Rablende men seriøst (- utroligt nok):

Jeg gider næsten ikke sige det (og jeg lover at dette bliver det sidste indlæg i den lille stime af beretninger om negative oplevelser, jeg har hostet op med den sidste halvanden uges tid):

Jeg begyndte at ryge igen midt i noget personligt pres. Meget privat og sygdomsrelateret case, der førte mine ben hen i fakta efter osepinde (som om de lige var nøglen til et langt og sundt liv, men altså man tænker måske ikke skide rationelt, velovervejet og langsigtet når man føler sig malet op i et hjørne et sted i livet, vel? Man reagerer sådan her: FLYGT for helved', og gør ting der, set i bakspejlet, ikke var særligt B.S.-problem-løsende... ).

Jeg siger bare stadig - som i et indlæg for langevigheder siden (skal sætte mig ned og lære at linke til tidligere skriblerier her på siden, en dag jeg får tid i upcoming julemåned, hvor jeg ikke har andet på tapetet (muuua-ha-ha-ha - jeg glemte lige jeg har børn der gerne skulle køres ind i noget tro på nisserne og deres rensdyr og trylleri og jeg formoder det er mig der må igang med at skrabe noget glimmer og kandiserede æbler og eventyr sammen...) AT:

Allen Carr's bog "Endelig ikke-ryger" er en geni-streg udi selvhjælp når man lige skal mindes om hvad rygning er og hvad det især ikke er og når man har læst den så falder det ikke en ind at tænde en cigaret igen.

So I'm on it. Er gået igang med at pløje mig grundigt igennem hver eneste side og jeg ved, at når den er læst til ende så er jeg færdig med røg. Igen. Jamen den VIRKER!

Kan sgu da ikke gøre for der kom sygdom fra Helvede og sparkede mig omkuld midt i min ikke-ryger-mentale-tilstand, hvor jeg ikke røg, ikke tænkte på at ryge og ikke kunne drømme om at tænde en cigaret selvom folk stod og sugede nikotin og snasket tjære og giftige dampe ned i lungerne lige ved siden af mig. Alene pga. jeg var kureret ud fra bogen jeg havde læst. Jeg var simpelthen bare SÅ færdig med det møg. Og det var fandme ikke engang LYST eller TRANG eller BEHOV der sendte mig i fakta efter en åndssvag pakke cigaretter, da jeg var sendt i gulvet der for en 3 måneders tid siden. Næ. Det var bare ren panik-handling. Intet andet. Gammelt vanemønster. DÅÅÅÅÅMT!

Nå - er du gal, siden du har hængt på så længe i dette ryge-ose-befængte indlæg?

Okay nu kommer slutningen snart: Om en 3-4 dage har jeg læst bogen igennem igen og er atter blevet normal (ihvertfald hvad angår mit syn på nikotin-pindenes sande (u-)væsen) og møder du mig (evt. bare her på bloggen) igen til den tid så er jeg 100% ikke-ryger og urokkelig.

Jeg siger kun alt dette af 2 grunde:

1: Jeg vil gerne overbevise dig, der ryger, om at du skal l.æ.s.e den bog. Årsagerne vil du finde indlysende når du er nået ca. halvvejs igennem den - måske allerede før.

2: Jeg GLÆDER mig til at sparke cigaretterne ud af mit liv igen!

That's all. Ligeglad med om du griner, ryster på hovedet eller bare smiler overbærende. Medlidenhed preller ligeledes af.

Jeg har nemlig atter fundet min bibel frem (ja jeg sagde bibel. Men jeg må godt være bloddonor. Og bande i ny og næ). Overvejer tilmed at gå rundt og banke på hos folk (altså hos dem jeg kender, der stadig ryger) med min Bibel under arm og lige.... Nej. Så rablede det alligevel her til slut, hvad?