fredag den 30. marts 2012

Kan lige nå det

...før deadline:

Fredagens Fem Fede-heder:

1: At være nået til en dejlig og konstruktiv beslutning omkring påskepynt: Overflødigt og i vejen og jeg gider det ikke. Ikke i år ihvertfald ( Arrhmen der er bare for meget krims-krams og Panduro-Hobby-tema over hele linien), så derfor skønt at slippe for braset. AAAHHH!!!

2: At få ubehjælpelige skæve karton-påskeklip med hjem fra børnehaven, klippet af ældsten og næsten uden ret meget hjælp (...  - Hvad er der??? Jamen det er sgu da noget andet når ens yngel har begået pynten! ...) 

3: At have plakatlister liggende i huset der tilmed faktisk passer til plakat, børnene har fået for nylig af deres farfar (så så man da nemlig lige mig bilde mig ind at jeg havde styr på hele verden af den grund. Man har da plakatlister liggende så man er forberedt på lidt af hvert ! Mor rules)

4: At gnække over ikke at have plantet en skid i havekrukkerne endnu for nu bliver det nemlig VINTER igen!!! Hørte I det, alle I nævenyttige planteskole-disciple? FROSTVEEEEEJR! AAAA-HAHAHAHAHAAAAAAAA!!!  ....Et havefolk-kompleks? MIG? Arh hold op. Hvor mange komplekser tror du snart jeg kan jonglere med ad gangen??!! Tsk.

5: At sparke bold med børnene på adressen. De går til den med en ildhu som ingen voksne tilnærmelsesvis kan gøre dem efter. Ubetalelig interaktiv fredagsunderholdning siger jeg.

Happy weekend

Torsdagsundren

(- m. en dags forsinkelse...)

Okay, nogle gange kan jeg godt stadig undre mig over at jeg er blevet nogens mor.

F.eks. når jeg stædigt venter på at nogle kommer og pudser mine vinduer istedet for selv at gå igang med klud og skraber.

Eller når jeg er ved at stå på næsen ud over megakæmpe svampebobdukke der gør det ud for børnelåge nedenfor vores trappe.

onsdag den 28. marts 2012

Fotomangel - hvordan ku' det ske??!

Ja jeg fjernede kæmpefoto fra toppen af bloggen. Har forgæves forsøgt at gøre det mindre og da det ikke makkede ret røg det sgu da bare af! Haha hvem vandt måske så?

......

Nej men det er også fordi jeg leder efter et godt foto af fleecefisen (se gårsdagens indlæg....) at sætte på istedet. Så man kan danne sig et indtryk af hvor sød og klog og hjælpsom hun altså også er, i store dele af hendes vågne timer!

- Som sagt jeg leder efter et godt foto. 

.....

Hvorfor har ingen gjort mig opmærksom på at tage et billede af den lille røver i de situationer hvor hun henter ting til storebror eller viser ham hvordan noget lige fikses eller hvor hun sætter sig på hug og med stor indlevelse råber hej op i ansigtet på en 1-årig eller hvor hun samler sutten op for barnet??

- Nok fordi vi allesammen hver gang har stået fuldstændig paralyserede og betragtet sceneriet.

Hm...

tirsdag den 27. marts 2012

Nok godt man ikke er vidne til alt til hverdag...

C og jeg var til netværksmøde i formiddag henne på den kommunale. Omkring Danieldrengen. Et sådant træf dyrker vi 2 gange om året sammen med alle fagpersoner der er blandet ind i Daniels trivsel og udvikling.

Skønt og lyst mødelokale med den ene langvæg bestående nærmest af 100% wide screen panoramavindue ud mod den herlige legeplads som begge husets vuggestuer deles om (børnehave-ungerne har så nogle andre af husets legepladser med redskaber for deres aldersgrupper. Ret smart. Nogen har tænkt her, jeg kan mærke det!...).

Den 2,5-årige lillesøster til Daniel er jo så startet i den ene af disse vuggestuer siden sidste netværksmøde for et halvt års tid siden. Og knapt er mødet da også fløjtet igang før jeg (og C) fra første parket ganske i det skjulte (for solen skinner ind på vinduerne i vores mødelokale og vi kunne derfor nærmest gå 3 skridt frem og trykke vores næser  op ad ruden uden vores rolling ville opdage os) kan betragte det lille fleeceindpakkede skarn trimle ud af vuggestuens dør skråt overfor os og ud på græsset sammen med de andre skarnsunger......

