torsdag den 31. januar 2013

Feberstemning

Tegn på at moren er liiiige ved at kamme over i sin fastelavns-faldera-hurra-iver:

- Måtte simpelthen bare høre pædagog i den snart 6-åriges børnehave om det nu også var på næste fredag de holdt tøndeslagning (og ikke om mandagen d. 11/2). Piskede hjem og korrigerede i Family Calendarrr.

- Har smugtrænet i kattenæse-ansigtsmaling på mig selv foran spejlet (I know - det er ynkeligt, det her)

- Piskede op i egne garderober (i flertal, pga. fordeling af klude i en 3-5 forskellige småmøbler af ubestemmelig art og herkomst) for at bladre noget grund-kostume frem til eget fastelavns-skrud. Endte helt genialt op med: At jeg da også skal være kat. -Ligesom Den lille Selvkørende. Som iøvrigt idag frejdigt proklamerede at hun skal være cowboy!....  ???... #¤%&##!!!! Nå, videre:

- Har (som nævnt i et af de seneste indlæg) fuld af Glæde&Forventning opfordret alle (16) gæster til den snart 6-åriges fødselsdag om at komme udklædte da det jo er fastelavn den dag!!! (og trutte-ruuuut)...

- Må simpelthen anskaffe en rigtig fastelavnstønde (og et boldtræ...?...) til den stores fødselsdag. Men hvor kan vi dog hæææænge den? Nå - så må C jo stå og holde den mens vi andre slår. Det vil han sikkert gerne.

- Piskede en indre katastrofe-stemning op da Selvkørende sagde "cowboy!" og peb-mumlede-hviskede hen til hende at jeg har ellers købt den mest fantastiske katte-dragt til dig." .... Selvkørende: "Har du? Må jeg se!" (sagt med spændt interesse, yay! Så kunne jeg atter føle min krop. ...Jamen jeg sagde jo lige at jeg er kommet langt ud i min febrile fastelavns-vildelse).

- Overvejer seriøst om den snart 6-årige ikke lige kan træde op i mine højhælede sorte langskaftere (str. 41) de par dage han skal være pirat (selvom han til daglig går i støttesko, str. 27). For det vil bare SÅ meget fuldende  hans dress så  jeg kan sove roligt om natten. Hvad? Jamen jeg vil jo fore dem med avispapir så han kan passe dem. Har da tænkt på alting.

- Kan jo ikke sove roligt om natten alligevel. For hiver håret ud på mig selv i min kvide over det urokkelige faktum, at C på ingen jordisk måde (om så jeg betalte ham for det. Eller græd som pisket - så ville han bare sige jeg skulle få noget for det hos lægen...) lader sig lokke i noget udklædningshalløj. Hvad skal jeg dog gøøøøøre (piv)? Tegne sort fuldskæg på ham mens han sover og gi' ham en klap for øjet og når han vågner sige "det er fordi jeg vil illustrere hvor højt jeg stadig elsker dig selvom du skulle gå hen og blive blind på det ene øje." ... Orv ja! Dét gør jeg. Har ikke tid at skrive mere, må finde sort karton. MÅ finde sort karton. HVEM HAR SET NOGET SORT KARTÅÅÅÅNG??

Det er ikke børnene der overstimuleres....

Der er dem, der sover længe om morgenen....

Og så er der dem, der bliver vækket kl. 6 og som før kl. 7:30 har været med til at stable en fødselsdagsfest på benene for 16 bamser (inkl. tallerkener, skeer, lagkage, kopper og saftevandskande), danse til børnemusik m. småkravlet og været træer der vælter i stormen (=på sengen).

Forstår slet ikke det dér med at børn bliver fodret med for mange aktiviteter nu omstunder. Jeg mener man skal dreje medlidenheden mere hen i retning af forældrene.



onsdag den 30. januar 2013

KLAR PIRAT!

Næmen se hvad posten havde med




 
I må sgu gi' mig det havde været en lidt anden kat at skue hvis jeg selv var gået igang med nål og tråd....
 
 
 
Og der' mere:
 

Hvis ikke der står KLAR PIRAT udover hele det outfit så....
 
 
 
 
 

...er der altid huen jo.
 
 
KOM AN FASTELAVN!


tirsdag den 29. januar 2013

St(r)oppetur....

Må jeg præsentere:


Kong Cool af Køledisken

 
 
Ja for vi erobrede fakta idag. Følte overvældende trang til også lige at plante et flag midt i frostvarerne med teksten "Daniel & Mom were here". Vejen derop var nemlig en kende lang denne gang... (selvom strækningen stadig lyder på ca. 200 meter) og fuld af eventyr og farlige spændende ting og tog en.halvt.time. fra indkørsel til gribning af indkøbskurv ved kundeindgang.
 
Sagt på en anden måde: Vi kom (from the moment vi trådte ud på fortovet) til at følges med den skraldebil der tømmer papirscontainere ved hver husstand (jeg talte: 10). Hver tømning tog ca. 3 minutter (I don't know why. Måske syntes flink skraldemand han ville trække tiden pga. den lille sikkerhedshjelm-iførte rolling og dens hundefrysende mor der troligt fulgte med ved hvert stop....).
 
Yesssssssss - det var en oplevelsesrejse af den Historieskrivende slags. Og vi nåede satme i mål til slut! Det fejrede vi med at komme til at købe en bøtte chokolade-is.
 
Hilsen Eventyrerne.

mandag den 28. januar 2013

Den Selvkørendes Kongedømme

Det skete for første gang idag.

At den 3ethalvt årige Lille Selvkørende ikke ville med ned af trappen sammen med os andre da vi var stået op.

