tirsdag den 29. november 2016

Sådan her er det

I dette indlæg er der ikke nogen tegning.

Der er heller ikke noget sjov.

Der er kun et forsøg på at udtrykke hvad det gør ved en mor at blive psykisk syg.

Hvor skal vi starte?

Forældreintra. God idé.

Forældreintra bliver pludselig en livredder.
Fra at have været en pisse irriterende lille skummende myg i indbakken, ikke?

Der bliver FORÆDREINTRA-NYT til "Hej forælder, jeg dømmer dig ikke, du skal stadig have at vide når mad-boden ændrer åbningstider i dit barns skole. Kys herfra!"

Ens barns tegninger bliver dobbelt-værdifulde.

Ens barns måde at sige "mor" på bliver dobbelt op på føleren.

Ens barns alt muligt bliver 3-dobbelt op på mor-radaren.

 ... Prøv lige at få et skriv hjem om at ungen har kastet med noget.

Prøv så til gengæld at være ufrivilligt meget fysisk fraværende i dit barns liv og få et skriv hjem om at ungen har kastet med noget.

See? Meget mere alarmberedskab.

Prøv at have haft en enormt travl dag hvor du ræser hjem fra job, når at kyle aftensmad i indkøbsvogn og fra indkøbsvogn i bil og hjem og lykkes med at grine med dine børn, skændes med dine børn, udveksle småbeskeder med din mand/kæreste og faktisk lande med at have læst en smule lektier med det ene barn og fået det andet barn til at børste tænder inden de begge faldt i søvn henad lidt for tæt på 20.30 og så finde en film at se på netflix. Og slappe af.

Prøv istedet for dét så at blive afskåret fra din familie, at prøve at komme overens med en masse lort i dit hoved, at få "systemet" til at forstå hvor gal den er fat, at tåge rundt i en hverdag der ikke længere er op eller ned på, at savne, savne, savne dine børn og din kæreste, at lande om aftenen efter kun at have været sporadisk i kontakt med dem du elsker og så at famle efter en film på netflix at hænge hjernen op på.

Der er forskel.

Vis dem du elsker at du elsker dem.

Andet var der vist ikke for idag.





mandag den 28. november 2016

U can't touch this

Når barnet synes man er den BEDSTE mor (uden at have givet hende noget).....

BE LIKE:


PUMP UP THE JAM......

søndag den 27. november 2016

Oppe imod magi. Fåkkit.

Inde under vores fjernsynskommode i stuen, ikke?
Der står der et lille nissehus. Aller længst inde i hjørnet.

Nissen der bor der har også et lille juletræ ude i "forhaven" under den kommode.

Og nogle gange ligger der en lille ting til hvert barn i huset under det træ under den kommode.

Jeg synes nissen er et naivt lille fjols hvis han tror ungerne vil hvine af begejstring over f.eks. en miniature-barbaparpa og en tromme til at hænge op til pynt.

Men så var det jeg kom til at undervurdere magien i at kravle halvt ind under møblet og opdage der ligger noget, i det hele taget.
Og så fra en ægte nisse. Sgu utroligt hvor populær man kan blive alene ved at være en tændstiksæske høj og usynlig. Hmf.


søndag den 20. november 2016

Nedtælling.....

Indimellem kan man godt blive sådan lidt små-religiøs, ikke?


F.eks. i tiden op til 1. december.


IT HAS BEGUN.

tirsdag den 8. november 2016

At ramme rigtigt.

Var til doktor og skulle have ny recept. Plejer at være god til at sætte ord på hvordan det så lige ellers går. Når doktor-dame spørger hvordan landet ligger.

Men ikke denne gang. Kunne kun tåge-snakke. Og svare sådan her på det hele:


Men så kom jeg bagefter til at tænke på at jeg alligevel har sat ord på hvordan landet ligger.

Og jeg er ikke i tvivl om at doktor vidste hvad jeg mente.

Pointe: Nogle gange behøver man ikke diske op med en masse afklarede sætninger. Hvis "Pærevælling" er mest rammende. For så starter vi dérfra.