Overraskende nok zappede jeg under resten af mødet væk fra det fristende skue (hvem ville ellers ikke gerne have mulighed for at være en usynlig flue på væggen i en hel time henne på ungens institution måske, hvad??!! Men jeg lod være!!!!) og koncentrerede mig helt og holdent om sammen med resten af mødeslænget at tale stolper op og ned om min store dreng og hans (dejlige) udvikling! Uden at værdige den lille lyslilla bulldozer derude flere blikke.

Meget godt valg kan jeg bagefter klappe mig på skulderen og sige. For da vi kom ud derfra (og på behørig afstand af de andre) spurgte C: Så du da de skulle ind?

Mig: Næh!

C: Nå. Hun (fleece-fisen vores) skubbede lige en af de mindre piger væk fra døren fordi hun selv ville først.

Mig: Nej!! Hvad???

C: Jo jo. Og da den lille begyndte at græde over det gik hun (fleece-fisen) hen og slog hende i ryggen.

Mig: NEEEEEEEEIIIIIIJ??! DET SKULLE JEG LIGE HAVE SET! JEG VAR DA FLØJET LIGE DERUD OG SKÆLDT HENDE (vores fleece-fis) UD OG LØFTET EN OTTE-NI PEGEFINGRE OG BELÆRT HENDE OM AT VISE HENSYN OG ISÆR OVERFOR DE SMÅ OG NÅÅÅÅÅÅRRRHHHHHHH ALTSÅ HVOR SYND FOR HENDE DEN LILLE PIGE EIIIIIIJ HAR VI DA SLET IKKE LÆRT VORES EGEN UNGE NOGETSOMHELST OG DET TROEDE JEG ALLIGEVEL IKKE OG BLA BLAAAAAAAAAABLA BLABLABLA bla bla bla.....Gjorde hun virkelig sådan? Hvorfor sagde du det ikke til mig da du så det? Gad vide hvem det var hun skubbede til? Kan du beskrive hende? Aij jeg må finde ud af det - var der nogen af pædagogerne der så det? blaaaa-bla blablablablab...

mandag den 26. marts 2012

Breaking News

Dagens Overskrift : Århus Kommune må ikke droppe støvsugningen hos ældre.
(Kilde: DR's hjemmeside)

Man har fundet ud af  at det var i strid med loven.



- Altså de ældre måtte godt få hjemmehjælp. De skulle bare selv være raske og rørige nok til selv at klare at suge nullermænnerne op fra gulvtæppet. Også inde under borde og skabe og senge.

Nu ved jeg ikke med jer. Men her i kahytten er der hovedsageligt EN regøringsopgave der kan få sveden til at springe. Og det er da støvsugning. Og jeg er ikke engang ældre og svagelig. Ikke ret meget ihvertfald.

Hvad sker der for folk når de skal spare penge? Kors.





lørdag den 24. marts 2012

En dyb lørdagsbetragtning:

Man kunne da godt nok blive sindssygt træt hvis man gav sig til at begræde alle verdens fortrædeligheder. Jeg kender et par stykker som desværre har en vis hang til den slags. Jeg holder meget af personerne som helhed betragtet men ærgrer mig en kende over deres tungsindige slagside. RET OP! For hævled....

Ellers skal jeg komme og slå jer hårdt med denne opsang:

"Lad sorgens fugle flyve over jeres hoveder men lad dem IKKE bygge rede i jeres hår!"

Så rigtigt synes jeg. Set teksten hænge på væggen i et venteværelse, jeg har frekventeret x antal gange indtil for nowed tid siden.

fredag den 23. marts 2012

Så er der jo også...

.... Fredagens Fem Fantastiskheder:

1: At falde ned af stolen af grin over egen knald-i-lågethed sammen med veninde

2: At sætte ungkarl på nogenogtredive år man kender til at være den der samler den 5-åriges plyshund op nogenogtredive gange fra gulv og kaste den og få den bragt og kaste den osv.