Hun er nemlig flyttet ind i sin nye seng på småkravlets fællesværelse v.s.a. forældresoverum. En seng der er så stor at den er et værelse i sig selv. Og det er jo en herlig feature ved den, for så har vi foreløbig fået akutløst et mindre problem med at skabe noget rum omkring hende som hun selv bestemmer over - og også (mest) over hvem der må komme derind....(den store på 5-ethalvt fik omsider allernådigst lov til at træde op på "besøg" i hendes nye "hybel" her til morgen).... Og ellers sidder hun der bare i dyner og bamser og troner og nyder sit kongedømme for fuld skrue.

Så hun blev ovenpå her til morgen. Ganske vist under store protester over at vi andre tog os den frihed at gå nedenunder.

....Så blev der helt stille....  i et kvarters tid. Hun har vel siddet og funderet over graden af coolhed i at have noget for sig selv uden at kunne flashe det overfor omverdenen.

Og til sidst valgte hun åbenbart fællesskabet fremfor enevælden deroppe, for det var en meget stilfærdig og blid rolling der ligesom kom sivende ned af trappen (og gud nåde og trøste den, der påtalte hendes opdukken, kunne jeg lissom fornemme....) og lidt efter gerne ville sidde og holde hånd (?!!) med sin storebror i sofaen.

Hehe. Hehehehehehehe. Åh de børn.



lørdag den 26. januar 2013

Dagens magiske indslag:


    HOKUS


 

 
 
 
                                
 
      POKUS
 
 
 
 
 
 
 
 
FILIOKUS!!!
 
 
 
 
 
I knooooooooow! -"Hvordan fik hun lige tryllet begge børn (og deres forsøg på at forme al dejen til små stykker indtørret snot & udtrådt tyggegummi) om til så blændende en gang bolleværk?"
 
Nu røber en sand tryllekunstner jo desværre aldrig hemmelighederne bag sine tricks. Så I må selv gætte.

 

 

 
 
 


fredag den 25. januar 2013

I andre kan bare gøre det selv.

Jeg indrømmede på facebook idag at jeg har købt mig til alt fastelavnsklunset i år. Det er der flere væsentlige grunde til. Jeg nævner i flæng:

* Jeg har ikke en symaskine (og foreløbig nej tak til at låne en. Ellers tak).

* Sidste år fik jeg flikket en hjemmelavet kattehale sammen og med nål og tråd fæstnet den på mindstens sorte joggebukse-numse OG satte papkatteører på hårbøjle. Havde sågar sort kattebluse klar (og også hjemmelavet hvidt bryst i pap). Ooohh morglæde og stolthed all over the place. Den lille Selvkørende nægtede at iføre sig noget af stadsen. Iøvrigt blev hun også syg og måtte holdes hjemme fra vuggeren den dag de skulle have fastelavnsfaldera. Den store var cowboy men anede det ikke selv.

* Det man kan købe sig til kan man vel senere sælge igen (kom til mama, DBA.dk).

* Jeg fandt det fedeste kattekostume til Den Lille Selvkørende idag. Og det til spotpris. Og jeg sværger på hun vil elske det! (og hvis ikke, så klæder jeg hende ud som sig selv. Det vil der iøvrigt ligge en del betydninger gemt i, som jeg i smug vil kunne grine min røv i laser over i tilgift. Så ikke så ringe et alternativ endda).

* Jeg fandt det sejeste pirat-outfit til dengse-drengen idag! Og det til spotpris. Og jeg sværger på han igen i år ikke vil opdage han er klædt ud som noget og det er også meningen, for han forstår stadig ikke konceptet, den skat (det ville derfor være lidt synd for knægten at stadse ham ud i noget der ville afføde for mange dirkete henvendelser til ham om hans udklædning, for han ville ikke ane hvad de snakkede om. Hvor meget jeg så end har været fristet til at tænke "superman-dragt! Yay". For det er jo hvad han er. Min lille superdreng).

* Hvorfor gøre sig umage med at flikke noget sammen som kun bruges max. to gange? Og som derefter ligger hen i bunkerne af ragelse fordi man da ikke smider noget ud man selv har lavet. Åh come on....

* Den store har fødselsdag d. 10. februar. Som jo er fastelavn. Og jeg har tænkt mig at kræve af gæsterne (ogsååå de voksne) at de skal komme udklædte (MUA-HA-HA!). Og så skal JEG eddermanme nok sikre mig på forhånd at MINE to har noget kluns på man kan se hvad forestiller (for sandheden er jo, at hvad end der måtte blive fremstillet fra min side nok ville være hjemmegjort, men ikke enormt tydeligt i sit udtryk, let's put it that way. Hvad jeg skal være? Rengøringsdame. Eller tjener. Eller vagabond. Har til overflod tøj og remedier klar på hylderne til alle tre "roller").

torsdag den 24. januar 2013

Får vi fint besøg? Siden der pudses og poleres...

Egentlig sidder jeg ikke her og skriver.

Spasser rundt som en sindssyg og gør rent med arme og ben for at der skal se nogenlunde fremkommeligt ud.... når den 3-ethalvt-årige får sin nr. 2 legeaftale fra børnehaven med hjem.

Er det i grunden ikke en ret tidlig alder at have venner på besøg? Vil nogen mene. Inkl. mig selv  - indtil jeg overgav mig for første gang for en måneds tid siden læs evt. her og fandt ud af, at man får et ganske unikt indblik (fra sidelinien) i, hvad der foregår oppe i knoldene på de små størrelser henne i børnehaven, når man sådan har et lille udpluk af dem hjemme på egen matrikel.

En anden - og mere tungtvejende - grund til at jeg atter har kastet mig ud i projekt "hente Selvkørende & Kammerat" i eftermiddag:

Mandag i sidste uge: Kammerat "Hvornår skal jeg med Lærke hjem?"

Tirsdag i sidste uge: Den Selvkørende "Hvornår må hun komme med hjem?"

