Follow by Email

fredag den 30. december 2011

Så tager vi også lige

Fredagens fem fede:

1: Jeg har alenetid

2: Jeg har alenetid

3: Jeg har alenetid

4: Kan atter løbe uden at føle at jeg først har inhaleret 12 grønne cecil

5: For jeg har nemlig ikke mere virus der vandrer rundt i alt kropsinventar efter forgodtbefindende, jubijæh!

En stump tid TIL

Atter en stump tid der ikke bliver gjort krav på af børn og diverse og inden jeg lige kaster mig over de fem fesne fra i mandags (kan man det på en fredag? Ja da - Ligesom man kan give børn halvdelen af deres gaver på forskud inden det når at blive juleaften) så kommer her en kort men fyndig (...?? nogle gange kan man blive forbavset over de ord der ligger og blævrer rundt inde på fjernlageret) og fyldestgørende hyldest til min søn:

Du er så opmærksom og klog og tapper omme bag alt det du ikke kan finde ud af at sætte i sammenhæng og når du ikke bliver presset men beskyttet så pibler din personlighed frem i al sin smukke og ganske nuancerede glans og herlighed.

Tak for kaffe - vi HASTER videre til:

De Fem Fesne (fra i mandags):

1: Persienner - og her taler vi lodrette såvelsom vandrette. Nej jeg har intet alternativ til dem men de råber bare "blind vej - vi kommer ikke videre med kreativ tænkning her!!" - Ja jeg ved godt jeg er ved at miste fodfæstet....

2: Vendingen "og så ta'r vi den derfra". Det kan man sgu da sige som slutning til alt man ikke kan overskue konsekvenserne af ikke? Ahr det er bare for bekvemt

3: Multivitaminpiller (er det ikke bare noget diffust pseudosikkerhed? - Så æd dog et hvidkålshoved! Så kan vi tale om vitaminer...)

4: Badekåber (så står man der og halvfryser med våd inderside og super raffy tør frotté-yderside og ved ikke rigtig hvornår det er på sin plads at tage den af igen - nej nej)

5: Ens tillid til russiske sikkerhedsfolks udtalelser om dette og hint

mandag den 26. december 2011

Og bedst som...

Og bedst som jeg havde kastet håndklædet i ringen hvad tid til noget som helst (som ikke rimer på "Moaar kom HER moar!") angår, så fik jeg lige kilet en stund ind denne sene 2. juledag og vi pisker straks igang med De Fem Fede (- Fra i Fredags...):

1: At være På Forkant. Så bliver det ikke meget skarpere vel? Hvar? Tænk engang. Ikke noget støv i bestikskuffen. Altid 5 par vanter forud. Kummefryseren (hvilken en??) fuld af gode hjemme-boilede grøntsagsretter. - Og FOND'er gudhjælpeme. Vinterdæk på d. 1. oktober og ikke en dag senere. Og altid ALTID nyklippet garn.

2: At være Lettet over Noget. Og så er det ikke til at få for penge. Og det er jo en lettelse i sig selv i en tid hvor ALT kan fås og hver ting i 28 forskellige udgaver af højst svingende kvalitet.

3: 25. december. For så er d. 24. overstået og jeg må nok sige at det blev en kende hult med alt gavehalløjet i år. Ingens skyld over HOVEDET. Bare min egen stemning ovenpå en december proppet med lidt for meget blandet spænding indenfor egne rækker.

4: Clementiner. Kan næsten komme på højde med ærter hvad  beskæftigelsesfaktor angår når vi snakker om Mindste-Musen i huset.

5: At betragte Sovende Børn. Ja ja - en gammel traver at hive op af hatten men hold kæft det syn holder bare! Man bliver helt rolig og venligt stemt indeni og det er sgu da ikke bare ingenting vel?!!

søndag den 25. december 2011

onsdag den 21. december 2011

Nede med noget

.. - influenzaagtigt og travlt m. at nurse feberbørn oveni så HER kommer med blot 2 dages forsinkelse:

Mandagens De Fem Fesne:

1: Min kondi. - Efter snart 2 uger med "et eller andet" i kroppen, som vandrer egenrådigt rundt i på skift luftvejene/bag øjnene/oppe i panden/ud i leddene/om i nakken og ned i maven - er det snart så som så med de lette fjedrende trin på galoprunden..... ødr

2: Husstandens gennemsnitsgrad af begejstring over legetøjet i Kinderæggene (hurra for matriklens FIRE Kinder-chokoladekalendre...). - Some of us really really want to grab the håndstøvsuger

3: De evige genudsendelser af "Langt fra Las Vegas" på Zulu.