3: Modellérvoks (en tilpas blanding af politisk korrekthed, gakkede muligheder og selvbeskæftigelsespotentiale...for børnene altså)

4: Komedieserien "Big Bang Theory". De holder sgu meget godt, de personkarakterer. Er du vimmer nogle nørder

5: Sætningen "Og sådan er det bare!". Ville fandme ønske jeg kunne sige den til mig selv med lige så stor overbevisning og no-shit-hed som jeg kan lykkes med overfor den 2,5-årige. Især når jeg lige skal forsøge at klappe hesten med mit eget sukkerindtag.

Bortset fra det

Ringer saftsusme ind til Tipstjenesten og beder dem ryste posen! Det her er sgu da en skandale:

(- især fordi jeg ventede halvanden dag med at tjekke. Bare for at nyde den gode mavefornemmelse lidt endnu... )






... Læg mærke til jeg også har skrevet tillægstallene ned. Dog ikke supertallet.


Undren

Hov! Glemte i gårsdagens Clevin-trip at torsdagsundre mig.

Kommer her:

Jeg undrer mig frygtelig meget over egen logik indenfor begrebet privatøkonomi.

Er f.eks. himmelhenrykt over mig selv når jeg liiige venter til næste tankstation for at se om benzinen er en anelse mindre psykopat-dyr dér og HVIS jeg så har held i sprøjten (hørhør) og sparer en frisk halvtredser så griner jeg smørret over min egen evne indenfor pengepugeri.

Senere samme dag kan jeg så ganske uventet mene det vil være på sin plads at købe nogle flere briotogskinner og en briotogvogn jeg lige spotter i Superbrugsen (jo jeg kommer andre steder end fakta når jeg skal skeje ud) til en pris svarende til hvad 10 dages dagligvareindkøb løber op i.



Leder stadig efter "the missing link" inde bag tykpanden.

torsdag den 22. marts 2012

Mor goes frihånds!

Se!


Mor klipper frihånds når hun sysler sammen med den store.  Hvad skal man med målestokforhold og egentlige fuglearter (og talent)?

Ja. Hvad kan jeg mere sige om den. Den er ihvertfald (ikke helt flyve-) færdig!

...Og så er den klippet med mønstersaks. - Hvad troede I ellers? At jeg er Komplet Klaphat?

onsdag den 21. marts 2012

Det er man bare for morgentræt til...suk

Se. Jeg har købt nyt mellemlægspapir til børnenes madpakker. Alt er normalt.





Indtil jeg bukker det første stykke papir om den 2-ethalvtåriges tunsalatmad og møder dette:



Undskyld. Men hvem har hørt mig sige "åhr hvor ville jeg ønske man kunne få madpapir med klamme orgleborker (eller hvad f... det skal forestille) til mit småkravl!" ??

tirsdag den 20. marts 2012

Korssss

........."in da world"?

Nej! "Hvad sker der lige for dét?"

Jeg brugte ikke vendingen "altså som i" lidt tidligere vel? Det er jo "so last season"!

Nej! Nu igen!

fuck pyt med det.

Og igen!

Well shit happens...

- Og igen! Hvor grimt.

Åhr get a life!

IGEN?! Og dobbelt-grimt!

Can't help it!

Ikke IGEEEEEEN??!!

Aj men hvad sker der for min skrivestil?

Suk. Igen. 2 gange i samme sætning ("aj" og "sker der for"). En mainstream-floskelvirus må have besat mit tastatur. Dét eller også har jeg taget lidt skade af at heppe på presseveer inde i mit hovede hele dagen.

....Øh grej selv dén. Eller læs det forrige indlæg.

Hej for nu.



..........Ps. Den lille fætter is in da world! Velkommen din lille starut-prut:o)




Jubijubijubi!

Børnene får nok en lille fætter idag - eller imorgen. Hepper på idag. Ved godt hvordan veer føles.

- Lad mig skildre det på denne måde:

Hvad helvede skal det der badekar gøre godt for? Få mig op! så jeg selv kan bestemme hvilken stilling jeg lige om lidt vil gå fra forstanden i!