Onsdag i sidste uge: Kammerat "Hvornår skal jeg med Lærke hjem?"

Torsdag i sidste uge: Den Selvkørende "Hvornår må hun komme med hjem?"

Fredag i sidste uge: Kammerat "Hvornår skal jeg med Lærke hjem?"

.......

Mandag denne uge: Kammerat "Hvornår skal jeg med Lærke hjem?"

Tirsdag denne uge: Kammerat "Hvornår skal jeg med Lærke hjem?" & Den Selvkørende "Hvornår må hun komme med hjem?"

Mig: "PÅ TORSDAG!"

Nå jeg skal videre med at geare indersiden af huset (for de kommer fandme ikke UD og tumle rundt også, i de her minus tolvogtyve grader) så der er grobund for leg uden der bliver hvirvlet for meget støv og snavs rundt i halerne på dem. Det er jo KUN derfor jeg spæner rundt med kluden.
 Og IKKE fordi jeg vil undgå at forældre til Legeaftale 2 skulle gå hen og føle trang til at putte deres barn i desinfektionsbad når de har hentet hende hjem herfra og aldrig mere vende tilbage....

tirsdag den 22. januar 2013

Et lille sejt menneske

Engang kunne jeg ikke forestille mig min dreng komme op at gå selv. Hvis overhovedet komme op at stå i det hele taget (med eller uden støtte).

Idag har han og jeg tæsket hele vores terrasse fri for sne med hver vores børnesneskovl (to helt identiske. Alligevel blev der beordret bytning 33 gange undervejs i projektet) og bagefter gik vi op i fakta (godt nok kun 200 meter væk) og købte en mazarinkage (og en agurk....) og gik hjem igen og delte den (kagen. Agurken havde brug for at blive lagt i køleskabet, syntes vi).

....Hvad? Jo vi er ganske for nylig blevet berigede med en spritny ovn. Men den bager d'sværre ikke mazarinkager fra fakta 


Og later the same day syntes den ene af os det ville være helt vildt cool at flintre rundt og skubbe skraldespanden på hjul (istedet for, som foreslået af den anden af os, at blive trukket en tur i bobslæden).






  


  ..... En af de bedre dage i den 39-åriges liv, må hun sande.



mandag den 21. januar 2013

Kunsten at sige ja til kaos

Aaahrrr...

Må lige uddybe det foregående indlæg lidt:

Det er jo ikke sådan at ungerne bare har fået hvad de pegede på hele weekenden. Efter jeg først havde sagt "Nej!" Og efter deres protester kapituleret og sukket "Okay (for ind i hede...!!)".

Mere hen i retning af nogle børn, der hver især havde behov for at der skulle ske noget (som jeg ikke var klar til. Men som jeg faktisk ikke kunne se noget galt i at de var meget opsatte på).

Problemet var (for mig at se) bare, at det, den ene gerne ville, udelukkede deltagelse fra den anden unge. Mest fordi den store (med særlige behov) ikke ville kunne følge med. Og når det var omvendt (at den store havde behov for noget - ikke lyst til, ...Jesper Juul.) så følte den lille sig overset. Nej ikke overset. Nærmere glemt for evigt (i guder...).

Og når det endelig lykkedes at gøre noget sammen som alle deltagere fik noget ud af, så gik der 5 min. og så var den store videre i noget andet mens den lille blev skuffet og reagerede med ikke at gide noget som helst mere idag eller også overtog den lille hele scenen (mens jeg lige vendte mig om for at fjerne en nullermand) og så rev den store hende i håret og så var der dømt nedsmeltning for fulde gardiner.

Derfor. Endte jeg hen mod slutningen af weekenden op med at stille mig hen i et hjørne i forsvarsposition, klar til bare at damage-controlle hvad helved deres næste træk blev. Mens jeg indeni råbte "neeeeeej!" ´hver gang der var nyt forslag til aktivitet under opsejling fra den ene eller den anden..... Men naturligvis blev "neeeeeej!" transformeret om til "ja det kan vi godt" inden det blev spyttet ud af min mund. Fordi alternativet var at jeg bestemte hvad vi skulle. Og det ville immervæk blive lidt kedeligt (dog ganske konfliktløst) at lave ingenting sammen. (- hvad? Må man ikke bare sidde og glo lige ud i luften en hel dag m. sine børn?)

Misforstå mig nu ikke. Jeg kan, vil og har lyst til at gøre mange ting ungerne kan deltage i og få noget ud af. Og nyder samværet med dem. Men NOGLE GANGE er lortet bare dømt til at mislykkes på forhånd. Og alligevel kaster man sig ud i det. For børnenes skyld, for fa'n. Fordi de har fortjent det. Because they are worth it.
(Orv - så så man lige mig slutte af med en fanfare på engelsk)





Jeg kan ikke se i land....

Stillingen: 

Sparker røv og træder i karaktér-mor -  Eftergivende skvat til sjatvander-mor: 1214 - 0

Vi kommer hurtigt rundt om hvorfor og hvordan. Først hvorfor (jeg er så langt bagud): Den lille kan argumentere (intet nyt) og tage lumpne midler i brug (forholdsvist nyt) og den store kan insistere (nyt!) med et sprog så man ikke selv med den mest blinde forældrehjerne kan tvivle et gran på hvad han vil og mener og føler (nyt, nyt nyyyyyt!).

Hvordan (jeg kom så langt bagud): Mig: Nej! Børn: (en hel masse modsatrettede reaktioner og følelsesudladninger). Mig: Okay så gør vi det! Børn: (en hel masse imødekommende reaktioner og følelsesudladninger).

......Mig: Må ringe til Jesper Juul.


lørdag den 19. januar 2013

Så slap man omsider ansvaret...eller, øh.

Idag har jeg oplevet noget nyt.