4: Kennys forvandling fra nogenlunde spiselig friskfyr-komediefigur i de første afsnit til vanvittig irriterende, malplaceret stereotyp af en kikset fætter Frands i resten af serien

5: ALLE landets julegaver fra Inspiration. Ved ikke hvorfor. Jeg får bare udslæt og det må jeg jo så selv deale med.

søndag den 18. december 2011

Tyndt

(- Modsat Puk i "Nissebanden på Grønland" - næste gang jeg hører hende råbe "tyyykt!" sætter jeg nok ild til nogle gardiner et sted)

Ingen tid/ro/lejlighed til at kommentere yderligere på noget denne weekend. Store projekter? Nej - bare pga. manglende overblik. Så man kan se mig flintre rundt fra det ene til det andet uden at egentlig få et glimt af mig nogen steder. No wonder børn skifter mellem at råbe "MOAAAR!" og selv finde på at tegne med tusch på skide dyr bobles elefant.

fredag den 16. december 2011

Fredagens fem superrrr-fede:

1: Lave noget af mere end 3 sekunders varighed sammen med børn (f.eks. synge næsten en hel julesang)

2: Definere verden for børn (kan på stående ikke komme i tanker om eksempel men det lyder ret cool ikke?)

3: Følelsen der popper op når man just har fået skippet 7 julekort afsted TIL T.I.D.E.N! - Og det af den hjemmeskriblede slags OG med friskfremkaldte fotos af The whole Family og (nu ved jeg godt jeg strammer den) m. årets Julemærke sirligt påklistret hver kuvert

4: Følelsen der popper op når yngstesulajmaen for første gang nogensinde i hendes 2-årige liv pludselig siger "okay mor" (og senere samme dag: "okay lille mor"!.........???........!!...)

5: Følelsen der bobler i maven når man under intens øjenkontakt m. den store knægt ved, at lige om lidt laver vi KILDE-FJOOOOOOLLL!!! - Så bliver jeg samtidig også lige mindet om at drengen sgutte er født igår på trods af han er bagud i forhold til sine jævnaldrende)

torsdag den 15. december 2011

onsdag den 14. december 2011

Halvandet sekunds paniktanker, ta-daaa

Fik igår aftes en demonstration fra min hjerne på hvor sindssssssygt hurtigt ens tankefabrik kan stille op med en friskproduceret svada af paniktanker af forskellig karaktér og i tilsyneladende helt tilfældig rækkefølge.

Vi var kommet upstairs m. børn hvor vi ligger og sover i én stor rodebunke (jo-jo også selvom børneværelset ligger lige på den anden side af væggen og jow-jow der ér plads til hele 2 juniorsenge derinde men HOLD NU KÆFT med det dér!) og jeg havde tidligere på dagen flået stræklagener af vores senge pga. ikke en men flere friske tis-søer... Nå det må så være nok forhåndsviden. Her kommer Selve Aftenens Episode:

C (efter han lige har lagt de nu vaskede og tumblede stræklagener på): Har du set fjernbetjeningen?

Mig (eller dvs. indersiden af mit hovede inden noget endnu er nået ud af min mund) henover et tidsspænd på ca. halvandet sekund: "Den har jeg bare ikke... Nej det gider jeg slet ikke tænke færdigt - åhr hold nu kæft jeg skal bare slet ikke holde rund fødselsdag med festsange om 2 år og han siger det BARE ikke lige om lidt og der var sgu da ingen KLONK-lyde ude fra bryggers i løbet af dagen og har han mon ikke bare selv fået lagt den NEDEN under et af stræklagenerne da han lagde dem på? Mænd kan være SÅ distræte med detaljerne og nu tjekker jeg lige selv sådan lidt tilfældigt rundt om sengen inden jeg overhovedet svarer på hans spørgsmål og hvis... kan den så stadig fungere alligevel så jeg kan bevare bare lidt ære i behold? Nej glem det! Det MÅ bare ikke være sket!" Halvandet sekund slut. Vildt ikke?

mandag den 12. december 2011

Mavesyre med et twist eller:

MANDAGENS FEM FESNE:

1: Graden af kvalitet i samvær m. børn når begge vil ha' en for sig selv HELE TIDEN (talk lige about splittelse) og ikke mener den anden rolling er andet end fyld/luft/en tilfældig tilskuer/en statist/en myg/i vejen/er gået forkert...

2: Slips (og juleslips især)

3: Gamle børnesange med mærkværdige, snirklede ord som ikke engang min egen mor nogensinde har brugt i sin barndom (put dem ind i kirkernes salmebøger, så kan vi nøjes med at synge dem for vores børn 1 gang om *året  under forhold hvor både børn og voksne i forvejen er indstillede på ikke at fatte hvad der bliver sagt og sunget

4: Udsigten til hvid jul

5: Hjemmelavede julegaver til voksne ( og NEJ! Blev der sagt. Vil ha' materiel luksus denne ene gang om året og IKKE hjemmegjorte rødbeder i skabede Isabella's-glas med fløjlsbånd omkring og - fri mig - påklistrede retroglansbilleder af julemænd!)

*Juleaften

søndag den 11. december 2011

lørdag den 10. december 2011

Med forsinkelse

kommer fredagens fem fede:

1: Sønnens dansetrin (der er altså boogie-woogie i den dreng!)

2: Wupti-Pede (kan ikke gøre for det og det er sandsynligvis en kliché men altså...HAHAHAHAHAHAAAAA)

3: Julekalenderen på TV2 - hvor Wupti-Pede har fået renset sine gule tænder (but HOW....??)

4: Højtlæsning for mine børn (jeps NU kører det lidt - ihvertfald sådan en 3-4 siders tid....)