Go faster go faster go faster........... (altså som i fars søster. Børnenes fars søster)

Mere om google-logoer

....Hm. Sjovt man lige skrev om udformning af google-logo den anden dag. Idag ser det sådan her ud:

I like. Kan man få det på en plakat?

mandag den 19. marts 2012

Mandagens 3 små succes-historier:

1: Dervarengangenikkerygersomstadigikkerøg

2. Se 1.

3. Se også 1.

.... Skal jeg ikke finde på et nyt mandagstema? Jo.

...Nu har jeg det:

Mandagens Breaking News henne  fra Nyhederne:
(hørt denne morgen på radio Nova FM, som nupper de saftige overskrifter fra TV2 News)

It turns out (fri formulering...) at enlige forsørgere er en mere stresset gruppe end ikke-enlige. Dette bygger man (endda) bl.a. på en række symptomer.

FÜR pokker hvor jeg gik i stå med hvad jeg var igang med og skruede helt op for volumen sådanne at jeg ikke gik glip af NOGET somhelst i den udmelding og fik derved min samfundssociale horisont betragteligt udvidet og flere brikker faldt på plads i min verdensanskuelse.

Hov!

Med forsinkelse:

Fredagens (og resten af weekendens...) Fem Fabelagtige:

1: At have momse på besøg. Den Store 5-årige griner fjantet fra hun kommer til hun daffer af igen.

2: Udebørn. Bare meget sjovere for alle. Ihvertfald efter den lange indesæson. I ret mørkt hus med nordvendt stue. Med småsprossede vinduer i halvanden meter (ca.) dybe vindueskarme. Not so many børn der kan sidde og lege m. lego i solstråler på stuegulv.

3: Udebørn der tuller rundt i egne tanker/legeuniverser.

4: Kaffe i plasticstol ude i første forårssol mens man bliver budt på smatkage fra sandkasse.

5: Min store drengs bevidsthed der bare vågner og vågner.


lørdag den 17. marts 2012

Job eller joke?

Undskyld mig, men hold kæft hvor må det føles mærkeligt at arbejde indenfor tidsfordriv-branchen.

Tænker jeg når jeg ser dagens google-logo. Hvem finder på det? Og er det deres hovedbeskæftigelse? Ligesom de der spiludviklere. Og jeg tænker ikke brætspil men naturligvis på f.eks. alle de mærkelige spil man kan spille mere eller mindre gratis på nettet og på sin telefon. De må da leve i en anden verden, de folk? Gå med skyklapper på og kun tænke i pangfarver og points? Hvordan ser deres julefrokoster ud?
Meget level-inddelt sikkert, efterhånden som festlighederne skrider frem, tænker jeg. Hødrhødr.

Men bortset fra det. Tror I den gennemsnitlige spiludvikler også er fast bidragsyder til en velgørenhedsorganisation, f.eks. Unicef?

Det ville jeg fandme blive hvis jeg sad og nørklede med søsætning af endnu et "Knald Ballonerne med Gule Plastic-Ænder"- eller "Tæv Alle De Slemme Orgleborker"-spil for a living.

Bare for den samlede verdensbalances skyld.

torsdag den 15. marts 2012

Dagens torsdagsundren, men først en sang:



Kan undre mig over hvor meget man synes at glemme helhedsanskuelsen og den menneskelige indsigt og indlevelse (empati - for at bruge det poppede udtryk) i diverse sager om svigt og ansvarsfraskrivelse. Der er sikkert en indlysende årsag. Men jeg forbeholder mig ret til at forblive ren Undren....

onsdag den 14. marts 2012

"Men vi skal dybere ned" - citat: EN af dem fra Rytteriet..

Jeg hører til dem der tror på drømmetydning. Men jeg hører så ikke til dem der skal have andre til at tyde deres drømme. Jeg klarer det fint selv. Jeg kan nævne nogle eksempler her:

Eksempel 1:

For ikke så længe siden drømte jeg at vi fik HUND!!
Min skarpe Tydning: Helt klart en advarsel om lige at geare ned for serviceniveauet overfor småkravlet her på adressen. - Ellers vil det eskalere ud af min kontrol og de 2 prutter vil kunne få mig til hvad - som -helst (f.eks. at anskaffe just another creature that needs you all the time...)!!!!!

