søndag den 30. juni 2013

5 dage i helvede

Der er sgu mange sære, sælsomme, fortryllende, blændende, pisseirriterende, smukke, sjove, megasjove, særdeles sjove, hæsblæsende, skønne, frustrerende, dejlige ting forbundet med det at have fået børn.

Dagens indlæg handler om det sære.

For hvor sært er det ikke lige at før yngstens ankomst havde jeg aldrig nogensinde haft grund til at føle mig som en af dem med pms.

Ikke skyggen. Trallede gennem månederne uden så meget som en krampetrækning eller bævende læber eller nedsmeltning over en kiks der var gået i stykker.

Men along kom Lærke, aka Den Lille Selvkørende. Og efterlod min krop og sind i et syndigt, galopperende hormonkaos, der nu smelter sammen til et vulkansk udbrud sårn ca. der en gang i måneden.

Og aldrig to udbrud der ligner hinanden. En mavepuster af en gang pseudo-veer i 5 dage den ene måned kan efterfølges af totaaaaalt weltschmertz og monoton stemmeføring overfor C i 5 dage den næste måned (hvor jeg svarer på ALLE henvendelser fra hans side med "Okay", "Nå okay" eller "Nå". Uanset om han spørger om vi har nogle planer i weekenden? Mig (monotont): "Nå okay" eller om jeg har lyst til spaghetti eller kartofler til aften? Mig (monotont): "Nå". Eller om jeg har set hvad Daniel lige gjorde? Mig (monotont): "Okay").

Næste måned igen kan så byde på 5 dage hvor jeg er sikker på det er min skyld at der er nød i verden og alle ulykker ramler ned over min familie lige om lidt for det ved jeg bare og jeg kan da ligeså godt tude over det nu på forhånd og desuden har jeg ingen talenter og kunne ligeså godt forsvinde fra jordens overflade - før den alligevel bliver oversvømmet af den smeltede indlands-is - og hvor er alting synd for mine børn. Tuder lige lidt mere over deres sårbarhed. Tuder også lige lidt ekstra over at de altid får de samme 5 slags pålæg med i madpakken og det er ALT SAMMEN MIN SK- SK- SKYYYHHHLLLD!!!


Denne måned, however, tog satme så prisen. Nu siger jeg tabu-bøh-ordet:

ANGSTANFALD!!!!!!!!!!!!!

Jamen jo. Vågner sgu da op en morgen for 5 dage siden og kan ligesom ikke komme ud af flækken pga jeg selv er ved at flækkes i 334 nervevrag-dele og hjertet sprinter derudaf. Panik panik. Er jo nødt til at komme ud af den der flække for der er børn og kæreste som man gerne vil gøre noget for. Men det eneste jeg kan er at vræle "Jeg kan ikke gøre f-f-f-for d.d.d.d.d.det". Og så går jeg ellers rundt som en gigtplaget zombie (= oldinge-langsomt og i hakkende bevægelser) og er 3/4 år om at finde et stykke tøj til småkravlet de kan f.f.ff.f.f.få p.p.p.p.på inden m.m.m.m.orgenmad og SÅ må jeg sgu hen og lægge mig lidt (klokken er her kun 6.47... Lange 5 dage kan jeg godt røbe).

Nå men for at gøre en lang historie kort: Der må gøres noget. Det er blevet en tand for spændende at vente på hvad næste måned bringer. Skal vi så ikke sige jeg går til læge og får nogle vitaminpiller?

Det siger min mor (som jeg måtte hidkalde denne gang. Hun kunne da sørge for at der var en slags fattet person børnene kunne henvende sig til når C ikke var på matriklen. Og komme med gode råd: "Du skal spise nogle vitaminpiller, Dorte. Det er det jeg HELE TIDEN har sagt". Og så bagte hun lige en flok boller. Jamen de der mødre er da bare en henrivende opfindelse).

Hilsen PMS-vraget.




søndag den 23. juni 2013

Sære weekendfænomener

Mærkelig weekend.

Startede fredag med at et cirkustelt brasede sammen om ørerne på C og 499 andre mennesker (og Birthe Kjær) oppe i Kalundborg.