5: Ved godt den er brugt før men lad os dog lige lufte den igen: Vuggestueplads der vinker endnu meget mere sindssygt ivrigere tydeligt forude til yngstebarn

torsdag den 8. december 2011

Har I tænkt på

- at andre folk måske forbinder jer med noget I selv har glemt alt om?

- hvor mange tons papir der bliver smidt ud juleaften?

- at ens sindstilstand afhænger af måden man opfatter tingen der sker på og ikke af selve det at tingen sker.

- hvor meget stædig vilje der er komprimeret ind i 2-årige nu om stunder?

- det faktum at livet er for kort til sure miner?


Ja jeg havde ikke ret meget tema på programmet idag, såååå...

onsdag den 7. december 2011

En kold skid eller hærdet handi-mor?

Sagde jo der nok kom en del 2 en af dagene.........:

Så sad man dér i udrykningskøretøjet på klapsæde overfor båre/seng som drengen lå i mens han fes lidt ind og ud af febertåger og hold KÆFT hvor slog det mig at der skal virkelig virkelig meget sygdoms-shit til at få mig gjort mundlam/rådvild/paf i bøtten (og her glemmer vi lige at jeg i de chokerende par minutter, hvor feberkramperne havde magten over min dreng, måtte opgive at finde tasterne til 112 på min nye Touch Screen Mobiltelefon og låne venindens svigermors oldtimer-mobil istedet... cool mor-reaktion, NICHT?) efterhånden.

For det første plaprede jeg glad afsted om min drengs forløb/livshistorie overfor sagesløs, BIG TIME Trapped ambulancemand der sad hos os i "patient-kupéen" mens hans makker styrede mod sygehus omme i cockpittet. "Bla-bla" også kramper da han var et halvt år" "Bla-bla nu kan han gå selv" "Bla bla - aj hørte du det? Han sagde bum-bum da vi bumpede over vejbumpet lige før, haha nej hvor sødt, hans lillesøster er egentlig allerede blevet hans storesøster fordi bla-blaaaa-bla-bla. , vi kender børneafdelingen ud og ind - nå nu er vi her snart".

For det andet kunne jeg se på min dreng at han var ved at komme til sig selv. Og så var dén jo ikke længere. Vel?

For det tredie var jeg i det hele taget så rystende hardcore fattet og klar i pæren omkring hele denne her nye omgang sygehus-indlæggelses-cirkus at jeg da godt kunne være nervøs for om jeg var gået hen og blevet en kold skid sådan overnight??!

Men nej jeg tror sandelig bare jeg helt enkelt har bestået en slags mental handi-mor eksamen og kan klare lidt af hvert nu. Hej Kitler, her kommer jeg så med min feberslatne engle-unge - vi klarer da lige sådan en omgang latterlig feberkrampe (selvom vi ikke ved om det også var epilepsi eller om han nu igen ville gå ned med flaget i 10-14 dage og leve af drop-ernæring og blive svag i sin i forvejen ikke alt for muskelstærke krop. Derfor akut indlæggelse) og hvornår er der stuegang?  Om Gud ved Hvornår? Nå men så stik mig dog i det mindste en panodil til hans feber så skrider vi hen i feberland og hygger så længe. Glad for vi måtte komme.   .... Så min dreng, mor er lige her!

Jeg kan også mærke forvandlingen til Rolig Overbliks-Mor når yngsten får sine Melt-Down-Moments og er ude af Kemisk Kontrol sådan en rask times tid ud på eftermiddagen efter hun har valgt at lægge middagslurene på hylden...Oh yes. Jamen jeg kan ikke rives med selvom hun banker knolden ned i legekomfuret og forsøger at bide standerlampen midt over. Elsker hende bare helt stille og roligt. Sælsomt ikke?

tirsdag den 6. december 2011

Tanker om den store

Min størstedreng er jo lidt speciel. Han er naturligvis mest af alt en gave og samtidig mit mest sårbare punkt og jeg ønsker bare at passe på ham og næstmest at forklare ham livets sammenhæng så han forstår hvad det er for en verden han færdes i.

Nu kan han tale - det tog han hul på kort før sin 4-års fødselsdag og jeg kan stadig ikke få armene ned over det.

Men der er HELE tiden tanker der kværner omkring ham: Får han nok ud af det her (fjernsynsprogram, duploklodser, højtlæsning, hoppetur i sengen, ferie, karbad, gåtur, sandkasseleg, hulebygning, sæbeboblepustning...)? Forstår han nok af det? Er der andet vi kan gøre? Skal jeg gentage det noget mere? Gøre det enklere? Sværere? Køre et tema hver dag/uge/måned hvori bondegårdsdyr indgår? Savner han noget?

Hvor skal jeg lægge kræfterne idag? Hvad når han bare er træt når han kommer fra børnehave? Bør han i det hele taget gå i børnehave (ja, Dorte din neurotiske nar) og er jeg for bekymret (sikkert...)? Styrer jeg hans hverdag for meget (sikkert...)? Kan jeg til sidst ikke se skoven for bare træer (lige præcis, din opkørte forældre-amøbe, for gæt hvad der sker når du glemmer hele handi-presset og bare er en mor der er glad for sin dreng - og for at kilde ham og kramme ham: Så trives I begge så det sejler ned ad væggene med nærvær!)?

