onsdag den 26. februar 2014

HVAD? Skal han holde fri NU?

Nogle gange har man bare akut behov for at skrue sit eget hoved af pga. man klarer sig ligeså godt uden. I forbindelse med at lære af erfaringer, mener jeg.

Eksempel:

"Nå nu skal jeg snart hente Daniel fra skole. Så skal vi rigtig:

- Lave trylledej og træne hans (alt muligt)

-Læse historier og træne hans sprogforståelse (og alt muligt)

-Lave klappe-sanglege og træne hans (alt muligt)

-Klippe fastelavnsmasker og træne hans (alt muligt)

-Kravle rundt på gulvet efter bold og træne (hele balladen)

Det skal vel nok blive en forrygende eftermiddag i hjemmetræningens hellige navn."


Så henter man specialdrengen hjem og det fedeste han gider er at bede om 12 nutellamadder på stribe, glo ud af vinduet fordi der holder en lastbil med BLINKLYS (WOOOO-HOOO) og så det her:

Ved ikke hvorfor, men Daniel mener den mest afslappede måde at sidde i sofa m. ipad på, er Totalt Sammenkrummet/Foroverbøjet style
med næsen inde i skærmen

Og imorgen starter vi forfra med at en af os glemmer den detalje at drengen er totalt fed up med stimuli fra henne i specialskole når han hentes hjem.....

mandag den 24. februar 2014

Freeze

Det kan da godt være man engang imellem tænker det bliver skønt når ungen en dag (om en trilliard år) ikke længere gider hive en med til at lege mor/far/børn/storesøster/hund/veninde/syg hund/syg lillesøster/balletskole/balletskole for katte og andre fancy rollelege.

Men jeg kommer til at savne dette syn:




Små børn i flyverdragter med luffer og røde næser. Så kan de ligeså godt tilføje englevinger nu vi er igang. Ikke?

Låve

torsdag den 20. februar 2014

Man skal lytte IND til hvad barnet siger

... Men det er nogle gange en lille smule svært, når tøjstil og verbal udmelding ikke rigtig spiller sammen.


fredag den 7. februar 2014

Der findes begejstring


Og så findes der Daniel-begejstring:




Og sådan har vi alle hver vores forhold til rengøring.

Prøv lige at hjælpe mig!

HVOR sidder snooze-knappen på de 4-årige henne?!!



Hilsen morgen-zombien.

onsdag den 5. februar 2014

Overbærenhed

Man må tage hatten af for min lille seje Selvkørende.

Trods gentagne hårhivninger fra specialdrengens side holder hun stadig af ham.

Og viser ham således her hvordan man OGSÅ kan behandle hinandens frisurer:


 
Man bruger da kniv og ske når man leger frisør.....

mandag den 3. februar 2014

Efterskælv?

Det bliver en mærkelig dag på næste mandag.

For da er det både specialdrengens (7-års) fødselsdag og 3 måneder siden min mor døde.

3 måneder.

NU må hun godt snart dukke op, ikke? Det komplette fravær trænger sig mere og mere på.

Der er stadig ingen mor at sende fotos til eller til at bare sms'e om alt muligt eller som lige kommer op en tur i Punto'en når man trænger til at være barnet hun savner småkravlet for fuld blæs.

Ingen connection til Stege, Møn længere. Hendes lille byhus er sat til salg dernede.

Sidder her med nogle få materielle minder (bl.a. den dér symaskine........) og et mere eller mindre ubegribeligt savn og ude af stand til at acceptere 100% at hun er væk.

Hun blev kun 69, jo for fanden. Og kræften tog hende blot 3 måneder efter den blev opdaget.

Og hun var så glad for mine unger.

Og jeg fik aldrig snakket rigtig meget med hende det der sidste døgn af hendes liv for hun kunne ikke men ville gerne. Det er det sværeste at kapere.

Muligvis en af årsagerne til at jeg lige gik i sort dér en 14 dages tid lige for nylig.

For jeg skøjtede igennem dagene efter hendes død, henover bisættelse og julen uden at tude øjnene ud.

Og så sidder man pludselig dér midt i det mørke januar og finder ud af at det "ikke bare var noget vi legede". Min mor er her ikke mere nogensinde.

Fuck mand, det gør pissehamrende ondt.





Smag din egen medicin, et eksempel:



Mig: "Lærke kan du ikke lige rykke dig lidt?"

Lille Selvkørende: "Lad være med at mundse (=hundse) med mig mor!"