torsdag den 30. januar 2014

2. afsnit: Nå ja og børnene?


De har pt. en mor der stadig er der for dem. Bare lidt på bedstemor-måden.

"Kom herhen lille du til mor i sofaen og fortæl hvad du har oplevet ude i verden idag".

Tror helt åndssvagt at de trives med det.

Især fordi "Vent lidt, mor skal liiiiige"-sætningen er forsvundet fra mit ordforråd.

Se første afsnit af denne sindsoprivende Gået-i-sort-fortælling her:

http://dorteskaffekorner.blogspot.dk/2014/01/vildt-ls-ls-ls.html

Vildt - læs, læs, læs!!!

Nå.

Jeg må hellere skrive noget. Sagen er bare den, at jeg gik durk i gulvet for en små 14 dage siden. Og er stadig mest serotoninproducerende hvis jeg må få lov at sidde i mit sofahjørne med mit tæppe og bare gøre hvad der passer mig bedst.

Så hvad har jeg opleve siden sidst?

..........

..............

.................................

Vent lidt, det kommer, det kommer.......


.......................


..................................

#Hurra for min kusine som kom med ro og forståelse og hund og humor og fælles historie og bare var der hele dagen da det var sortest <3

#Jeg kan nu alle X Factor Highlights fra 2009 og frem udenad - og det gælder USA, UK, Australien og DK.

#Jeg er begyndt at føle mig i familie med Thomas Blachman (ozz fordi jeg mødte ham faktizk engang nede på Storegade i Stege på Møn. Stirrede ham ind i øjnene på den der "ham der KENDER jeg da et eller andet sted fra"-måde. Helt sikkert Blachmans yndlingsøjeblik den sommer.... Han mumlede i hvert fald "Kom vi går herind" til sine børn og forsvandt ind i "Luffes Gård", fordi han blev benovet og smigret tænker jeg).


........HVAD?

Nå nu kan jeg ikke rumme mere.

Har også næseblod. Og skal ud at skifte nikotinplaster.

En rigtig pageturner-fortælling ellers, hvar? Men bare rolig, hvis jeg kan se lyset så kommer der mere en af dagene.........

torsdag den 16. januar 2014

Special-dreng vs. Craving Selvkørende. En smøre.

Det er ikke altid jeg synes det er super skide skægt at kommunikere med specialdrengen. F.eks. når vi skal dyrke alle gentagelserne:

"Se skraldebiler mor" (på youtube. Sagt 1200 gange om dagen. Indtil jeg mener vi skal bygge togbane... Men det fede ved hans måde at omgås sin ipad på er, at han ikke kan sidde stille med den. Først stå op ved spisebord. Så ned og ligge og støtte på albuerne - det var han ikke stærk nok til for få måneder siden. Så sætte sig op. Skifte stilling. Hænge hen over sofaarmlæn med den. Ligge på ryggen med den (og få den i hovedet. Det er en ipad 1 - den der vejer det samme som en velvoksen trillebør).

"Hvor' Lærke henne?" "Hun sidder ved siden af dig, fjolle!"
"Hvor' Lærke henn-ne?" "Hun sidder ved siden af dig, fjolle!"
"Hvor' far hennn-ne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' Lærke henne?" "Hun sidder ved siden af dig, fjolle!"
"Hvor' Lærke henne?" "Hun sidder ved siden af dig, fjolle!"
"Hvor' far hennnn-ne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' far hennnn-ne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' far henne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' far henne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' far henne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' Lærke henne?" "Hun sidder stadig ved siden af dig, fjollehoved"
"Hahaha, fo-lle-hod!" "Ja, dit fjollehoved"
"Hahaha, fo-lle-hod!" "Ja, Daniel fjol-le-hoved"

Men 900 ud af 1000 gange synes jeg faktisk det er helt fjong (et udtryk man som 40-årig gerne må bruge uden at blive hånet til døde. Alene fordi der er en respektafkrævende aura af visdom omkring én). Pga. han kan snakke og føres en samtale med. Og fordi han er elskelig. Og fordi jeg for længst er fusioneret med drengens samtaleniveau....

Så er der hans lillesøster (Den Lille Selvkørende, det kære væsen)......:

"Mor hvad må jeg nu få?!!" (300 gange om dagen fra hun kommer hjem fra arbejde (den kommunale) og til vi skal i seng)

"Moaaar? Det bare fordi. AT!" (...efterfulgt af noget hun godt lige kunne tænke sig som hun har visualiseret inde i sit lille udspekulerede hoved) 300 gange om dagen....

"Moaaaaaaar?" På repeat dagen lang (har opgivet at tælle).

Og DER vil jeg nok sige at fusionsaftalen ikke helt er faldet på plads endnu. Mht. fælles samtaleniveau.

Bør jeg så føle skyld over det uimodsigelige faktum at snakken ret ofte glider lidt nemmere mellem mig og specialdrengen?...........................................


Arrrhhhhh, men til gengæld får man lige denne engang imellem fra hende den 4-årige: "Moar? Du' min bedste ven!"

Så et eller andet sted i det lange løb skabes der vel ligevægt på alle kommunikationsfronter mig og rollingerne imellem <3


onsdag den 15. januar 2014

Mikrokosmos i makrokosmos

Den Lille Selvkørende har ikke sit eget værelse. Deler med storebror pga. ret upraktisk indretning i ældre hus.

Det er hun ved at være lige lovlig træt af. Hvorfor hun har fået en hel sofa for sig selv i stuen til alle sine dingenoter (specialdrengen er ligeglad, så længe han har en vandret flade at sidde på. En af fordelene ved hans manglende begreber om "dit og mit". En af ulemperne er jo så at han bare tager de ting der frister. F.eks. den lille dames ting. Og så er vi i grunden lige vidt....).

Men der mangler jo ligesom noget inde på prinsesseværelset (udover en anden farve på grå sofa). Det kunne f.eks. være hylder til opbevaring. Bare lidt svært at mase rumdeler ind mellem sofabord og sofa.

Så var det jeg fandt den ultimative løsning på "faxelopper" (tak til Gustavs mor).... Og opdagede, hvad jeg aldrig troede muligt: Jeg har ordenssans (say..... WHAT?)!! Jamen det klør i mine fingre efter at hive alle de af 4-åringen placerede dimser ud og starte lidt forfra. Man kunne jo have dukkerne i eet rum. Og hvad laver de der kopper henne fra legekøkkenet oppe under taget hvor soveværelset skulle være? Barbie-tøj spredt ud over alle gulvflader derinde? Og (wtf) neglelak? Tilfældige perlekæder smidt ind der hvor jeg mener man kunne have alle små-æskerne? Nej nej nej....





 Men så fandt vi på noget vi begge kunne leve med:

 
 
Nyt mantra i Rodekassen, aka Casa de Luxe, aka Her i Hytten: "If you can't live with it, hide it".

mandag den 13. januar 2014

Månedens anti-hopla-indlæg.


Det dér med at overstå det første år og især højtiderne efter et kært familiemedlem er tjekket ud af Verden, ikke? Der har jeg opdaget noget.

Det var sgu ikke julen der var slem, efter min mor smuttede op i himlen (ja det er hvad vi fortæller Den Lille Selvkørende, her i huset. Deal with it, folkens.  .... Hendes storebror er ikke på sådan et højt begrebs-plan, så ham siger vi ikke noget til. Det vil kun forvirre ham).

Det er snarere specialdrengens kommende fødselsdag, der trækker Kaffekværnerens hjerte lidt itu. Jeg kan simpelthen ikke have at hun skal undvære den oplevelse (han bliver 7 år og han rykker bare stadig derudad på omverdensforståelse og dertil hørende sprogbrug - og så meget andet).

Jeg gider simpelthen ikke skulle kapere at min mor mangler ved fødselsdagsbordet. Hun havde et specielt bånd med den dreng. Noget jeg bare vidste jeg kun kunne stå og betragte uden at være del af.

Jeg håber bare hun er med alligevel. Sådan på sidelinjen. Og råber i mit øre at jeg skal skride ind og underholde gæsterne istedet for at stå udenfor og tude-ryge hele tiden, da det ikke ligefrem skyder festivitas-stemningen i vejret for små og store derinde ved fødselsdagsbordet.

Jeg dør bare af hjertesplinter hvis drengen begynder at spørge efter mormor. Så må jeg have noget Maude-valium og en liter is for mig selv.

Blev der sagt.




torsdag den 9. januar 2014

Improvisér, for f.......

"Mor lav lige et prinsesseslot"

Mig: "Okay" (lidt svært med 1200 duplobrikker hvor af kun de 5 er i "de eneste gangbare farver" = lyserød og lilla. Men lad os da gøre forsøget).

Resultat:



Kommentar til resultat: "Mor det dér ligner ikke et prinsesseslot!"

Reaktion på kommentar: "Jo - for se, vi sætter to lilla tårne på til sidst!"

Kommentar til reaktion på kommentar: "Nååå ja! Sejt. Det er et flot slot, mor!"

Efterreaktion på kommentar til reaktion på kommentar: (Pyhh, mor gjorde det igen! Giver sig selv high five.....).

Og se nu der! Prinsessen ser da ud til at være flyttet en slags ind......:


 
.....Med noget af sit prinsesse-gear (taske og diadem)







































Ved ikke hvorfor jeg fik sat samme foto ind to gange. Men kan ikke få det ene slettet. Så flyttede det jo bare helt herned i bunden. Ha! Smart, ikke?


tirsdag den 7. januar 2014

Må jeg slappe af? Okay, skal bare liiiige finde middelvejen.

Jeg ved ikke hvad der sker.

Men faktum er, at siden børnene for nylig pludselig er begyndt at få noget ud af hinandens selskab (uden hårhivning/flå/spark/bidning) er jeg til gengæld startet på en ny hobby, der går ud på at spilde kaffe, tabe ting, sidde fast i dørhåndtage, gå ind i ting, snuble over ting og i det hele taget have mistet forbindelsen mellem hensigt og udførelse.

Hvis der er en sammenhæng, kunne man fristes til at konkludere at moren er rystet lidt i sin grundvold over så pludseligt et fravær af daglige hjemmekampe.

Ja. Jeg kan da simpelthen ikke finde ud af at få lov til at køre afslappet stil, så det kammer istedet over og så så man lige en rådvild lemmedasker på slap line.

Bare spørg C hvordan det ser ud. Han får sig nogle irriterende billige grin these days.

<3

mandag den 6. januar 2014

Den alvidendes byrde...

Ting, jeg synes er klokkeklar paratviden her i Casa de Luxe men som småkravlet ikke har den ringeste smule bevidsthed om:

# Småbørn roder. Fordi de har et rodecenter inde i deres hoveder, der kræver at blive stimuleret 80 gange om dagen. Med årene skrumper centeret langsomt ind. Får dog midlertidigt comeback i senskolealderen. Har jeg hørt.

# 2 Småbørn roder meget mere end et småbarn.

# Specialbarn er topscorer i ekstrem-rodning.

# Jeg gider ikke rydde op

# - hele tiden.

# Man kan ikke leve uden kaffe

# Det er hyggeligt at sidde med en bog en hel halv dag i streg

# Man kan godt have ensfarvet tøj på uden at få ondt nogen steder

# Man dør ikke lige med det samme af kogalskab (selvom man ligner en der er meget tæt på) når man bliver tvunget til at vente som nummer TO på at komme i bad/få læst historie/få smurt en mad/blive danset med/blive kildet/få børstet tænder (??!!)/vælge dvdfilm/komme med i fakta (den tur kan jeg  dog godt forstå må være VIRKELIG udfordrende at blive sat i kø til...)/få støvler på/blive hjulpet ud af bilen/blive klippet (??!!)/komme op af trappen/komme ned af trappen/komme ud af døren/komme ind af døren/få en ridetur (på morens ryg)/blive sunget for/blive sunget med


.........  HVAD?

















fredag den 3. januar 2014

Det gik vist meget godt.... Scary.

Nå.

Så har man et par minutter for sig selv for første gang i 14 dage.

Får akut trang til at opliste stjernestunderne fra forgangen jule-holiday (KAN ikke få mig selv til at skrive ordet "ferie".   ..... HVAD?) 

* Da specialdrengen endelig fandt ud af at holde sin akustiske børneguitar på den rigtige måde (efter jeg har prøvet at vise ham det ellevehundrede gange i løbet af 2013).

* Da jeg var på et lille visit hos brormand og svigerinde i Stubbekøbing (nå ja okay så har jeg haft sammenlagt to timer for mig selv anyway. I bil. Hvor jeg nåede at høre samtlige numre fra de 3 Outlandish-cd'er jeg fik i julegave. Til sidst mente jeg det var en god idé at slå over på Nova FM. Og høre de samme 16 sange fra Seebach og Marie Key, de har spillet hele året. Ahhh, variation) og så kom hjem og fik at vide Den Lille Selvkørende havde leget selv med lego i HALVANDEN TIME!

* Juleaften. Vi var 12 mennesker (incl. 4 børn i alderen halvandet til 6 år). Jeg stod for militant gaveuddeling. Dvs. nallerne væk, børnliller, ellers kører det af sporet. Klapper stadig mig selv på skulderen over den strategi.

Jow jow - det var en god idé. Jeg fik den lige herinde bag øjet.
 


* Lille Selvkørende fik endelig, ENDELIG sin egen ipad-wannabe (af farmoren. Den fra Toys r Us til 1300 penge. Med pink børne-faldomslag) Fred i hytten.

* Da Specialdrengen fik lastbil med plasticværktøj i ladet. Han brugte dagevis på at save i sofabord, vægge, alle stole og Selvkørendes dukkevogn. Mors lille dreng.

* Børn kunne finde ud af at have det fint med at der ikke skete en skid, flere dage i træk. Og det kunne jeg også godt.

Og nu er det januar og lad os så få en ordentlig snestorm så småkravlet kan blive sendt ud og knokle rundt i driverne.

Happy newyear og varme tanker til min mor, der sidder og tsk'er af mig deroppe <3