Åhr altså det er bare ikke særlig lige ud ad landevejen - modsat samværet med lillesøster - hun skal stort set bare bremses ind imellem - eller til nød have vist tingene en halv gang så klarer hun resten og digter sin egen slutning!

Hvor med storebror er det sådan at man kan (stadig) ikke holde ham i en sammenhæng ret længe ad gangen før han falder ud af kontekst og det er det der er så pisse hamrende hårdt at have med at gøre og være vidne til! Han skal opmuntres, have tingene gentaget mange mange maaaannnggge gange, presses lidt hele tiden og have vist alting og hvad han kaan bruge den og den ting til og var det ikke en række vrøvlegentagelser jeg havde gang i nu? - Jeg har åbenbart taget faglig skade af at hjemmetræne min dreng, harharhar.

Og til omgivelserne: HOLD NU K-Æ-F-T med at sige "sæt dig nu ned Dorte"!

mandag den 5. december 2011

Die Fünf Fesene

Mandagens 5 Fesne Ting og sager - og snak:

1: Al snak -deriblandt blogindlæg - der vedrører "juleønsker" (trådte så nok selv i spinaten igår...)

2: Tilskuertilstrømningen til håndboldkampe i Brasilien

3: Farvepaletten i min vintergarderobe

4: Kinderchokoladekalendres meget orange og knald-lyseblå forsøg på bidrag til Smukt Juletema her i stuen (og hvorfor nøjes med at have 2 stående når børnene har fået raget 4 ens af slagsen til sig?)

5: Benvarmere ("se os, vi er ikke strømper, vi er heller ikke ærmer, ej heller lange lune underbukser, endsige strømpebukser, vi er bare løst tilbehør der tykner dine ben og gør anti-frysetilbehørbjerget ude i jeres gang en kende mere kaotisk at håndtere")

søndag den 4. december 2011

Skal man da altid have set alting komme?

- Eller "Ting jeg så ikke lige var parat til!":

- At størstedrengen stadig vokser (hvor meget over en meter har han dog tænkt sig at blive?...) og det i intervaller og således stumper ALT hans tøj på een gang lige fra igår til idag!

- At børn ikke nødvendigvis gider lege med briotog selvom man lige har bygget en helt vildt god bane med hele 2 skiftespor, bro og tunnel und alles, men helre vil sidde og klippe alt indenfor rækkevidde i stykker m. børnesaks.

- At nu er det pludselig kun far der dur til at skifte ble, børste tænder og give tøj på. Hæ. Hæhæ. Hæhæhæhæhæhæhæøh, øh? ØH hvad skal JEG så egentlig?? Hjælllpp. Frihed. Ikke klar til.

- At folk spørger efter juleønsker. Jeg er helt blank. Kan kun komme i tanke om undertrøjer. Gab.

- At det faktisk er blevet skide koldt og jeg har ingen varme benklæder til mig selv.

- At vi er løbet tør for opvasketabs. - Er det noget man kan løbe tør for?? Jeg så det ikke komme.

- At der er startet VM i damehåndbold. C påstår han HAR ladet en kommentar falde men alligevel - hvad SKER der?

lørdag den 3. december 2011

Ingen tid

til blogindlæg idag.

Det vrimler med småbørn og ukurant julepynt i alle kroge og jeg forsøger at finde hoved og hale i dem alle sammen! - Muligvis fået sat et blebarn til pynt på en hylde uden at opdage det.

fredag den 2. december 2011

Dagens tekst (fredagens Fem Fede)

Her kommer....

FREDAGENS FEM FEDE:

1: Små børns Evne til at ryste morens irettesættelser af sig og komme videre i dagens tekst (kunne de lære noget af henne på arbejdspladserne...)

2: Undertegnedes Evne til at ryste C's hamrende irriterende korrekte og superlogiske forslag til ALTING af sig og komme videre i dagens tekst

3: AA-batterier (kan godt nok få mangen en børne-gadget til at virke her i huset/Rodekassen)

4: Ærter (kan godt nok holde husets lille Snakkehoved pacificeret en rum tid - og så har vi tilmed gang i en Politisk Korrekt Børnesnack)

5: Dybe Vejrtrækninger (så man med ånde-nød (harharhar...) og næppe undgår at sprutte af raseri over en farveblyant der ligger forkert = på gulvet - og komme videre i dagens tekst

torsdag den 1. december 2011

DYYYYYYYYYYYYYYYB

...indånding inden jeg lige om lidt haler 2 flyttekasser ned fra loftet med julepynt og stiller midt i stuen så halvslattent barn (den weekend-indlagte rolling er blevet lidt mat i sokkerne igen...) og hyperaktiv (pga. manglende middagslur...) mindsterolling kan gøre hvad de vil med det mens jeg fisker de sager op der er MINE. MINE! - hører I unger???........................

onsdag den 30. november 2011

Bare et vagt pip

Når nu man har sådan en dreng som min, som kræver lidt ekstra omsorg, støtte og hjælp med alting i forhold til sine jævnaldrende ikke?  Når så han bliver syg ikke? Så får man viiiiiiiiiiirkelig ikke lavet noget der ikke har med patientens ve og vel at gøre. - Andet end at sørge for at sige lillesøsters navn  højt indimellem, så ikke hun pakker sutten og går hjemmefra i protest over vanrøgt og usynliggørelse (selvom det sidste aldrig kommer til at blive særlig aktuelt for hendes vedkommende...).

