til at styre hvad børnene får til morgenmad (de har levet af mariekiks i to døgn, efter hvad jeg husker? Eller også fik deres far noget kartoffelmos i dem. What do I know. Ihvertfald har de groet lige så lodne tænder som mig).

Må vel også være på sin plads at kigge over på C og se om han er her eller på sygehus...

... Nåh, ser ud til han er her. Jamen så har jeg vel det fulde overblik igen. Så hvorfor nu egtl. hele denne kvide-skvalder-serenade? Tsk. Det var jo da bare en lille omgang hyggemavesyge.

Der findes altså folk med værre lidelser, frøken "Nærdødsoplevelse".