Jeg har nemlig været på restaurant sammen med min veninde. Big deal?

Men så hør lige videre:

Jeg var 3 år gammel og det samme var min veninde og vi sad kun i restaurantens legehjørne (som mindede en lille smule om stuen her på adressen) og fnes og skændtes om hinandens legetøj og råbte på vores mødre om der snart var mad eller hvad?!

Sgu da ret cool situation at befinde sig i på sådan en januar-lørdag hvor jeg ellers troede jeg skulle være moren og gøre de store mor-ting hele dagen (mens C havde drengen med på herretur).

fredag den 18. januar 2013

Når tingene lige sættes ekstra meget i relief. Med streg under ekstra meget.

Idag har jeg haft den 3-årige hjemme pga. lidt snot og småfeber. Så syntes Daniel-drengen pludselig så stor og moden (normalt er det omvendt - lillesøster har for længst overhalet ham sådan indenfor alting - på nær overbærenhed. ... og "at vente på tur". Der er min store dreng mange sømil foran hende...) at han sådan frejdigt traskede afsted ind i børnehaven til sin støttepædagog og vinkede farvel med et frisk smil.

I det  hele taget er alting pludselig så relativt nogle gange. Stor eller ej i forhold til hvem og hvad? Hård dag i forhold til hvilke ikke-hårde-dage, andre mere pis-hårde dage? Kæmpe problem eller bare kæmpe underskud og dermed relativt lille problem? I forhold til gårsdagens syn på sagen. Og nu stopper ævleriet.

Det jeg egtl. vil frem til er, at lige idag er en (ud af mange!!!) af de dage hvor mine små fedtede problemer skrumper ind til en lille forsagt mølkugle og min drengs dejlige trivsel stråler ekstra enormt meget for mit åsyn. Man kunne mene han er langt bagud med sin udvikling. I forhold til sine jævnaldrende. Ikke desto mindre trives han og udvikles så fint og det sjove er at han i den grad har en fest med sine møjsommeligt tillærte færdigheder undervejs. Så jeg har intet at klage på. Især ikke idag - efter at have læst dette hjerteskærende (og tænderskærende) blogindlæg.

Læs det selv og del gerne på alle sociale medier I kan komme i nærheden af.

torsdag den 17. januar 2013

Klog mand. Klog mig?

Hvorfor læser man også kloge-bøger om børn, skrevet af klog mand. Der sætter sin fede tommelfinger lige dér hvor man er et skvat og brøler "stram op, dame!" nede fra siderne.

Ja jeg fabler stadig om Jesper Juul. Nok mest kendt af forældremasserne for bogen "Dit Kompetente Barn". Som jeg har haft liggende længe og nu sidder og slår mig selv i hovedet med.

Det skal man. Slå sig selv i hovedet med Jesper Juuls meddelelser om hvordan tingene hænger sammen. Når man synes der er blevet for lang afstand mellem ens egne behov (for hvad? drikke kaffe og lave vigtige voksenting) og småkravlets behov for at blive set, forstået og bekræftet.

Det eneste jeg bare har lyst til at brøle tilbage i hovedet på den kloge mand er: JA! MEN HVORDAN HELVEDE SKAL JEG TILGODESE BEGGE UNGERS BEHOV PÅ EEN GANG UDEN AT HIVE MINE ØRER AF OG PROPPE DEM I MUNDEN UNDERVEJS?....

Kan være jeg skal læse bogen til ende og finde svaret på sidste side.

onsdag den 16. januar 2013

Den Selvkørende i en Nøddeskal


Den 3-årige (aka Den Autonome): "MIN mor!"

Mig: "MIN Lærke!"

Den 3-årige: "Nej!"

Mig: "Nå......."

Fortælling mellem linierne

Her er stille hvad? Måske er jeg selv den eneste der har opdaget det. Sådan er det jo indimellem.

Kan kun kaste denne her smukke sang i hovedet på jer:

Fiction in the space between

Hilsen hængehovedet.

lørdag den 12. januar 2013

Bortset fra det

Hvem vil så ikke mene jeg er fuldstændig festklar?

Og her skulle så indsættes et billede af to fødder, hvoraf den ene er iført sort nylonstrømpe og den anden ligeså. Bortset fra at den anden fods nylonstrømpe har en del mere gennemsigtighed.

Lorteelektronik. Siger jeg.

Men ja - jeg er fuldstændig festklarrrrrrrrrrrrrrr

fredag den 11. januar 2013

Der er jo så nuancerne

Hm.

Føler trang til at bløde lidt op på gårsdagens indlæg om Den lille Selvkørende (aka Den Autonome).

For tingene er jo ikke sort-hvide og Autonome mennesker har også bløde sider. Min har ihvertfald. Jeg kan nævne forbavsende mange eksempler, faktisk, hvor blødheden kommer til udtryk og her er nogle af dem:

#"Jeg passer på Dalle (=Daniel) imens, moar!" (jeg skal et eller andet et andet sted i huset).

#"Jeg ringer lige til farmor/mormor/Lasse (=min bror)", efterfulgt af meget privat og vigtig "samtale" i lyserød plastictelefon. Åh hun gør sig sådan en umage og man MÅ bare ikke grine af hende. Det skal man aldrig gøre over noget den pige foretager sig og som hun selv er vildt seriøs omkring (=det meste af det hun går igang med). Jaja idethele taget skal man vare sig for at grine af sine børn når de er ufrivilligt sjove. Men med Den Selvkørende skal man være EKSTRA varsom. For hun VED godt hvorfor man griner og det skal man satme ikke slippe godt afsted med!!

Og denne her elsker jeg bare:

#"Ik åss mor?!", sagt med den største hikstende begejstrede iver, hvor hun glemmer alle sine vagtsomme forbehold overfor åndet forældreadfærd.