Suk.
.
 

mandag den 28. november 2011

De Fem Fesne

1: Pebernødder (prøv nu lige at ryste posen Karen Kiks eller Bisca eller Jysk eller hvem der nu ejer fødevareindustrien pt.)

2: Brunkager (behøver ingen parantesbemærkning...)

3: Glögg (...)

4: Dadler & figner i "autentisk" træ-gaveæske (send dog lorte tilbage for h... - de er sultne dernede)

5: Koralrød (passer KUN og KUN til koraller - og krabbesalat)

søndag den 27. november 2011

Min første tur i ambulance...

Så skete der det at man i fredags røg akut på børneafd. med ældsten som valgte at få feberkramper som et lyn fra en klar himmel (det er jo psykopatagtigt så hurtigt børn kan diske op med en frisk 39-40 stykker i feber) midt i æbleskiverne ude hos veninde (som også har 2 småbørn....).

Nu er den lille tapre tinsoldat heldigvis i bedring - og jeg ved ikke hvad der trækker flest tænder ud: At ligge på hospital med feberslattent barn (det stod faderen så for - da han kørte bagefter ambulancen og vigtigt nok også havde nået at pakke lidt fornødenheder til sig selv...) eller ligge ( sagde jeg ligge? Hahahahaha) på hospitalet med lige lovlig raskt og temmelig aktivitetshungrende barn...

Der kommer nok en "Del 2" en af dagene. Puh en stroppetursweekend.

Tak for iaften.  

fredag den 25. november 2011

De Fem Fede

Her kommer (som modvægt til mandagens Fem Fesne).......

 Fredagens Fem Fede:

1: Kaffe

2: Ældstens Støttepædagog

3: Internettet

4: Den vuggestueplads der vinker forude til yngsten (HA HA HAAAAAAAAAA! Og faldera hurra)

5: Mere kaffe....

torsdag den 24. november 2011

EEN (december-)dag ad gangen tak

Jeg tror på "Små Skridt"-metoden når man ønsker at opnå noget. Og at man med den modsatte metode ("Jeg-Stresser-Lige-Ud-På-Forhånd-Og-Prøver-At-Klare-Alting-Her-Og-Nu-Metoden") kun opnår at skyde sig selv i foden.

Du kan f.eks. ikke løbe marathon om et halvt år ved at lægge ud med at fise rundt som en skoldet skid idag og så være blæst omkuld de næste 14 dage, vel? - Så gider man jo ikke mere. SLAM man løb selv lige ind i muren allerede før man kunne prale af at være på vej.

Eller måske et bedre (og for eget vedkommende mere realistisk...) eksempel:

Du opnår sgu da ingen glæde over nogenting ved at flippe skråt på forhånd over datoen idag og over alle de ting du så lige skal nå inden JULEAFTEN, f.eks. bage 12 slags julesmåkager af den Mette "pisse-skide-hamrende-irriterende-pletfri Blomsterberg"ske slags med hjemmedyrket kanel og shit, skabe et juletema i årets oppyntning (således at der er en rød tråd gennemm bare ETellerandet i huset), i skoven og hente gran og mos og nogle trendy kogler, lave kalenderdeko og sørge for værtindegaver, finde på noget at sætte ungerne til at klistre sammen til de mest hjertesmeltende bedsteforældregaver, øve julesalmer (med&uden børn), lave 8 slags konfekt (igen Blomsterberg-præstationskompleks) med sølv-og guldpynt man kun kan købe på nettet eller andre hysteriske/skabede tiltag (igen Blomsterberg-præstationskompleks), give en skærv til nogle fattige rumænere - eller endnu bedre: Nå at strikke nogle varme sokker til dem, arrangere tur til julemarked på en herregård i nærheden, putte nogle nelliker i noget appelsin, hænge smukke, smukke lyskæder op (hvor ved jeg ikke - men der ender gerne med at hænge en lang lystig række ude på vores haveskur takket være C.) og vi er ikke engang nået til årets hjemmelavede julepynt (og hvorfor sige "årets" her? Som om det er en fast tradition pffff)..

Næh du! De små skridt - det er bare the highway to Heaven og Hygge.


Jeg HAR klodset præstations-bremsen og er slået over på ¨rette vej/rille/spor" og "en dag ad gangen og nu ser vi hvor meget jul jeg gider være med til AFTER ALL". Måske ikke så klart hvad jeg vil opnå her men ihvertfald er der ro på og sørme om ikke jeg så lige faldt over 3 kæmpe julepudehjerter i fakta og drengen igår aftes (ved et tilfælde? IDONTTHINKSO) hev den kæmpestore åh-abe-juleeditionsangbog ned med alle de fede julebørnesange vi lige kunne gå igang med at øve....