Eksempel 2:

For ikke så længe siden drømte  jeg at jeg fik sparket liv (i overført betydning altså) i min gamle tværfløjte (ingen overførte betydninger eller anden symbolik. NEJ! blev der sagt! Jeg HAR en tværfløjte og jeg var engang semi-god til at spille på den, så hold KÆFT!) og nød at spille musik igen.
Min skarpe Tydning: Trænger åbenbart til at føle mig god til andet end at støtte min søns udvikling (og at bremse min datters. Hvad? Jamen hvad skal jeg så stille op med hende? Jeg ka' ik' følge med jo!!) og få mig en supplerende identitet som fløjtenist.

Eksempel 3:

For ikke så længe siden drømte jeg om ufoer, der landede ude i vores  have!
Min skarpe Tydning: Bommelomme, der sker ikke de store dramaer her. - I en lille by med en Splatterbutik og 2 Osteforretninger. Så min underbevidsthed kræver  da simpelthen "ACTION NU! - Eller gro til i Provensielt PlidderPladder".

Ja. Det må være nok eksempler på hvor let det er at greje sin egen undercover-forstand. Gå da bare selv igang.

mandag den 12. marts 2012

Mandagens 3 små succeshistorier:

Suk. Jeg må jo til det:

1: Der var engang en ikke-ryger som (atter) ikke havde røget en uge og som stadig fik det bedre og bedre (igen) og hold KÆFT hvor er det fedt vejr!

2: Der var engang en lille familie som (igår) tog på udflugt til et sted hvor der var en græsskråning, som den store på 5 år gerne (med lidt støtte godt nok) gad tonse nedaf ("nedababbe!" =nedafbakke) og opad igen ("opababbe!") og hvor var det dog dejligt at han var blevet så stærk - ovenpå dumt krampeanfald for halvanden uge siden.....!!!

3: video-mrs-obama-er-en-haj-til-sækkeløb . Hvad? Jamen jeg kan sgu da ikke selv stå for alt det solstråle-pladder! Så må vi istedet se hvad der sådan går og lykkes for "nogle af de andre" jo!....

lørdag den 10. marts 2012

Dagens prædiken:

Så har jeg været fri for osepindene i 6 dage. Og hvis nogen af jer ryger og rigtig gerne vil stoppe så L.Æ.S. Allen Carr's rygestop-bøger (mener der er 2 udgaver, hvoraf den ene er specielt rettet mod kvinder...). For når man har læst bogen færdig så bliver rygning bare noget man ikke higer efter længere. I promise. Det ENESTE der så vil kunne få en til at ryge igen er hvis man er havnet i en situation hvor man lige har mistet forstanden en lille smule... Og det er altså et faktum. Jeg siger det bare. Og så kan man lige så let holde op igen. - Når forstanden er vendt tilbage.

Og til jer der aldrig nogensinde har røget: I er heller ikke gået glip af noget. Udover det lille sus man følte i løbet af de første 40 cigaretter og så var det også passé. Jamen det passer jo! Men så var man desværre også blevet nikotinafhængig jo. Det vidste man bare ikke før efter de næste 500 cigaretter. Men så var det da også blevet godt og grundigt cementeret for en.

Det virkelig virkelig komiske er bare hvor let det helt reelt er at stoppe. For nikotinafhængigheden er godt nok ægte, men den er kun et lille "kvæk" og ude af kroppen efter ca. 5 dage uden smøger. Resten af "cigaret-trangen" er ren indbildning.

Men læs nu den bog, til jer der ønsker at stoppe med al den røgforgiftning!

fredag den 9. marts 2012

Fredagens Fem Fede:

1: Min dreng snakker. Hele tiden. Påpeger lige igen at han er 5 år og for bare et år siden kunne han ikke sige et ord. Man kan roligt sige at moderen har endeløs tålmodighed mht. at tale med poden. Også når vi bare siger "vindue" en halv dag fordi det er et sjovt ord.

2: Min datters fantasi. Der er poppet frem for fuld udblæsning. Hvem finder f.eks. på at lave små Peter Plys puslespilsbrikker om til "is" som man bliver inviteret til at spise af tallerkener bestående af Lego-plader? Det gør min krøltop på 2 et halvt. Føler jeg i nogen grad er kommet lidt i mål som mor her.