Og nu kommer violinerne:

#"Mor er min bedste ven"- sagt helt uden omsvøb.... Og her reagerer den 39-åriges hjerne ALTID ved at råbe: "SHIT, I'M NOT WORTH IT!!!!! GÅ STRAKS IGANG MED AT BLIVE EN BEDRE MOR, DER KAN LEVE OP TIL DEN SLAGS ERKLÆRINGER FRA SMÅKRAVL!!!"

#"Vi har det sjovt, ik åss mor? Og vi er nemlig piger!"  (hehe. hehehehehe.)

#"Denne her (tegning, dims, rosin) er til dig, mor!"

Tjah... og det var vel egtl. hvad jeg lige kunne komme hurtigt i tanker om. Men man skal stadig ikke tro man så bare har hendes fulde hengivenhed. For hun ser bagom alt ens bullshit. Rent faktisk er hun vel dermed en gave af de mere specielle.....

torsdag den 10. januar 2013

Nu er det officielt: Den 3-årige er Autonom.

Så slår jeg alligevel en baglæns kolbøtte over noget jeg har læst i meget klog bog .

Det viser sig nemlig at min hende Den lille Selvkørende er (tadaaa)....: Autonom.

Haha. Det er sgu skægt. Jeg kalder hende Den lille Selvkørende. Hvorfor siger jeg det ikke bare som det er? "Min datter er Autonom".

Vidste godt hun var ret egenrådig, men hør lige her: "Der findes en gruppe børn for hvem muligheden for at sige nej før de kan sige ja, er helt afgørende."......  Og:

"Adfærdsmæssigt kan man kende dem på, at de er helt uimodtagelige for det meste af det vi sædvanligvis forstår som omsorg og vejledning. De er allergiske overfor kropskontakt som de ikke selv har taget initiativ til og viger tilbage fra enhver voksenadfærd som ikke er 100% autentisk og renset for pædagogisk manipulation". Og:

"De tager deres personlige grænser uhyre alvorligt og kun når de er frie til at vælge, kan de sige ja. De opfører sig faktisk på mange måder som modne, fuldvoksne mennesker med stor integritet og selvfølelse".


Oh yes, du der mand. Det er min datter du taler om. Rendyrket "GUUUUUD JA DET ER JO SÅDAN DET ER"!! ... Og så siger han derudover at "man overfor denne type børn skal tilbyde sig uden at mase på, motivere, forklare eller manipulere."

 Og der vil jeg blot svare at det har jeg lissom opdaget for præcis 3 år og et par mdr. siden...".....

onsdag den 9. januar 2013

Nu meeeeget klogere....

Hmmm... har været nede på biblo og hente bestilt bog . Også læst i den. Forfatteren siger at mine børn er kompetente. Det ved jeg sgu da godt! De er små mennesker, der registrerer hvad der foregår og så har de nogle behov. Og de reagerer på deres måde overfor vi voksnes adfærd.

What's new, spørger jeg?

At barnet har krav på at blive hørt og taget alvorligt?
At vi lever i et forbrugssamfund hvor kunsten er at undgå at give efter for alt hvad ungen peger på?
At man ikke skal være bange for at sætte grænser?

 ("Guuud ja, det er jo sådan det hænger sammen!")....

Men det jeg til gengæld godt kan lide ved netop denne forfatter er hans syn på forælder-barn-forholdet som værende et relativt ligeværdigt, kærligt og åbent forhold hvor begge parter vinder mest ved at være opmærksom på den anden. Og hans pointe er, at barnet faktisk fører over forælderen fra starten i denne sammenhæng. For børn er som udgangspunkt åbne og ærlige og særdeles opmærksomme, på deres barneniveau. Og så skylder vi voksne denondenlynemig barnet også at være det. På en kærlig og ansvarlig måde. = På et voksenniveau. Og uden derved at glemme os selv for meget. Vi skal blot være os selv. Så bliver vi tydeligere overfor vores afkom. Og det er alt de behøver, de små rollinger.

......Det vidste jeg også godt på forhånd. Bare dejligt (og vigtigt) lige at blive mindet om det igen. Inden man (atter) fristes til at give efter for noget, man inderst inde godt ved ikke er skide smart for småkravlet at spise/gøre/få. Og inden man (atter) glemmer at de også godt selv må finde ud af ting....

Hej fra den helt ufatteligt meget mere selvindsigtsfulde moar.






IH, hvor er C heldig med mig!

#¤%&§§!!!

Symbolet lyser igen. (Se hvad jeg mener med symbol ....)

Kørte da heldigvis direkt fra børne-aflevering i den kommunale og hen til automekaniker og spurgte hvad f... meningen var. Nej sådan sagde jeg det ikke. Mere henad: "Hvor galt står det til, doktor?".

Fik at vide det sagtens kunne være bagatel... Mmmmm, helt sikkert. Lige hvad ens egen læge også kunne finde på at sige hvis man finder noget i kroppen der ikke skal være der.

Nå, lad os nu ikke male fanden på væggen. Er blevet lovet gratis tjek en af dagene og så må vi se.

Kørte hjem, vældig selvtilfreds over at have taget sagen i egen hånd.

Skrev da også lige sms til C: "Har været hos mekaniker som siger det saaaaaaargtens bare kan være en bagatel og de vil gerne give et GRATIS tjek!"

Regnede med han ville blive imponeret over min handlekraft. Der kom en besked retur:

"Vil gerne lige tjekke selv"

WTF? Tror han ikke jeg kan forstå en besked fra autoværksted som jeg SELV har frekventeret og alt muligt?

Kom til at sende svarbesked: "Okay. Nåmen så må jeg hellere fise op og hente bilen hjem igen og sige de ikke skal udskifte motoren alligevel!"

Ha! Handlekraftig igen. Hvor er C altså bare heldig han har mig.