Bjældeklang-bjældeklang.... lalalala-laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaahhhh

onsdag den 23. november 2011

Det vælter rundt med perfekthed

Perfekthed findes.

Her i huset hersker der en perfekt mængde af rod, min dreng behersker nu et perfekt lille ordforråd - til hans behov (han er 4 et halvt og begyndte at tale da han var knapt 4), min kondi passer perfekt til de par km jeg kan galoppere på min morgenrunde, antal kopper kaffe jeg brygger før fanden har fået sko på passer perfekt til de antal kopper der skal til for at få noget til at bevæge sig på den øverste, C.'s tålmodighed strækker liiige nøjagtig (perfekt) til mine af og til lidt spøjse humøranfald og ja jeg kunne blive ved. Det handler bare om at tune ind på perfekthedsfrekvensen så falder tingene ligesom på plads og der lugter af balance. Og nej jeg har ikke røget sjov tobak fra morgenstunden.

tirsdag den 22. november 2011

Ikke-pral

Kan så ikke prale af at have fod på Min Nye Touch Screen Mobiltelefon (den gamle fon virkede ikke ret godt mere. Ringesignal kaput og man kunne ikkke høre min stemme i den anden ende. Så var der sms-funktionen tilbage. Lidt ligesom at miste både høresans og synssans og kun have følesansen at rutte med...Til gengæld nåede jeg at få en sms fra TDC om at min månedsregning var på så latterligt et lille beløb - nok ikke lige det eksakte ordvalg - at de valgte IKKE at sende en regning men lægge det lille snolderbeløb oveni næste måneds regning. Desværre fået slettet den sms - ville gerne på en eller anden måde have printet den ud og hængt den op et sted...).

Har da lige stået med Vinterbyøster-hænder (så stod generation J. Bieber nok lige lidt af dér. Hvis nogen af dem er stået på i det hele taget) og grov-fumlet med det nye apparat som om jeg var 80. Meget lidt selvtillids-boostende operation jeg havde igang. Kender I dét at man kan blive pinligt berørt over sig selv UDEN at nogen overhovedet kigger med? Kæft en underlig hjerne man render rundt med.

En fordel ved at blogge

.... er at man uden at blinke eller mase sig på eller tage for meget rampelys fra nogen andre i lokalet frit kan blære sig med sine unger/sit yngel/de gudsbenådede centrummer ("centra" i flertal? - Ved ikke. GÅRJOHJEMMEFORFANDEN og har ikke den slags ord up front i den mentale hverdagsord-rodekassse) for hele ens eksistens. Tag nu dette praleflip f.eks:

Min datter på 2 år er fandme det sødeste lille pus/væsen som lige nu triller fornøjet rundt om mine ben og snakker med sin dukke om at den har tisset igennem og derefter remser hun lige navnene op på ALLE hun kender - ind imellem garneret med "luuu-la-luuu". Jammern er det ikke helt ustyrligt sødt og fantastisk og fremme i skoen?

................

mandag den 21. november 2011

Fesent-dagen

Kan ikke på nogen måde indfange noget der har potentiale til at blive til et Kaffekornerblog-indlæg så jeg har besluttet at om mandagen er det tid til:

FEM FESNE TING!

1: Hyundai Getz

2: Den gennemsnitlige fakta-kundes fysiske udstråling mandag formiddag

3: Yngstens indstilling til begrebet "middagslur"

4: Imiterede pelskanter og - kraver (ligner ALTID at det stakkels stykke tøj ved et uheld er stødt frontalt sammen med noget i forvejen overkørt og udtrådt kat)

5: Ældstens indstilling til begrebet "oprydning"

søndag den 20. november 2011

Dage på bagsædet...

Nå. Bummelumme. Så er der lidt ro over feltet igen. Må sige det har været nogle intense dage. Og således oplyste (værne værne om familielivets fred) hopper vi raskt videre til:

3 ting jeg ikke gider gøre den næste uges tid:

1: Pakke børn og bagage ind og ud af bil

2: Sidde mellem 2 autostole på bagsædet af bil

3: Lede efter sut/kiks/mælk/servietter/dvddfilm/bøger/vandkrus/ren ble med samme bevægelsesfrihed som en rottweiler fastklemt i et køkkenrullerør - på bagsædet af bil.

onsdag den 16. november 2011

Ville ellers...

...skrive her hver dag men er lidt trykket pga. et familiemedlems svære situation kan man vel sige uden at jeg vil udpensle noget som helst. Vender tilbage en af dagene.....

lørdag den 12. november 2011

Så er der jo børnene

Ikke for noget.

Men før jeg skrider op til the Snorkers kommer lige en hymne til børnene mine:

Storebror du er ikke som de andre men de andre børn elsker dig heldigvis og din mor og far forguder dig.

Lillesøster du er en bulldozer af livskraft og du ved ikke alt det gode du ikke vil gøre for storebror allerede i en alder af dine bittesmå 2 år.