Drengen rev lillesøster i håret 77 gange samme dag og 800 gange den næste dag. Delvist pga. momse var på besøg, hvilket gør knægten helt kulret i kasketten af overkammet overstadighed.

Idag, søndag, bestod det meget atypiske i, at min fars kusine (som er på besøg fra USA og som er ULTRA økologisk/genbrugs-anlagt, skal vi sige det sådan... - og vegetar. Og bogbinder med eget værksted hjemme i Connecticut) ikke havde en eneste misbilligende kommentar til de dåsesodavand vi tyllede foran hende.   ???? Meget foruroligende faktisk.

.... Forklaringen må være at hun er blevet ret overbærende med årene overfor vi arme forbrugsstakler (der godt kan finde på at købe majskolber fra Marokko fordi de er billigst, UHA. Og som har hele 3 fjernsyn i huset. HELT hen i vejret!!!).  Og så er hun en utrolig elskværdig person. Jeg kan godt lide hendes indstilling til livet. Hun lever virkelig i pagt med sig selv og sine (natur-)omgivelser derhjemme på Østkysten. Men hun kan også sagtens. Hun har både præriehunde, vaskebjørne, egern og stinkdyr i baghaven....  Stinkdyr. - Må kunne give en anderledes slags sansehave, hvad?



torsdag den 20. juni 2013

Solstik

Torden og lynild over landet. Og Sparresholm Slot tæt på min tidligere arbejdsplads er brændt ned.

Sørgeligt. Et smukt slot, ellers.

.......

Så er det jeg kom til at tænke på om så slotsspøgelserne også er svitset af? Sådan så der nu går genfærd af genfærd rundt derude?

Må ringe til en clairvoyant og spørge, synes I ikke?

tirsdag den 18. juni 2013

Men ellers kommer I bare, #2

(vol. 1: Se forrige indlæg)

...Hmmm

Men det sjove ved den amerikanerfamilie (min fars kusines søn&svigerdatter) i Arizona er, at de arbejder med at etablere bæredygtigt landbrug i folks baghaver eller sådan noget. I en ørkenstat. Så bliver det eddermanme ikke mere rablende super idealistisk.

Som hvis jeg skulle prøve at gro noget pli og vandkæmmet hår ind i Den lille Selvkørende.

Som hvis jeg skulle sætte mig for at sy&strikke alt vores tøj selv her på adressen (vi ville aldrig komme ud...)

Som hvis jeg skulle give mig i kast med at pleje&vedligeholde vores automobil uden indblanden fra Det Dæksparkende Køn (vi ville aldrig komme ud...).

Som hvis jeg fandt på den målsætning at inden nytår skulle jeg være førende her til lands indenfor opdræt af økofår (ved ikke lige hvor det kom fra men det er okså sent på aftenen. Og vi ville aldrig komme ud).

fredag den 14. juni 2013

Men ellers kommer I bare

Hvorfor har man også en sandkasse? Når alt sandet alligevel havner i havekrukkerne, på fliserne, i haveskuret, på stuegulvet, i alt ungernes tøj, i kaffekopperne, nede i skoene, under spisebordet og på tallerkenerne?

Det minder mig om at jeg har noget amerikanerfamilie ovre i Arizonas ørken.

De truer med at komme på besøg inden længe.

Jeg har truet dem tilbage med at hvis de medbringer så meget som et eneste sandkorn fra deres udørk af et levested så melder jeg dem til politiet.

Hilsen pernittengrynet.

tirsdag den 11. juni 2013

En lille tankerække #3

Nogle gange tror man bare ikke på det, når visse tilbagevendende krise-situationer lige pludselig og uden varsel er blevet fuldstændig overskuelige, grænsende til den komplette barnemad.

Tag nu fx Den Lille Selvkørendes idé om hvad hun og jeg som regel skal lege. Der er kun EN leg. Og den skal leges h.e.l.e tiden. "Moar skal vi ikke lege far og mor og børn? Så sagde vi at du var babyen og jeg var moren, nej jeg var storesøsteren, nej DU var storesøsteren, nej babyen og nu skal du i vuggestue....". Ørjjjdr manner. Hvor har jeg bare været baby i vuggestue mange gange på det seneste (halve år).