....Har jeg sagt dét før, egtl.?

tirsdag den 8. januar 2013

Dagens......

........oppere:

1: Tog drengen med i bilen og kørte de 55 km ned til momse (i Stege på Møn) her til formiddag. Alene turen var outstanding fordi han sad deromme på bagsædet og snakkede og kommenterede det meste af vejen: "Mas-il!" (=lastbil)  ... "En TIL mas-il!"  ..."Bus!"  ... "Opababbe" (=opadbakke)  ... der er mange op- og nedadbakker på ruten..... "Se Daniel nu kan vi se vandet"  (Daniel:) "Se mandet. Oppå boon" (=op på broen). "Se mor! Minølle" (=vindmølle). Og så ca. hvert kvarter: "Ned 'søge mormor" (mig:) "Jaaa det er rigtigt skat. Vi skal ned til mormor. Så bliver hun glad!" (Daniel:) "Hun glaaad. Ned 'søge mormor. Hun glaad".... "Mormor AV-AV. AAAV-av-av!" (mens han viser sit ben og holder om det oppe under knæet.... Han husker nemlig at hun boede 14 dage hos os i midten/slutn. af november efter knæoperation... HAHA - hver gang siden når han har snakket i tlf. med hende: "AV-AAAAV" - vise ben....)

2: Da vi kørte hjem freakede jeg ikke helt ud over ubestemmeligt symbol der lyste på instrumentbrættet. Jeg ringede naturligvis til C (mens vi alligevel holdt stille på broen pga. vejarbejde): "Er det batteriet tror du?"  C: "Nej det er motoren!". Mig: "Nej det er batteriet, tror jeg" (for jeg gad ikke rigtigt at motoren skulle fejle noget. Og hvis det var batteriet ville der vel ikke ske andet end at vi stille og roligt ville stoppe med at køre på et tidspunkt....). C: ".........!"  Mig: "HRØMM! Nå jeg tager lige et billede og sender til dig". C: "........!"

........


Efter foto-send:

Mig: "Er det så batteriet?" C: "Nej det er motoren!" Mig: ".......!!!"  C: ".....-  Ellers ligger manualen i handskerummet!". Mig:(#¤%##¤&&%*####stjernef....#cking...*§!!) "Okay jeg holder nok lige ind om lidt igen så. Hej!"
C: "Okay, He-".¤afbrudt..

...Holde ind, bladre, HA! "Her er det Daniel! Og det er IKKE motoren! Så ringer vi lige til far igen." Daniel: "Seee bijar!" (=biler. Der susede udenom os). Mig: "Så kan vi køre lige om lidt, skat." Daniel: "BUS. BUUUS!" (der susede udenom os). Mig: "Og det er nemlig IKKE motoren!" Daniel: "Hjem og hen' Nærne, børnehaouw" (=hjem og hente Lærke i børnehaven).
FOR DET VAR NEMLIG IKKØØØE MOTOREN. FOR DET VAR DET IKKEEEE! Optur. Og hjemtur.

....Vil I vide hvad det så var? Noget med bilens elektroniske kredsløb. Tror jeg nok. Symbolet lyser ihvertfald ikke længere. Det stoppede det med da jeg transporterede lillesøster til gymnastik. Det stakkels køretøj tør sgu nok ikke brokke sig når hun er med ombord.

mandag den 7. januar 2013

Opperne

Nå tilbage på sporet (af nowed god karma - hahahha... sagde jeg karma? Begynder jeg så også at "følge min mavefornemmelse"? Gudfreakingfader....):

DAGENS HØJDERE:

1: Da den knapt 6-årige her til morgen sagde "Se mor!" og viste at hans plyshund talte i mobiltlf som han holdt op for dens øre. Sagt mange gange før: Dem der kender en smule til Daniel vil vide HVOR høj dén højder i grunden er. Når vi taler udvikling i hans omverdensforståelse. Tror nok jeg fik stjerner i øjnene (inden morgenkaffe und alles).

2: Da samme dreng bare trallede afsted på vej ud i bilen til børnehave. For nogle måneder tilbage modsatte han sig denne situationsforandring en kende mere hver morgen. Ikke fordi han ikke ville afsted. Han kunne bare ikke klare overgangen. Han er for alvor rykket på det felt. Med at klare de fleste overgange til næste punkt på dagens program. Gid jeg kunne prale af det samme.

3: At høre den 3-årige synge "BO BO BALLE, KLOKKEN RINGER ÆVLE". Man bliver så god til at ligge flad af grin på indersiden af kraniet.

4: Idag har vi kun set lille fætters barnedåb 5 gange på dvd'en.

5: Man kan begynde at forklare den 3-årige om ting. Hvor hun rent faktisk lytter og tager til efterretning (whaaaaaat?). Det skete idag! Okay så hvad at det var fordi jeg sagde hun var stædig og hun svarede "NE-EJ jeg er så ej" og jeg svarede "Jo du er og det var jeg også da jeg var lille" og Lærke: "Hvaad?" og mig: "Ja! Da jeg var lille og boede hjemme sagde mormor som jo er min mor at jeg var stædig og DET var  jeg også!" og Lærke: "Nåååååååhhh" (store øjne og eftertænksomhed).

Stillingen....

Vi bringer lige en pause i opturs-trippet (skulle jo nødig blive en alt for fastgroet vane at skrive med  positiv vinkel på tingene) for at bringe stillingen:

Helt Vildt Stålsat   -  Eftergivende *Børnesjatvander :                          544   -   0
*forklaring på sjatvanderfænomen: klik her ...  

Det er så fordi det bare kører for fuldt blæs med at holde fast overfor mere og mere stædig, selvstændig og særdeles bare selvkørende 3-årig, ikke? Og faktisk holder jeg så hårdt fast overfor hende at jeg overhovedet slet ikke har været inde på net-biblo og bestille denne her bog.......