Til sammen udgør I noget der får mit hjerte til at briste ved den mindste ridse I kommer ud for. Av for hede hule.

.... Nok ikke noget der bliver udgivet hos Gyldendal lige foreløbig men hvad h... skulle det også gøre godt for?

Sov godt derude  ZZZZZZZZZZZZZZZZZzzzzzzzz

kl er 23

Og alt er væltet. - Eller alle. Undtagen mig. Den lille snorker. Den mellemste snorker. Og den ældste snorker så meget at man må kunne måle noget et eller andet sted på den anden side af kloden. Bare for at bringe things ned på jorden - efter sidste højtravende indlæg......................

Gud - nu med humor

Forleden på min jokketur måtte jeg standse op og lige virre med hovedet (dels fordi jeg havde drukket for meget kaffe inden. Can't help it - så er jeg nogle gange så hype at jeg kan fnise højlydt af egne tanker...). Nå men det var fordi jeg kom til at tænke på at dengang man (jeg) var ung, så var man (jeg) da stensikker på, at det med at blive gammel i det mindste måtte udløse billet til at blive indviet i svaret på alle livets store spørgsmål. Ja jeg ville gå så vidt som til at påstå at man (jeg) i en alder af tudsegammel (og dengang svarede det så til den alder jeg har nu - som er lidt for tæt på de fyrre....) GARANTERET ville være så vis og indviet at man (jeg) kunne få blade til at falde af træerne og en bordtennisbold til at svæve frit i luften i halvandet minut - hvis det var det man (jeg) nu ville bruge al visdom og urgamle, overleverede tankekraft på. - Eller man (jeg) ville da som det ALLER mest grundlæggende have fået fod på hvordan verdensøkonomien var bygget op....

Nuvel (told you - gammel). Det, som midt på skovstien dér forleden fik mig til at stoppe midt i galoppen var en pludselig mistanke om, at det er helt heeeeelt helt omvendt! Kære venner: Man indser ikke en skid når man bliver ældre, er jeg bange for. Tværtimod så er det når man er ung, man ligger inde med alle svarene på de store vægtige sager i livet (- alle lærere lugter, de rige er grådige, vi kan redde verden med kærlighed og hokuspokus osv. i den dur). Mens de små trivialiteter (såsom vigtigheden i at få 8 timers søvn hver nat, drikke mælk hver dag og trække vejret dybt ind mindst 5 gange i døgnet) ikke er en lille skidespræller af en tanke værd hos nogen under 30 år.

Og hvad sker så helt reel når man bliver gammel? Man kan sgu da ikke huske hvorfor noget er sandt eller forkert mere og hvad f... er en filosof? Noget man skal vaccineres imod? Men hold nu KÆFT hvor er man blevet god til at vide at hvert minut skal nydes for det kommer ikke igen og neeej se nu den lille fugl derude og er det ikke pragtfuldt hvor vindstille her er og sikke dog det larmer ovre fra naboen skal vi spørge hvad de laver og er det ikke dejligt med naboer i det hele taget?  ....

.... Sgu ikke meget oplysthed i vente. Så virrede jeg lidt med knolden igen og jokkede videre ud i den skønne morgenluft... :)

fredag den 11. november 2011

Lampesagaen - en indføring

- Ingen *dobbelttydigheder dér heller

Det startede vist med den helit uimodståelige træ-flyvemaskine-loftslampe jeg faldt over på nettet og som ville se helt vildt lige-i-skabet ud oppe på drengens babyværelse. Den passed overhovedet ikke til montering i vores loft. Hvorfor? Det har jeg glemt.

Så fulgte de to standerlamper hvoraf den ene er "uplight" og med læselampe. Den ligner noget der hører til middelalderen (eller bare sen-firserne) og har man den tændt en dag kan de læse et pludseligt opsving i Sjællands elforbrug henne i SEAS-NVE. Plus den siger buuuzzzzzzzzzzzz efter den har stået tændt en tid. Side-info: Børn elsker at skrue op og ned for lyset. Den anden er en jeg troede var en cylinderformet rispapirlampe og jo jo cylinder: Tjek. Rispapir? BÅÅÅÅÅT. Not. Men derimod en slags spandex-agtigt plastic-lameller hvilket gør at den kære tingest udstråler ligeså meget hygge og varme i rummet som et lysstofrør på et bilværksted.

Åh men bum bum bum hvad kom så? Nårh jo en virkelig cool (var jeg så den eneste i husstand og omegn der syntes, viste det sig) bordlampe - retroagtig i den helt rigtige grå-blå retrofarve og som taget ud af en halvtredserreklame for boligindretning - eller bare i stil med noget man kunne finde på Georg Gearløs' hjemmekontor. ENESTE minus ved den er at den bliver 1000 grader varm udenpå og efter 10 minutters tændthed stinker langt væk af sprittusch eller andet hyggeligt kemikalie.

Fedt vi går en mørk tid i møde. For så kan jeg tænde op i alle mine fyrfads-lanterner.....





*Se "Lampeforbandelsen"

torsdag den 10. november 2011

Nå men så malede jeg lige hele hytten med 2 børn viklet om benene (not)

Føler der er lidt langt hjem mht. at skabe en indretningsstil når det jeg lige kan præstere er at sætte en wallsticker (fast med LIM for f...!) hen over en plet på væggen som en person på under en meter har lavet.