3: De lover forårsvejr. Aaahhh. Så kan man lissom få skuldrene ned, ikke?

4: Det at have en forsikring man kan bruge til noget når skaden er sket (hvorfor koster en lille bule også kr. 10.000 at lave? På bilen altså. Men nu skal jeg "kun" af med 3 ethalvt tusind. I selvrisiko. Man skal vel straffes lidt).

5: Hjælpsomhed. Kan Verden ikke få for meget af.

Happy weekend!

torsdag den 8. marts 2012

Bortset fra det:

Måske man skulle skrue lidt ned for den daglige sarkasme når man opdager at den 2,5-årige siger

 "Ja, helt sikkert..."

til hveranden sætning man selv lukker ud.....

Advarsel: Klæg omgang kliché

Ja så er man selv ude om det hvis man læser videre.

Det er bare fordi dagens torsdagsundren ikke kan komme uden om at gå ud på hvor meget jeg stadig hele tiden kan undres og forundres over mine børns eksistens.

Ja. Jeg kunne stoppe op flere gange om dagen (hvis Verden ellers tillod mig det for alt det gøjemøg der non-stop skal ordnes og fikses og tjekkes og udredes) og glo på de 2 starutter og undre mig over alle facetterne i deres fremtoning (og opførsel) og over hvor forskelligt faderens og moderens gener kan mikses sammen til hver deres lille særlige person.

Og undre mig over hvor tydeligt man kan se omridset af enten sig selv eller faderen i noget de gør eller siger eller i måden de ser  ud på eller alle 3 ting samtidig, men UDEN alligevel at kunne sætte fingeren præcis på HVAD der udgør det omrids. - Af en selv eller faderen.

For så er der også barnet i egen person - som jo i sidste ende, isoleret set - bare er og ligner - sig selv!

Og så kører undre-møllen igen. Forfra. HA! Jamen de to væsener kunne jeg som sagt bruge laaang tid på at betragte og undres over hvis det var jeg havde TID til den slags pjat!!

onsdag den 7. marts 2012

Konsekvens-tornado

Dagens dybe betragtning:

Som regel kan man godt forudse en række konsekvenser af  ens egne bevidste handlinger ikke også? Men så er der de gange hvor det fænomen jeg vil kalde "konsekvens-tornadoen" optræder. Hvor man sætter noget igang og så løber det hele ellers løbsk og man kan bare se på - at nogen til sidst når nedsmeltningspunktet.

Det kan f.eks. ske således:

Man tager et stykke papir og en saks frem til den ældste (som elsker at sidde og klippe og sysle) mens den mindste er ude og hjælpe sin far med et eller andet et andet sted i huset og man mener man er herre over situation, forløb og beboere generelt.

Så sker der allerede det at man ikke bestemmer mere. Den mindste er dukket op ud af det blå og vil have storebrors saks, storebror river den mindste i håret, mor tager begge sakse, begge vil have hver deres saks, mor mener den mindste først skal flytte sig væk fra storebror og falde helt ned, den mindste vil ikke have saks længere men vil hellere hen og tegne (bare for at være modsat), storebror rykker med hen til tuscher men kun for at genere den mindste, alle har glemt saksene men den store er stadig ude på hævn og tager den tusch den mindste vil tegne med, den mindste er i forvejen oppe at køre og eksploderer nu i et festfyrværkeri af hidsighed og kyler hele æsken med alle tuscher hen ad gulvet så storebror ikke kan få NOGLE af tuscherne overHOVEDET og nu har mor fået nok og anbringer hver unge i sofaen med sig selv midt imellem dem og proklamerer boglæsningstiiiiiid!!!!

......Og hvad skete der i grunden lige før?

tirsdag den 6. marts 2012

Æhhh...

Så røg man igen i......

.....netshopping-fælden! HAHAHA!

Gu' er jeg da stadig røgfri! Og så også lidt flere kontanter-fri.... Jamen barnet ser for hulan så uimodståelig ud i tunikaer (som skjuler tykmavsen) og leggings. Totale must-haves. Og hvad sker der for den vækst altså? Og så skulle drengen også have noget og han mangler altid joggingbukser for tiden ogogogogogog og.

mandag den 5. marts 2012

Mandagens Fem Fesne

- Udgår (helt af programmet) og til gengæld kommer her noget helt nyt:

3 succeshistorier på stribe (og det kan man da kalde noget af en kovending indenfor mandagsstemning her på bloggen, hvad?):

1: Der var engang 3 ikkerygere her på adressen. Pludselig blev de FIRE ikkerygere!!! (Ja okay så fandt jeg på det nye mandagstema bare for at kunne skilte med min genvundne røgfrihed....)

2: Der var en gang en nyslået Røgfri som godt kunne køre dagen hjem på (næsten) lutter velvilje og positive bølger, også selvom der ikke var mere chokolade ude i skabet.

3: Der var engang en nyslået Røgfri som også rigtig godt kunne koncentrere sig rigtig meget mere om vigtige ting (f.eks. om at finde den rigtige størrelse bil i sløj hjemmedrengs bilkasse og putte den over i skovlen på sløj hjemmedrengs gravko og vise sløj hjemmedreng hvor god hans mor næsten er til via gravkoen at hælde bilen over på sløj hjemmedrengs biltransporter uden den falder ret meget af).

søndag den 4. marts 2012

Så skal der afgiftes!!

Puha har ikke haft tid eller overskud til at skrive noget her et par dage.

Men nu er der noget på programmet (og den største sover til middag og den mindste er med sin far på udflugt så jeg har fred til at pusle lidt på bloggen igen):

Jeg ryger min sidste cigaret idag. Her til aften. Ja jeg røg i igen for et par uger siden og det går.bare.ikke.med.de.skide.cigaretter!!!

Så nu går jeg en ekstra udfordrende uge i møde hvor jeg ved at jeg lige skal "afgiftes" og så er jeg ellers køreklar igen! Hæhæ.

Og hvorfor jeg røg i? Det kan være ligemeget. - En presset og opkørt situation var det. Og så har gammel vane gjort at de dumme osepinde ligesom har hængt ved siden opkørt-situationen men nu ryster jeg dem så også af igen!

Og jeg lover mere interessante indlæg end dette i ugens løb (starter imorgen.... det bliver spændende ikke? Mig i afgiftningstilstand, sløj søn hjemme - jojo der bliver ting og sager at slå op med stort her på blogge-loggen).

Kh Dorte

torsdag den 1. marts 2012

Torsdag er jo undredag

Får lige dagens undren hurtigt overstået: Jeg undrer mig over hvad der foregår. Med min søn. Se det foregående indlæg. Så. Færdig.

Så er der noget andet, der bekymrer mig næsten lige så meget som hvad min søns fremtid mon kommer til at gå ud på:

Jeg ved nogle gange, indimellem ret tit ikke hvem jeg selv er længere eller hvad jeg har lyst til og hvad jeg skal gribe i og gøre. Nej desværre ingen kækhed over dagens indlæg. Så langt fra kækhed at jeg mest føler for at skrive med sort på sort baggrund. Eller med usynlig skrift.

Jeg er min søns hjemmetræner og det er jeg alligevel ikke de timer han bliver trænet af støttepædagog i børnehaven. Min datter går i vuggestue og er blevet selvstændig med egen omgangskreds. Når de begge er hjemme kan jeg ikke sørge ordentligt for den ene uden den anden står og mangler mig. Jeg piver ikke. Sådan ER det bare. Men midt i alt dette kan jeg sgu dårligt huske hvem jeg selv er. Jeg havde engang et arbejde (for ca. 4 år siden). Nu er min dag splittet op i små dele som hver dag sættes sammen på nye måder der ikke lige er til at forudse. Elsker mine børn (tit så det rammer helt ind gennem maven og om på rygraden og forvandler mig til blop-gelé). Men har tit en interessekonflikt med dem om hvad der ku' være spændende at lave. Jeg er jo ikke selv et barn for helve'. Det er nok dér skoen trykker.

Nå. Men der er vel ALTID en ny måde, en løsning, en vej. Måske skal jeg bare virre med hovedet og tage udfordringerne som de kommer. Istedet for at sidde her og synes jeg tåger rundt i hverdagen og ligesom ikke kan få løst op for noget.

Eller æde nogle lykkepiller.