HVAD? Om jeg har kastet håndklædet i ringen? Snikke-snakke & nej det vil jeg slet ikke sige. Synes blot & bare & kun det vil være på sin plads LIGE NU at opruste med lidt gedigne råd fra en mandsperson jeg mener er betydeligt meget klogere end mig......



Bonusinfo: Min mors reaktion da jeg henkastet fortalte hende at jeg snart skal ned og hente omtalte bog på biblo: "Hvorfor dog dét?" - Med oprigtig undren i stemmen.

Jeg siger jer. Mormødre. De kan til tider hive nogle ufatteligt blinde vinkler op af hatten sådan mht. hvordan landet ligger omkring deres englebørnebørn..... ( hej mor, vinke vinke)





søndag den 6. januar 2013

Oppe på den store søndagsklinge...

Flere dagens opture.....  :

1: Var vågen sammen med børn kl. halv 7 imorges. Og her mener jeg vågnet op både udefra set OG inde bag de åbne øjne.... Giver sgu en lille smule mere morgenlivs-kvali at være vækket til live og klar istedet for kun at være blevet vækket...

2: SÅBAGTEJEGDALIGEBOLLERFORFØRSTEGANGIDENNYEOVN (og også for første gang i omtrent et år). Og ikke bare bagte jeg boller. Den 3-årige fik dælendulleme lov at være med til at forme de små blop-tingester inden vi stillede pladen til efterhævning "et lunt sted" (- som så ikke findes her på adressen. Eller jo - hvis "80 grader på toppen af tændt stue-gasovn" kan betegnes som lunt. Jeg tvivlede på der ville ske andet end udsplat all over og turde ikke gøre forsøget. Hvorfor vi bare ryddede en plads på køkkenbordet og sørme om ikke 3-åringens meget tæt sammenstillede dej-bloppere stod ENDNU tættere sammen da jeg kiggede om det var tid til noget ovn. Hvordan forklarer man ungen om gær-magi? Det er nemt: Man forklarer ikke en skid,  da ungen i dette tilfælde havde mistet interessen for længst - nemlig lige efter jeg sagde der ikke var mere dej-blop at forme. Så afskrev hun sig videre deltagelse i resten af bageeventyret for denne gang.... hun gad dog godt smage en kvart færdigbagt bolle).

3: Så så man lige den knapt 6-årige tæske afsted på tonstung 3hjulet (smede-)jerncykel m. passagérsæde bagpå, da vi alle 4 var et sted henne og frekventere legeplads. Gudfadertilhest hvornår er den dreng blevet så stærk (og smidig i vendinger og opbrems)???

4: Jeg har ikke sendt et eneste billede til nogen fra min telefon (det plejer ellers at være en aktivitet der løber spasser-løbsk om søndagen. For some reason... Men nu har jeg sparet x antal kr. og det er mit januarbudget - som hedder "køb intet somhelst" - ret mildt stemt overfor).

5: Bollerne blev fabelagtige. Naturligvis.

lørdag den 5. januar 2013

Nye (gamle) toner

Dagens opture:

1: Jeg har kun brugt kr. 150,- ialt sammenlagt for hele dagen (og det var på en værtindebuket. Jeg vil sige at netop dette beløb er smertegrænsen, hvis man også skal kunne få øje på tingesten og lykkes med at sætte den i et snapseglas uden den tilter til den ene side pga. for meget plads. Og for under 100 kr. får man et par stængler der ligner hvad ens egen 3-årige selv kunne flitte sammen af det man har i haven.... Er der noget at sige til at penge bare fordamper i vore dage?).

2: Været til fødselsdag det meste af dagen hos ungernes fætter og kusine. Vi hældte dejlige hjemmebagte kager i hovedet og blev derpå inviteret på restaurant. En af den slags med indbygget legehjørne. Og de ialt 4 børn kom noget så godt overens med hinanden og resten af verden omkring dem. Føler mig stadig helt mild og vennesæl langt ind i knoglerne.

3: Vi har kun set lille fætters barnedåb 6 gange på dvd'en herhjemme (og 2 gange i bilen). Det er 12 gange mindre end igår. Fordi den 3-årige havde andre vigtige sager for idag (f.eks. at opleve fætteren - som nu er 9 mdr. - In Real Life).

4: Optursblog-comeback. Ser det sørenjensme ud til.

fredag den 4. januar 2013

Tanker om start i specialskoletilbud

Føler mig ikke som helt så stor en røv idag. For nu har jeg nemlig gjort aktiv ting for potentiel fremmelse af Daniels skoletrivsel når han engang når dertil.

Havde møde med 2 mennesker på special-skole her i formiddag. Hvor Daniel måske kommer til at gå om et halvt år. Vil ikke fedte jer ind i detaljer om hvorvidt jeg så er positivt indstillet eller ej (for det bliver alligevel Daniels fortsatte udvikling og færden der bliver det afgørende og det kan jeg ikke sige noget som helst om før om et halvt år). Vil godt sige noget om, hvad jeg dog er blevet klogere på/yderligere bekræftet i efter formiddagsmødet:

1: Jeg er forvænt med at drengen har en særligt tilknyttet støttepædagog (som derudover er noget helt særligt som menneske) og har haft det siden han var 2ethalvt og gik i vuggestue. Nu har han snart ikke hende mere. Det kan jeg ikke kapere uanset hvor han havner henne. Heller ikke efter mødet. Så ved jeg dét.

2: Jeg ved stadig ikke hvilke jævnaldrende Daniel vil komme til at starte sammen med. Endsige hvilke voksne der vil være hans primære omsorgspersoner. Det kan ingen vide før om et halvt år. Så ved jeg også dét.

3: Ligemeget hvor han havner henne så vil hver eneste dags oplevelser blive afgørende for om han skal afsted derhen den næste dag.

4: Men i virkeligheden er jeg kun blevet rigtig meget klogere på ét område: Daniels tryghed og tillid er det absolutte grundlag for hans trivsel. Og når han trives, så udvikler han sig (og vice versa). Det har jeg hele tiden vidst. Nu ved jeg som ekstrabonus at de første uger det nye sted vil vise om vi har valgt rigtigt. Uan-f*cking-set indenfor hvilke skole-rammer han starter.


..... Godt jeg selv ved hvad jeg mener jeg er blevet klogere på.



torsdag den 3. januar 2013

Utilstrækkelig stræben - eller derhenad

Føler mig som en røv. ¤ må se at komme på sporet af "Dagens opture"-indlæg igen snarest

Nu har den Lille Selvkørende gang på gang stjålet billedet (og andre mere konkret fysiske ting) fra storebror henover jul & nytår og drengen tilpasser sig bare mere eller mindre. Jo jeg har da forsøgt at gøre noget (er vel ikke helt evnesvag) for at tilkæmpe ham noget tiltrængt og velfortjent råderum og træning og i det hele taget bare noget tid m. forældre, men ikke alting er lige nemt, vel? Og så siger jeg ikke mere om dén juleferie...

Men føler mig altså som en røv. Fordi for første gang idag (siden vi ønskede god jul ude i den kommunale og skred hjem for at holde fri sammen) havde han atter fået lov at have mor for sig selv (Selvkørende hældt i børnehave) nogle timer inden han selv skulle afsted (ud til sin støttepædagog der først møder ved middagstid her om torsdagen). Og han livede jo helt op, for helve'. Mor skulle sidde ved siden af ham og se her mor og hente mer' mor og mor skal også gå med hen til legekøkken og grin og perlelatter.

Det er ikke det, at jeg vidste jeg snart skulle ud og aflevere ham. For han trives så fint derude og det er så godt og udviklende for ham sammen med støtten og de andre børn.

Det er det, at jeg ikke har formået at lave alle de her ting sammen med ham, uforstyrret, en eneste gang i de 10-12 dage vi alle har holdt fri sammen.

Hilsen Røven. ......¤Skal altså huske mig selv på at vende tonen og humøret lidt henad "Optur!" i de næstkommende blogindlæg.

onsdag den 2. januar 2013

God, god oplysning til handiforældre

Hvis nogen skulle få brug for det, så har denne fine blogger http://www.blog.smuktliv.dk/#home (Pernille Gyldensøe, mor til et barn med rimelig svær epilepsi) lavet en rigtig interessant liste med links til hjælp og nyttig information for de af os, der sidder med et barn der har et eller flere handicaps og dermed kræver noget ekstra af sine nærmeste. Tag et kig og del gerne.

Som hun selv er inde på, så står man på fuldstændig bar bund på alle felter når det går op for en, at ens barn fejler noget der sandsynligvis (eller helt sikkert, alt efter diagnose eller mangel på samme - som i Daniels tilfælde) aldrig går over og man derfor pludselig må face en fremtid der hedder "Kæmp det bedste du kan for ungen og for dig selv og håb på hen af vejen at få tilraget dig lidt klarhed&klogskab".

Kh Dorte.



tirsdag den 1. januar 2013

Gode intentioner

Helt uundgåeligt kommer her

JANUAR-FORSÆTTERNE:

* Lægge månedsbudget (aaaaa-hahahaha, Seriøst? Åbenbart...Oh  kval. Skal af med en trilliard kr. til familiens årsforsikringer - også bilforsikringerne - her til den 1. Fandme noget pis. Man gider jo ikke engang få brug for de ydelser man betaler for, hvis I forstår hvad jeg mener....)

* Sige "Vent, mor skal lige..." 155 gange mindre end sidste januar måned (mest fordi den 3-årige på det seneste har optrappet sin mangel på tolerance overfor udsættelse af egne behov (undtagen når vi har gæster) og den 5-ethalvtårige fatter bare ikke begrebet "vente" udover når han er nødt til at vente på at far kommer hjem...... Så jeg har sat mig for at jeg denne måned istedet mindst 255 gange skal råbe "MEN SÅ KLAP DOG LIGE HESTEN OG VENT, BARN!......").

* Løbe mindst 2 gange....(kræver ikke videre parantes-udpensling, blev der sagt).

* Altid lægge børns og egne klude plads på hylderne når det er brugt&stadig rimelig rent (aaaaaaaa-hahahahaha).

* Bage mindst 18 forskellige slags brød og kager i vores nye ovn (den gamle var sennepsfarvet, fra 70'erne og man kunne til sidst kun lune børnenes sokker i den. Hvis man havde tid at vente 2 en halv time på resultatet. Den nye ligner til sammenligning en af Nasas seneste opfindelser. Og går fra 0 til 200 grader på den tid det tager at råbe "Surdej!". Meget stort køkkenkulturchok for fam. Kaffekværner, egtl.).

* ...... Tage ovenstående punkter helt kolossalt alvorligt.

* Få overblik over drengens (special-)skolemæssige fremtid. Han fylder 6 til februar og kan desværre ikke gå rundt for evigt og have det som blommen i et æg ude i den kommunale med sin støttepædagog (den engel). Så må sporenstregs hitte ud af hvor han kan fortsætte med at have det som blommen i et æg. Har aftaler rundt omkring hvor jeg skal se om han vil kunne trives og få den fornødne støtte, omsorg og træning. Er helt hysterisk skeptisk på forhånd. Af mange årsager. Det kan være jeg udpensler det nærmere i et andet indlæg.

* Så kan jeg ikke finde på mere. Resten kører jo også bare af sig selv...............................................

GODT BAGNYTÅR