Follow by Email

onsdag den 6. juli 2016

Hende Den Vise med Vogn.

Normalt, derhjemme ikke? Der kan jeg fare vild i beslutninger om hvorvidt jeg skal deponere Lærkes tegninger i en lyserød kasse eller bare lade dem ligge i den dér bunke på sofabordet. Eller om denne her plastic-minion fra et Happy-meal skal kyles ud eller trædes på.

Sceneskift:

Er ude og handle og møder en jeg kender. Står pludselig med førertrøjen på (det er en metafor) og ved (uden slinger) alt om alting.

Hvor blev lige hende den vægelsindede hjemme-zombie af, dér??



Må være noget med den toptunede kundevogn, der gør at man får "I'm on top of the world, eh!"-blodrus.

Ellers er jeg godt nok på bar bund....

lørdag den 19. marts 2016

Kan man være bus-blind ??

Det er egentlig en meget rar oplevelse at anskaffe sig sådan et rejsekort til de offentlige transportmidler.

Ville være næsten PERFEKT hvis man så også nogensinde kunne lykkes med at få hjerne, rejseplanen.dk og bussernes REELLE afgangstider til at arbejde sammen.

Så man en dag fik brugt det der rejsekort. Og ikke måtte ringe efter en taxa til sidst for at nå det man skulle.

I say no more.




fredag den 26. februar 2016

Een gang for alle:

Har vist et par gange før lagt vægt på min hjerne ikke står op på samme tid som min krop  & hende den 6-årige.

De snakker så meget om at "blive presset ud af sin komfort-zone" henne i medierne for tiden. Og de aner jo ikke hvad de ævler om, i virkeligheden. Prøv kl. 6.30 at være lige så fit for morning-fight som en regnorm der har ligget for længe i solen og så blive bedt om at lave sprællemænd ude på badeværelset, fordi barnet har glemt hvordan man gør.

Så kan vi fandmer snakke om at blive Katapultet Ud Af Komfort-Zone !!

Reagerede da også pr. reptil-hjerne sådan her:




Men naturligvis valgte "Centralen for Mor's Service-ydelser Ad Libitum" at poppe op inde i kraniet straks efter. Og således så man lige mig med flagrende arme og ben i 10 sekunder.

Og så fik jeg næseblod.

INGEN X-factordeltagere noget sted på denne klode er mig bekendt nogensinde røget så meget ud af vater at blodet flød. Så kom lige igen og piv om komfort-zoner henne fra dem i Blachmans ringhjørne. Når det er vi B-morgen-mødre der tager alle de rigtige Sky-jumps.

Blev der sagt !!

torsdag den 25. februar 2016

Jeg' en frø, mand! HOP! HOP!

Hmmmmm......

Så lige Lola i morgen-tv for nylig. Og kom til at tænke på hvad hun mon ville mene om det faktum at her i huset er det ikke hverken moren eller faren, der får de vigtige ting at vide fra ungerne. Det er til gengæld en frø med blomstret vest. Kaj, I ved.

Og jeg sværger det passer.

Jeg får f.eks. kun de kedelige historier fra skolen at høre, men hvis KAJ kommer på banen, SÅ bliver der denondenlynme lukket op for sluserne. Ikke småting den skaldede grønne karl bliver indviet i, skal jeg hilse (fra ham...) og sige.

Lidt et problem.

Dels fordi moren snart er blevet helt udfaset herhjemme og Grøn Frø har sat sin fede frø-røv på hele underholdningsfladen (16 gange om dagen: " Mor vil du ikke nok være Kaj og Andrea!!" Jep, papegøjen på den anden hånd... men det er så mest frøen der snakker... Måske fordi han sidder på højre hånd og noget med morens hjernehalvdele... Eller...).

Og så dels fordi. At. Da det lissom er moren der lægger hånd og stemme til ham Kaj-bassen, hvornår er det så passende at hun lukker af og bare lader barn og frø have deres hemmeligheder i fred og lader som om hun ikke har hørt et ord?

.............

Skal vi

A: Ringe til Lola og lige få nogle fifs?

eller

B: Bare vente i spænding på Total Mor-Frø Fusion (det sker snart. Er begyndt at TÆNKE som Kaj, for hælved. Kravler snart op på skulderen af C og be'r ham spille en sang med noget jazzzzzz) og så har problemet løst sic selv?



Kunne måske også prøve at angribe kattepinen på en helt tredie måde:


Men så er det heller ikke værre . Har da stadig mit hår. 

mandag den 22. februar 2016

"Hallo det er receptionen, er alt bra deroppe?"

Vi var så et par dage på hotel, Lund/Sverige i vinterferien.

Parametre, der skulle opfyldes for at turen blev et eventyr for Daniel (9 år på papiret, noget yngre inde i sit kønne hoved) :

Fri adgang til alle knapper udenpå og indeni elevatorer

Slippe afsted med at trykke på alarmknap (stor rød firkant placeret LIGE over wc-cisternen på hotelværelsets vådrum) mindst to gange fordelt på to dage

Få lov at trykke på elektrisk skobørstemaskine i hotelfoyer minimum 68 gange, fordelt på 4 døgn.

Mindst een gang lykkes med at trykke på nødstop-knap ved siden af Den Store Hovedsvingdør ind til hotellet

12 gange pr. dag kunne løbe hen og trykke 8 gange i træk på automatisk døråbner ved siden af Den Store Hovedsvingdør ind til hotellet

.......


Det blev en helt fantastisk eventyrlig ferie, hilsen Daniel.






fredag den 5. februar 2016

My name is Mille. MOTOR-Mille.

Det kan godt være jeg er mor. Det kan også godt være mine unger er børn.

Får jeg færten af noget med udklædnings-faldera bliver den rollefordeling imidlertid noget tvivlsom.

Jeg ved ikke hvad der sker i de situationer. -  Udover det for moren bliver AKUT vigtigere at finde et par motorbriller og en paryk end at tjekke køkkengemakkerne for mulige aftensmad-emner.

Og for den 6-årige bliver det sådan at hun er den der må bevare en vis værdighed og personlig integritet for os begge mens jeg cykler derudad i min forvandling fra nogenlunde gangbar voksen til helt eventyrligt livagtig figur fra et børneprogram.

I år skal jeg være Motor-Mille fra Ramasjang. Lærke har taget til takke med noget så ordinært som indianer. Hun er ligeglad, når bare hun føler sig tilpas camoufleret til at ingen opdager hun er "Motor Milles" datter har noget på der ikke kradser...

Jeg glæder mig sådan til at følges med hende til fastelavn på skolen i aften. Nøøøj hvor det skal blive skægt. Jeg tænker jeg skal rundt og fikse alt muligt. Jeg er jo MOTOR-MILLE, for fanden!

Lærke skal vist noget med at slå på en tønde. Tror også der er nogle andre børn derhenne.



Ihvertfald bliver det mig, der "IKKE gider med hjem nuuuuuu!"
- Når det er ved at være alt for tidligt slut.

Hilsen "mor"



mandag den 21. december 2015

Må klare alle folks løse ender.

Kender en hestestald et sted i udkanten af byen, hvor der da godt nok trængte til at blive piftet op med julekrimskrams indtil for et par timers tid siden.

Ting skal jo gøres ordentligt og projekter følges HELT til dørs. Og en stald skal ose af jul. Især når der er børn til stede på daglig basis. I den der stald. Tænkte jeg. Og gik igang. Ofrede endda liv og helbred på stige op til høloft for at finde de helt rigtige pladser til flitterstadsen.

Godt man har mig til at sørge for den slags lavpraktiske nødvendigheder.