mandag den 11. februar 2013

6-åringens fest (og dagen derpå...)

Nåhrmen den 6-åriges fødselsdag gik jo strålende igår!

Og jeg fortalte kun gæsterne 11 gange inden vi satte os til bords hvem der havde lavet de 16 små fastelavnsris med hjemmegjort kattepynt på  - og undskyldte mit praleri med at det var det eneste jeg kunne prale af. Hvad? Men fik sgu da ikke et ben til jorden mht. hjemmebageri! For der bor en farmor henne om hjørnet (og det havde jeg åbenbart lige glemt siden jeg nåede at købe 2 pakker gær), som fejede alle mine planer af køkkenbordet flere dage i forvejen og så måtte jeg jo leve med at få leveret en kagemand (af den slags der vejer det samme som en flyttekasse proppet til randen med bøger) og en kvadratmeter chokoladekage. "Men så bagte du vel til fødselsdagsfejring i børnehaven idag?" Ja. Hvis vi leger jeg hedder "farmor".

...Og dén kage ligger iøvrigt fryseren. For den lille 6-årige gik totalt i brædderne her til morgen (delvist hjulpet på vej af en lige højre fra Den Selvkørende. - Don't ask) og har sovet dagen væk.

Måske blev løjerne for meget for ham igår. Måske har han noget virus i kroppen (som i gamle dage fik ham til at gå ned med flaget i en 10-dages tid uden at ville indtage næring). Måske tog han bare en pjækker. Uanset så åndede moren og faren lettet op her til aften, da han meldte sig ind i den vågne verden igen og krævede ostemad, nutellamad, kartofler OG en kiks med smør. Og drak vand. Han ligner dog stadig en, der har været ude og buldre hele natten, den lille seje stængel (hjerte). Men hold nu fest hvor han var på toppen igår. Og slog på tønde (jo-jo) og flåede gavepapir af og kørte mad og kage og kagemand ind og grinede sammen med alle tilstedeværende på skift (man er vel en ordentlig vært, som kommer rundt til hver en indbudt).

Og lad os da så slutte af med en lille samtale mellem C og Selvkørende her til aften før puttetid:


C: "Skal vi lægge puslespil sammen?" (eller hvad det nu var han anmodede om hos den lille dame).

Selvkørende: "Jeg har ik' tid, jeg skal lige ordne noget først".

C (med samme vigtigmine-stemme som 3ethalvt-åringen): "Okæh!"

......

Lidt senere stiller hun sig hen foran næsen på ham: "Nu har jeg tid til dig!"


Ååååh, men for fanden altså, det pigebarn.

8 kommentarer:

  1. Dejligt, at fødselaren havde en fin-fin dag. Tillykke med ham, sådan lidt forsinket. Og fedt med en farmor-kagemester. Og den Selvkørende er da bare for skøn. He he :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja en kagebagerfarmor er ikke så ringe. Plus alt det andet fødevare-relaterede hun leverer fra tid til anden... Og ja - der findes kun 1 af Den Selvkørendes slags. Ihvertfald her omkring;)

      Slet
  2. Fest og "tømmermænd" dagen derpå. Så kan det jo ikke blive bedre:-) Lyder som en helt igennem skøn dag for fødselaren. Er fuldstændig vild med dine beskrivelser af den lille selvkørende. Hun har pondus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en super dag! Og pondus er PRÆCIS det rette ord for den lille bulldozer:))

      Slet
  3. Tillykke med ham og ej, hvor fedt der bor en farmor rundt om hjørnet til kagebagning, kan man leje hende eller er Fyn for langt væk??:) Elsker børns kommentarer:) Mine unger leverer også pænt mange som så gør de fylder godt på bloggen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fyn er nok liiige udenfor leveringsradius, desværre. For hun er god, hende bagerdamen:o) Ja der findes ikke noget sjovere end børn. De slår alle verdens komikere med flere længder!

      Slet