Dejligt vand

Var i svømmehallen (varmtvandsbassin aahhhhhh) med ældsten. SÅ skønt. Kørte 35 km derover blot for at sidde ved siden af ham på bassinkanten med en gul og grøn plasticvandkande og fryse. Den ene af os syntes det var som at komme i himlen.

onsdag den 9. november 2011

Lampeforbandelsen

Samtale med kæresten (C) igår aftes om væglampe jeg har købt i Bilka og som skal (hahahahaha) sidde over min side af sengen således at jeg og mindsten ikke mere skal gætte os til hvad vi læser i diverse billedbøger ved sengetid. Det mindste man kan forlange ikke sandt? Godt:

C: Den der væglampe hvor var den?

Mig: Den står henne i vinduet.

............

...........

C:........Henter du den lige?

Mig: Okay. ...............Her (kaster mig tilbage i sengen og gemmer mig bag børnene og vil ikke vide mere - for vi HAR åbenet æsken en gang før og konstateret at klappen går ned når jeg køber lamper).

C: (pakke omstændeligt ud og kigge og ikke sige en irriterende skid)...

...........- så derfor Mig: JA JEG TROEDE JO OG HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE OG BLA

C: (ganske upåvirket af mit forebyggende forsvarsbombardement, men med temmelig munter-målløs stemme) for det første -se her - (mig: as if...) så skal man skille det hele ad og føre en ledning ind gennem alle delene (bonusinfo: Ledning fulgte IKKE med købet)....

....håbløshedspause fra C's side og trodspause fra egen banehalvdel....

C: Se nu fatningen - man skal også bruge en speciel pære (fangede her noget dobbelttydigt midt i situationen...) der er ikke engang en normal fatning (dobbelttydighed igen...) man skal bruge sådan en klikpære, nej nej nej nej.

Mig (nu med på komikken med al dobbelttydigheden i baghovedet og sådan... og fuck det lampecirkus altså!): Må jeg se (finger oppe i fatning - ingen dobbelttydigheder) guud arj fnis hvor åndssvagt og sådan en koster sikkert halvdelen af lampens pris og jeg gider ikke tage stilling til det mere.

Kortslutning.

tirsdag den 8. november 2011

Djævelsk

Har en last. SKAL åbenbart have mindst EN last (nu hvor jeg ikke ryger længere...): De der hvide runde sataner med marcipan indeni og en chokoladeskal viklet ind i hvid sukkerdragee eller hvad de chokolærde mener det hedder. Med andre ord: Jeg kan køre 24 Toms snebolde ind på 2 døgn - nej jeg mener det er hvad jeg GØR men jeg KUNNE ret uhyggeligt snildt køre samme antal ind på et døgn hvis ikke jeg havde en slags rygrad (eller et galopperende hjerte og hvide sukkerchok-nister for øjnene). Købte en æske igår og har allerede hurtigt erfaret at der er INTET tidspunkt i døgnet hvor de IKKE smager djævelsk godt og jeg vil have mere!!!... De vækker en snebolddjævel i mig. Meget uhyggeligt og dramatisk. Selvom udenpå ser det vel bare ud som om jeg ikke kender min egen begrænsning...

Nå men det jeg egentlig vil frem til er at min uhyggelige sukkerdjævel intet er at regne i forhold til hvad der vækker en djævel i YNGSTEN for tiden..... Og man ved IKKE hvornår man træder ved siden af og der falder brænde ned fra hendes side..... Som at gå i et minefelt af psykologisk krigsførelse - jeg prøver at regne ud i hvilken tone og med hvilken mine jeg skal overmande hende med mine beslutninger og hun følger enten blidt med eller også "BUMMMM" - mor trådte på udløser-knappen og der er remoulade, tårer, køkkenrulle, tændersnappen og sutte-kylen ud over hele slagmarken....

Det er EDDERmugme tungen lige i munden these days....

mandag den 7. november 2011

At gå hjemme

Da min den største ikke er alderssvarende i sin udvikling (men køn, skøn og charmerende ud over alle grænser) går jeg hjemme og træner ham - når ikke han er i børnehave med sin egen støttepædagog (jo jo det er den rene svir og en dans i flødeskum) og det har jeg gjort i en 3 års tid nu. Derfor vil jeg bare lige gøre det helt helt klart at de næste 35-40 indlæg kommer til at indeholde ord som wc-rens, naboer, fakta-butik, sygehusbesøg, torskerogn, støttesko og mundmotorik i overvejende grad og IKKE i overvejende grad ord som kollega, myldretid, teatertur og forførende. Ja ... - det var vel en slags intro vol. 2.

Intro indlæg

Så kan jeg godt sætte flueben udfor "opret blog" på to-do listén for resten af livet. Så mangler bare at "begynde at bruge tandtråd", "rense em-hættefilter" og "holde op med at være så forhåndsangst over at skulle slå til/fra som mor - gette over it og være zen sammen med Kinder". Fik I den?...