Men så igår skulle jeg pludselig bare ligge ned og være en, der var blevet kørt over af en bus.


En lille tankerække #2

Nogle gange bliver det lidt tydeligere end andre gange hvor meget ens hjerne efterhånden kører frihjul grundet man er sin egen chef i dagligdagen.

Fx igår aftes da 3ethalvtåringen og jeg skulle lege gemmeleg.

Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (fra mit gemmested inde på gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"


.......


Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (inde fra gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"


.......


Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (inde fra gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"

.......

Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (inde fra gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"

........

Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (inde fra gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"


.......????


C inde fra stuen: HUN GEMMER SIG OGSÅ! (underforstået: Gad vide hvornår konen fatter det)

Mig: Nåååhh okay.  Ha-haaaaaaa, sjovt (at det ikke var gået op for mig lidt før...).

C: (mumle)

mandag den 10. juni 2013

En lille tankerække...

Nogle gange slår det en, at man efterhånden har haft slået pjalterne sammen som kærester en række år.

Fx efter denne ordveksling til morgen:

C: Skal du ikke i bad?

Mig: Nej jeg var igår. Jeg tager bare en kasket på.

C: Nåh okay.



Tror ikke en lignende samtale fandt sted i den første tid af vores kæresteri. Lissom.

torsdag den 6. juni 2013

Lidt laid-back attitude ta'r ingen vel skade af

Åhhh sol og varme.

Så glemmer man (næsten) at

- Daniels støttepædagog ikke rykker med når han skal starte i specialskole efter sommerferien. Kan ikke ha' det. At skulle sige farvel til hende. Hvem skal jeg så snakke konspiratorisk-fagligt-hjerte-sjæl-agtigt med hver dag omkring hvad der foregår inde i knolden på min lille special-dreng?

- Den Lille Selvkørende igår sagde hun skulle ha' en kat til sin fødselsdag (og hvor blev ordet "ønske" af i den sætning i det hele taget?).

- Man snart fylder 40.... (kan stadig ikke forholde mig til at blive omtalt som en af de voksne af nogle børnehavebørn. Og kan nogle gange godt blive lidt eddike over al den opmærksomhed mine rollinger får, når det er MIG der trænger til at blive kløet bag øret. Så moden er jeg nemlig, når det lige kommer over mig).

- Der ikke findes pengetræer.

- 3ethalvtåringen stadig hæger om sin sut som var den nøglen til al held og lykke her i verden.

- Vande blomster (kan de ikke bare gro af solskin??).

- Man faktisk burde ordne trilliarder af bunker og sætte lidt i system.

- Bekymre sig om andet end man lige til nød kan håndtere.

Det blomstrende sprog...

Der var engang

hvor knægten ikke sagde andet end vokal-lyde.

Nu har han denondenlynemig taget nogle mindre heldige vendinger med i sin stærkt voksende sprogforståelse.

"For hæved!"

...når noget driller.

Gad vide hvor han har samlet de to ord op henne.............

søndag den 2. juni 2013

Lægge moderen til at sove

Skete noget sært til aften.

Den lille Selvkørende fortalte MIG en godnathistorie (hun selv fandt på) mens vi lå inde i hendes seng. Jeg skulle bare ligge stille og lytte.

Har aldrig været ude for noget lignende ("lignende" = en aktivitet hun finder på vi skal og som indebærer fuld passivitet fra min side). Men min hjerne fandt arrangementet vederkvægende. For den døsede omgående hen. Hørte kun pigens stemme - ikke hvad den sagde.

Og så sov jeg.

Vågnede ved at der var blevet stille. Historiefortælleren lå ved siden af med lukkede øjne.

I sandhed et meget bagvendt aftenritual. Kunne have været helt angstprovokerende ("for 3ethalvtårige skal sgu da ikke putte voksne til at sove - hvor gik det galt for mig denne gang? Må straks ringe til en klog") hvis ikke det var fordi det var så allerhelvedes stemningsfuldt.




 Hej jeg hedder Lærke og jeg ynder at tage skeen i egen hånd så min mor sjældent ved hvad der venter rundt om hjørnet
- udover at det er noget hun ikke har mor-kontrol over