Hvor katten nemlig ALTID finder frem til de mest originale, intime og varme sovesteder (fx. i tørretumbleren - lige efter den er kørt færdig. Jeg ved det for vi havde kat i barndomshjemmet), så har den 6-årige det med alle vegne lynhurtigt at opspore ting på hjul han kan skubbe med eller sidde på. Everywherrreee.
Som i Jysk idag:
Jeg ruller lige det her tøjstativ gennem hele butikken med høje hvin, ikke? Så ses vi bare ude ved bilen (når dig og far har opgivet at finde et skide stræklagen blandt alle de hundredebillioner vattæpper/soveposer/pyntepuder/opvaskebørster/sækkestole/lavalamper/dørmåtter/stager til fyrfadslys/plastkasser/1000 andre opbevaringsaggregater, I famler rundt i herinde)
Det er så som så med entusiasmen fra min side omkring dét at gå i Jysk. Selvom det må siges til Køgefilialens fordel at den er blevet betydeligt nemmere at hitte rundt i end førhen. Hvor man blev væk i skrammel det øjeblik man trådte ind. Nu træder man ind og bliver væk blandt alle de nye hyldemetre istedet. Det er der lidt mere luft i om ikke andet.
Og ikke mere tam, varm luft herfra (men jeg kan ikke gøre for det. Har stadig feberramt Selvkørende i huset og min tankevirksomhed er i dagens løb blevet lige så slatten som hendes fremtoning. Vil ikke engang kalde hende "Selvkørende", egentlig. Mere "kørt i sænk" er hun, det kære væsen. Endda ikke set hende spise noget nævneværdigt idag. Aldrig sket før. Hendes yndlingssætning på repeat om eftermiddagen når hun kommer hjem fra den kommunale: "Hvad må jeg så få?"...... Mig: "Et kys". Selvkørende: "Ne-ej. Hvad må jeg SÅ få?!!" Mig: "Et kys og et æble!" Selvkørende: "Ne-EJ!! Hvad må jeg FÅ!!!" Mig: "Ærter". Hæhæhæhæ. Hun kan nemlig godt lide ærter. Så hun ved ikke at det er win-win vi nu er ved at ramme ind i.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar