fredag den 31. maj 2013

Første slettede indlæg everrrr

Seneste indlæg deleated pga. man kunne få det indtryk at jeg er en kold skid (det er jeg ikke. Og det er derfor jeg på en eller anden led er nødt til at skrive om diverse mindre og større strabadser og tanker omkring småkravlet).

Desuden udstillede indlægget i den grad Den Lille Selvkørende. Ikke at hun ville opdage det. Men i respekt for hendes sindssygt fintfølende antenner når hendes stolthed er i farezonen, så fortrød jeg alligevel.

Hav en forrygende weekend.

fredag den 24. maj 2013

Mest tyndbenede indlæg everrrrr

Den Lille Selvkørende 3-ethalvtåring har en jævnaldrende veninde. Hun kalder mig Gårde (=Dorte).


"Gåårdee!"

Jeg er fristet til at svare: Ja det gør det.

Især når jeg ser de to små slyngler sammen.

God fredag.

torsdag den 23. maj 2013

Det mest eksotiske indlæg everrrr

Undskyld mig.

Men jeg var så i Jysk. Skulle lige have et MØRKLÆGNINGS-rullegardin til skråvindue på ungernes værelse (så vi Den Lille Selvkørende kan falde i søvn før Karlsvognen står alt for skarpt derude på himmel. Jamen jeg er sgu da ikke blevet fortalt at småbørns søvnmønster kan ændre sig katastrofalt en kende her i den lyse tid. Overrumplet. Det er hvad jeg er).

Fandt også hvad jeg søgte (selvom jeg havde drømt om noget farverigt med små nuttede enhjørninge og tulipaner på og kom hjem med en rulle ensfarvet i nuancen sandpapir. Men her må det funktionelle så vinde over det visuelle udtryk. Jeg finder da også hele tiden det positive i alting).

Og så var det svinebilligt. Og pludselig fik sandpapirgardinet selskab af 4 blå/hvid-ternede køkkenstole-hynder, en samling plastskåle med låg i forskellige størrelser og pang-farver OG en andeduns-pude (til C.     ....- Så han kan sove sin hovedpine væk på noget blødt og dejligt. Hvilken hovedpine? Den han får når han ser stolehynderne og plastskålene - vi har nogle stykker i forvejen).

Totalt indkøbs-rave dèr. Er stadig helt eksalteret.


..Okay jeg kommer for lidt ud.

fredag den 17. maj 2013

Souvenir fra hospitalsindlæggelse

Undskyld, MEN.

Hvordan finder denne slags vej til Casa de Luxe (aka Rodekassen)?


Jeg mangler ord.



Og se: Nogen i Mc D's tænketank har taget skridtet fuldt derudaf og tænkt "Den skal kunne tage parykken af! Ja det skal den! Nu må nogen i ledelsen da kunne se jeg skal stå i spidsen for alle fremtidige markedsførings-tiltag":



Jeg mangler flere ord.

onsdag den 15. maj 2013

Med drengen på rekreation

Nå men knægten og mig var så lige 3 døgn på børneafd. Næstved Sygehus fordi han ikke gad spise og drikke (grundet høj feber, mellemøre- og halsbetændelse) og måtte i drop (jeg selv lå i kaffedrop, hvis nogen skulle gide interessere sig for min tilstand under opholdet).

Og den nærmeste familie bekymrede sig naturligvis (hej mor, vinkehånd).

Men det gjorde Daniel og mig altså ikke. Pga:

1: Vi havde en 3-sengsstue for os selv på nær den første nat (hvor jeg sov fra en hjerte-alarm hele 3 gange fra naboens seng fik jeg at vide næste morgen af moderen. Daniel derimod røg op under loftet og hun måtte berolige ham. Jeg sov også fra ialt 5 nattebesøg af sygeplejersker. Plus jeg sov fra Daniels drop, der bippede fordi det skulle have en re-fill. Men ellers syntes jeg selv jeg var helt vildt god til at være årvågen omkring det alt sammen.  ....Hej mor, vinkehånd).

2: Vi havde fjernsyn med Ramasjang. Al Disney-pis kan godt lukke og luske af.

3: Vi havde også elevationsseng. Eller Daniel havde (jeg selv havde et bræt med stof på. Som til gengæld ikke knirkede når jeg skulle glide ubemærket ud på toa).

4: Drengen var ikke voldsomt syg. Bare dvask og gad ikke selv indtage noget. Men han gad godt ligge og blive puslet om. Jeg tror faktisk vi begge nød roen og freden lige meget.

5: Mors dreng er blevet cool med alle lægeundersøgelser. Sagde bare "Så! Nu' det slut" når stikdamerne havde taget blodprøve.

6: Vores stue lå lige udenfor madserveringen morgen, middag og aften. What to complain about?

7: Alle sygeplejerskerne er skide søde på den afdeling. Uden slinger.

8: Der er nu noget tiltalende over at blive kigget ind til i løbet af natten. Også selvom man ikke registrerer det....

9: Vi fik besøg af C & Lille Selvkørende hver dag. Og af yndlingsfaster den sidste aften. Og hun havde "butter-mad" (burger-mad) med. Sikken fest. Der var den  lille mand også ved at rejse sig ved det træ han var faldet og kunne godt liiiige nappe et par bidder eller 5.

10: Vinduer ud mod vejen. Hvor der kørte "masiler" (lastbiler), busser og "maaanne bijer!" (maaaange biler).

Alt i alt et nødvendigt OG ganske udramatisk ophold. Eller også er jeg bare blevet vant til den slags omstændigheder.



mandag den 6. maj 2013

Ohøj Skipper Skrål

Den Lille Selvkørende er i reglen ret tilbageholdende ved møde med nye omgivelser/mennesker - indtil hun har dannet sig et overblik (tager gerne en lille halv times tid) og derpå overtager scenen for fuld skrue - til manges umiddelbare undren "jamen var hun ikke så kært genert lige før???" - Nej ven. Hun aflurede dig bare.

Igår var vi lige et smut på havnen i Rødvig og spise til aften udenfor i det gode vejr. Der var også høj musik. Og andre mennesker. Og en kampesten med et sværd i (eller et anker? Svært at sige. Åh, ufrivillig joke). Og motorcykelister og måger og hunde. Åbenbart ikke en ny situation at stå midt i. For der gik ikke mange øjeblikke fra ankomst til damen havde publikum i sin hule hånd deroppe på stenen med dans og sang i "anker-mikrofon":



 
"Hvad så, Rødvig Haaaaaavn!!"

torsdag den 2. maj 2013

De evigt (Om)kuldsejlede planer...

Vil det nogensinde lykkes mig at være på forkant med udviklingen i smårollingers feber-snot-hoste-forløb?

Svaret er nej.

Lille Selvkørende Slattenkarklud igår: Hjemme fra børnehave, iført løbenæse & halvlunken kropstemperatur (jeg anslår den til at have været 38,1 grader celsius. Min hånd har nemlig indbygget termometer. Lægen ikke synderligt imponeret over denne medfødte gadget. Jeg synes til gengæld den er et mirakel: "Føl på barnets pande og ring til doktor". Og vi kender jo alle sammen alternativet: "Løb efter overophedet, frådende rolling i hele hytten i 20 minutter indtil det lykkes at overmande svæklingen og stikke koldt spidst fremmedlegeme ind i øret - eller det der er værre - og konstatere at barnet sveder 52 grader indeni - nok en lille smule på grund af den voldsomme motion forinden).

Well, 38,1 it is. Og pyt, siger vi - og tager en rask tur om til farmor, hvor kusinen på snart 6 år også opholder sig.

Grin og pjank og pjat i flere timer og stadig med lunken-feber.

Hjem igen og til aften ingen som helst feber (meddeler min hånd frejdigt).

Lægge planer for næsten-rask rolling til næste dag: Ingen børnehave, men istedet: Biblo-tur, shoppetur, ud og nyde det gode vejr -  helst ved noget vand, måske tage på 1-dags camping? Tjah hvorfor ikke og måske er der en pony hun må ride på. Og vi skal klappe geder og plukke et eller andet blad-.vækst vi kan tage med hjem og lave collager af, orv manner jeg kan næsten ikke falde i søvn, så spændt er jeg.

Næste dag: Total-udsplat. Af planer. Af Selvkørende. Af slim-snot. Pandehånd råber "FUck mand, mindst 48 grader celcius, ring til en form for akutnummer!". Jeg svarer: "Klap lige en kage med din makker, der er sgu da ingen der har 48 grader nogensteder og må jeg egtl. lige selv mærke efter!"
 (okay nu blev det vist lidt indviklet...)...

Nå men omkring de 39,5 når vi omsider til enighed om. Hånd&Mig. Og ringer til doktor (nok også en lille smule ansporet af at barnet nu mumler noget med ondt i øret - og det er ikke fordi Hånd&Mig lige har råbt højt af hinandens udmeldinger - vi kører den nemlig på tegnsprog. Smart. Simpelthen). Får en middagstid.

Ringer igen 2 timer senere og aflyser. For det med øret var vist en storm i et glas vand ikke helt alarmerende og den lille stump Slattenklud af en bleg Selvkørende sover desuden med næsten normal vejrtrækning henne på sofaen.

Eftermiddag: Slattenklud sover stadig (en mild febersøvn).

Sen-eftermiddag: Slattenklud sover stadig (en mild febersøvn.  ...- et udtryk jeg har lånt fra mit håndtermometer) da farmor kommer og jeg kan tage hen og hente storebroren.

Lidt senere, selvsamme sen-eftermiddag: Kommer hjem med storebror og konstaterer voldsom akut-bedring: Lille undertøjs-iførte Slatten-Karklud blæser med høje hvin rundt i stuen efter en bold sammen med sin bedsteforælder. Undskyld men hvad fanden foregår der (feberhånd har ingen svar at hoste op med. Den er blevet stum).

NåMEN. Det her er jo fremragende. Så er der måske børnehave i vente imorgen. Eller hvis vi er heldige kan vi gå udenfor i noget forår. Og invitere nogen med hjem og lege. Og tage ud og købe en ny sandkasse sammen. Og og eller og eller hvad med og....

En halv time senere: Total-Udsplat. Og 48 i feber. Mindst.