onsdag den 19. december 2012

Den lille Selvkørende...

Havde så den 3-åriges første legeaftale med hjemme igår. Jævnaldrende pige (nej det er ikke en selvfølge...).

Må sige at det var en succes af de helt store. Pga. jeg de seneste par uger har måttet spille Lærke der kom på besøg hos sin farmor (=Lærke) eller jeg har været baby og Lærke har været mig. Eller jeg har været farmor og Lærke har været Lærke. Kunne til sidst ikke huske det virkelige forhold mellem os (men mener jeg er moderen, ikke også?) og måtte have læst teksten fra den 3-årige nogle gange før jeg nogenlunde fattede min rolle.... var jeg så babyen eller hvad? Stakkels 3-årig med "Tung-at-danse-Med"-Mor.

Nu kunne hun så endelig få en værdig rolle-medspiller, for den jævnaldrende børnehaveaftale havde det vist som en fisk i vandet med at være mig overfor Lærke som sig selv. Eller som baby. Og jeg kunne dimse rundt i baggrunden og være den rigtige mig selv. Og servere frugt og observere. Og træde til og rede ud (det var ikke nødvendigt i særlig høj grad. Mærkeligt pludselig at være vidne til lille unge der har et forhold til en anden som jeg ikke kender alle koderne til).

Ny legeaftale i januar. Med en anden jævnaldrende fra børnehaven. Som troede hun også skulle med Lærke hjem igår for det havde de 3 da lige aftalt. Må hellere vænne mig til at min unge aftaler ting der ikke har at gøre med at spørge mig først. For sådan er hun langt hen ad vejen. Hun udregner tingene HELT på egen hånd og så er det 100% sådan det skal være når hun deraf har besluttet noget. Og ve den der foreslår noget andet, med mindre man har argumenterne i orden.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar