Follow by Email

tirsdag den 17. december 2013

Søskende-connection. YAY!

Normalt har jeg hjertet oppe i halsen når Lille Selvkørende vil prøve at "buldre" med Special-storebror. Fordi de som hund og kat gerne vil lege sammen men de kører ikke ligefrem samme kommunikationsform og misforstår den andens initiativ gang på gang på gang på gang på gang på.... og så ender det i slåskamp og tårer.

Men ikke igår. Derfor:

BILLED-BOOOOOOM:
 
 









 
 
Moren har stadig julefred i sind efter den dag.
 
 
................ Helt scary, faktisk.


mandag den 16. december 2013

Too much information i den årle morgenstund.

Hæ.

Hæhæhæhæhæhæhæhæhæhæ.


TotalRevanche overfor Lille Selvkørende i konkurrencen: "Forlang (uden held) Fuld Hjerneaktivitet  Kl. 6 Om Morgenen".

Normalt vinder barnet. Eksempler:

"Mor du skal bygge en hule af din dyne og min dyne" Mig: "Ahvar? ZZZzzzz"

"Mor vi skal danse til musik - kom nu -u-U-uUUUU!" Mig: "AHVAR? Zzzzzz"

"Mor kom vi skal lege far mor og børn!" Mig: "Glem det. Zzzzzzzzzz"

"Moar? Jeg vil lege med dine smykker!" Mig: "Zzzzzzzzzzzzzzzz....."


Denne morgen, however:

Mig: "Lærke ved du godt at Jupiter og Mars og Saturn det er planeter der drejer rundt om solen ligesom Jorden som er den store runde kugle ALLE vi mennesker bor på?"

Lille Selvkørende: ".....?......?......?.......?....................... "

Hæ.

Hæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhhhhhææææææææææ



....... Hvad?

torsdag den 12. december 2013

Plan B for fuld blæs...

Da Lille selvkørende havde legekammerat med hjemme igår.




 
Specialdrengen i den ene ende af stuen....
 
 
 
 
 
 
Og to fjante-hottentotter i den anden ende (de leger far/mor/børn/storesøster/modellervoks/Shanes værksted/sygehus og har forskanset sig bag en mur bestående af 2 opbevaringskasser, et legeklaver, en dukkegynge og en barnevogn. Fordi drenge IKKE på vilkår måtte deltage......)
 
Se iøvrigt venligst bort fra lednings-mylder. Ligner jo fandme at Klippeklistremand er koblet til alle tænkelige hospitalsapparater for at kunne komme op med en snemand der hedder Klattehat og går med Michael Jackson handsker eller noget derhenad.

onsdag den 11. december 2013

2 fjantetøser og 1 specialdreng = Alle Kaossers Moder

Så hentes Lille Selvkørende og legekammerat fra BH sammen med Specialdrengen fra Specialskole.... Gad vide hvor mange kriser det kan medføre.....

HVAD? Gu er jeg da ej forhåndspessimistisk. Bare en lille smule panikangst.

Nå. Godt man nyligt har købt 14 km brugt flexitrax racerbane med en 12-18 biler. Så er plan B kørt i stilling.

Plan A går ud på at sætte mig med en kop kaffe og lade som ingenting. Gætter på B-planen træder i kraft efter 6 minutter.

Hej fra Helikopteroverblik-trængende.



tirsdag den 10. december 2013

KBH, Opperne (et udpluk)

KBH-weekend, stjernestunderne:

1: Jamen naturligvis fik C fat i tasken m. ipad. Han skulle kun ringe i 20 minutter for at få fat i noget busadministration der så ville få noget andet busadministration til at ringe tilbage. Det skete så efter yderligere en time, hvor vi var halvvejs nede af Strøget (mange pittstops inde i varmen - f.eks. i Illum, hvor vi kun købte en  kop kaffe til kr. 488,- og en dele-scone til omtrent det halve). Så jollede C&Søn tilbage til Rådhuspladsen hvor de stod og ventede i yderligere 20 minutter på bus m. taske og endelig blev manden genforenet med sit kæreste eje. Jubel og bløde hjerter......

2: Vi boede på hotelværelse med panoramaudsigt til trafikeret kæmpekryds; med andre ord var det ligemeget der ikke var ramasjangkanal på tv.

3: Om fredagen kom alle Kastrup-afgange lige ind over os, sådan ca. 150 meter henne i vejret; med andre ord Æventyrligt for hele flokken.

4: Pis-dyre vinterstøvler fra Magasæng er vidunderlige til drengs fusser.

5: Pis-dyre luffer fra Magasæng er kun lidt for store til drengs hænder

6: Vi fandt på at flette Rapunzels hår. Ha! Hvor er man bare selvhjulpen nogle gange (jeg gider iøvrigt ikke fortælle om det var mig eller Lille Selvkørende der fik indfaldet).

7: Pyrus optrådte på Fisketorvet og Kalle (gakhovedet fra Ramasjang) gav den pedal på Strøget.

7: Har I nogensinde prøvet at stå ved siden af en 4-årig prinsesse i lilla flyverdragt på karrusselhest i Tivoli (eller et andet sted - bare mest magisk i Tivolimørket med alle lysene)? Det var alligevel alle 50 kr. værd......



mandag den 9. december 2013

KBH, hovsa'erne.

Var i Kbh. i weekenden. Med C og unger og et vennepar.

Boede sgu da på hotæl. ( Vi bruger kun én bestemt hotelkæde. C sparer points op løbende, så vi for det meste får opholdet for en slik og nogle gange helt gratis. Det er sådan en feature ved C man kun kan holde af <3 ...   )

Vi tager lige minusserne først, så er de overstået:

1. Skulle med bus lørdag ind til Rådhuspladsen (vi boede i nærheden af Fisketorvet). Daniel, der normalerweise er i HIMLEN når han sidder i noget der bevæger sig, valgte denne gang at gå i fuldstændig kortslutning og hylede og skreg som om det var spøgelsestoget i Tivoli vi havde proppet ham ind i. Hvorfor jeg:

2. Glemte taske i bus ved afstigning. Med bl.a. C.s ipad i. Jeg kom i tanker om det da vi stod 50 meter nede af Strøget. Spurtede tilbage og fagtede vildt til bus og nåede op i den. Desværre ikke den rigtige bus (der kører åbenbart flere ens busser rundt i indre by. Fandme meget at forholde sig til for os fra provinsen). Traskede slukøret tilbage til den halvfrysende flok. Følte mig kun en lille smule udstødt da jeg så C.s ansigtsudtryk (og samlede kropsholdning).

3: Havde givet Daniel for kolde støvler på og for tynde vanter. Ikke smart når han ikke er til at hive op af klapvogn og gå lidt rundt ....selvom jeg godt forstår ham. Sort af mennesker så jeg gad også godt sidde lidt afskærmet og blive transporteret af en voksen. Bliver jo fandme overstimuleret af al virakken som det er svært at sende overbærende tanker til når Virak bliver VED med at være der over det hele foran snuden på provinspigen. NÅ men havnede naturligvis i Magasin (og ikke i en butik med menneskelige priser - næh, jeg vadede lige forbi H&M) da jeg endelig havde besluttet at gøre noget akut ved drengs frosne fødder og fingre. Kom ud fra Magasin flere millioner kr. fattigere selvom jeg KUN havde købt vinterstøvler med acceptabelt foer og luffer i et mærke der normalt koster flere tusinde men i Magasin flere titusinde. Godt scoret Dorte.

3: Kom til at gå ind i Disney Store på Strøget med Lille Selvkørende. Aldrig været der før. Stod pludselig i fortryllende univers. Vi skulle ikke HAVE noget. Kom ud med den mest bedårende Rapunzel barbieagtige dukke, bare lidt større, lidt mere indtagende og med mere menneskeligt ansigt. Og langt, langt, langt, langt, langt lyst og blødt hår. Efter at Selvkørende havde sovet med den en nat havde den morgenhår. Gider ikke vågne op kl. 6 og bedt om at børste12 km filtret dukkehår ud. Godt scoret Dorte.

Nå det var vist det. Venter med plusserne til senere. Har kalenderdekoration der stadig ikke har lavet sig selv.

  Happy 9. december.



onsdag den 4. december 2013

Gå væk sorg. Jeg har en Airbus at koncentrere mig om!

Nu er det snart en måned siden min mor døde.

Og jeg lever videre. Det er mærkeligt.

Føles flere gange om dagen som om hun har overladt mig "roret" i den kæmpe Airbus 380, der hedder Verden.

Fuldstændig isnende uoverskueligt alene med ansvaret for al eksistens. Uden jeg så det komme.

Til andre tider er jeg helt cool med de hårde kendsgerninger. Opgaven voksen og overblik og klart vejr til alle sider. Der bare det ved det, at jeg så føler tilskyndelse til at ringe og fortælle min mor hvor skide skrap jeg er til at jonglere rundt med det hele uden hendes tilstedeværelse.

Og så ramler det lige lidt.

Det går op og ned.

Der kan være dage med flows hvor "Det faktisk bare er INGEN sag at håndtere alting selv. Ha!"

Men sorgen og tabet og savnet er der hele tiden. Giver mig en mavepuster indimellem så flyveren lige tager et styrtdyk.

Har indtil videre formået at rette op igen.

Er stadig ved roret mor.

Så ved du det.


tirsdag den 3. december 2013

Dagens sokkestatus

Det er jo ikke fordi jeg ikke har andet at berette (HOST) men fordi det er sindssygt spændende for jer at høre om dagens reaktion på sokkegave (læs de to forrige indlæg hvis du vil følge med fra start. Ellers kan man godt springe "kapitler" over uden at blive sat af i svinget).....:

Til morgen lå der en lille klar plast julefigur til hvert barn. Med lille sokkel med led-lys-tænd/sluk-funktion.

Brugte (for lang) tid på at få lortet til at virke på drengens. Indtil plasticdimsen til batteri knækkede helt af og jeg kylede skidtet i skraldespanden INDEN han overhovedet nåede at opfange hvad der foregik.

Lille Selvkørende selvtændte da jeg endelig fik gang i lysshowet på hendes (man skulle bare hive et bette stykke plastikfilm ud, som blokerede for batteri-virk. Ha!...........).

Så må status være:

Nisse-gavedims-optur for den ene og totalfiasko for den anden. Samlet gaveglæde 1 minus 1 = 0.

Det går fremad..............

mandag den 2. december 2013

Nedtoning....

Fik justeret lidt ned på forventningsvolumen-knappen inde i Lille Selvkørendes knold her til morgen.

Efter hun havde fisket nissehue op af nissesok. Fra nissen.

Og efter hun sagde: "Jeg vil ha' noget andet." Selvom der var Minnie Mouse på, for #¤!

Mindede hende lige om, at næste gang gider nissen nok (helt sikkert!!!!) ikke komme noget i fordi han (hun) bliver ked af det (skide irriteret) når gaven ikke modtages med tak (og tindrende øjne) og desuden har nissen kun råd til små FINE ting fordi de store ting du ønsker dig, lille ven får du måske hvis du er rigtig (rigtig, RIGTIG) heldig juleaften!

.......

.......

Så blev hun RENT faktisk glad for huen og den har endda allerede opnået "flash-en-ting-i-børnehaven"-status.

Skulle vist bare fra dag 1 (igår - eller i forgårs...) have meddelt, at jeg har hørt nogen sige nisser ikke kan proppe store barbiepaladser og andet svinedyrt kæmpeplastic ned i julesok.

Hnrf.

Ps. Drengen fuldstændig kold overfor SIN julehue. Med Mcqueen på.

Hnrf.

søndag den 1. december 2013

Lykken var ikke papbrikker

Nissen havde været der i nat og puttet en ting i hver af børnenes sokker nede i stuen.

Lille Selvkørende fiskede et puslespil (med 12 brikker) op af sin og sagde:

"Det gider jeg ikke ha'."

...........


Nissen overvejede i flere lange minutter at lade barnet finde en opvaskebørste dernede imorgen.

Specialdrengen fandt en minigravko. Som han glemte alt om efter 5 minutter.

Jeg kan huske min egen barndoms pakkekalender. Man var kisteglad for at vikle en karamelstang ud af julepapiret.

TIL NÆSTE ÅR KOMMER DEN SKIDE NISSE KUN KASTANIER OG TÆNDSTIKKER I, HVER.ENESTE.DAG. (helt til nytår).

Hilsen Den Ansvarlige (for De Forvænte Rollinger).

fredag den 29. november 2013

Juletamtam - Gad vide hvad dem ude i rummet tænker...

Juletræs-tænd henne ved fakta i eftermiddag:

1: Det pis-regnede

2: Nu har jeg smagt gennemblødte æbleskiver

3: Daniel totalt kold overfor julemand der tændte træ. For der HOLDT TO BRANDBILERRRR!

4: Lille Selvkørende tog det hele med oprejst pande (og hun skulle i hvert fald IKKE hen og danse om noget juletræ i halvmørke og våddragt.... mors pige <3   )

5: Det var på en måde rablende hyggeligt

6: Selvom hele sceneriet må have set åndssvagt ud, sådan fra et rumvæsens point of view

Udebleven legeaftale - what to do?????

Nå. Bum-bum.

Så henter man specialdreng i specialskole og fiser ind ved siden af (= den kommunale børnehave, hvor heldig er man lige sådan rent geografisk....) for at få Lille Selvkørende plus legekammerat tidligt med hjem (og man HAR rustet sig til lidt af hvert - for har aldrig før (som ene voksen...) haft både Selvkørende, legekammerat OG min specialdreng i huset på samme tid......

Så står Danieldrengen og mig derinde på Musereden (Selvkørendes BH-stue....) og får at vide at der kun kommer en Lærke (Selvkørende) med hjem. For legekammerat blevet syg.

Øhhheeeehhh??..........


JAMEN SÅ måtte vi jo hellere få gang i de der papkasser (se forrige indlæg) og lave noget ekstra børneunivers (med mig som "legeaftale-stand-in")..........:


 
Se - et vaskeægte damptog (vandflasken er skorsten..... HOLD kæft.)
 
Togfører må gerne holde pause og spise jordnødder.
 
Læg nu det kamera væk og sæt dig i kupéen og vær MED i nuet, mor.....
 



torsdag den 28. november 2013

Sikke et vidunderligt legeunivers. Bare det var mig.....

NÆSTEN ALT LEGETØJ SÆLGES/GIVES BORT TIL ET GODT FORMÅL!

Jeg ved ikke hvor alt det junk er kommet sivende fra. Får det sgu næsten dårligt over så meget mine unger har.

Og HVER gang jeg lige synes jeg skal luge nogle par hundrede kilo ud og sætte til salg så kommer jeg i tanke om at AIJ den her finder de da på at synes er det helt store igen engang, lige om lidt. Og denne her skal jeg da lige reintroducere Daniel for, thi hvis blot moren laver toy-set-up og fanger an med noget fantasi omkring dimserne så sidder vi alle 3 pludselig i legeuniverset i tiiiiimevis. Og det her krimskrams kan man sætte sammen med de dersens dingenoter og så laver vi helt sikkert en dag en stor zoologisk have (med de papkasser jeg OGSÅ ad mystisk vej har fået inden for dørene så dem gemmer vi også til at bygge en fed robot af - eller en borg. Med noget sølvpapir og crepe og sekundlim og perler og stjerner).

Så det ender med 2 knoppuslespil, jeg smider ind på DBA. Og en aflagt bluse (ensfarvet af den slags Lille Selvkørende synes er lige så værdig at iføre sig som en sort sæk med huller til armene (og hovedet....).

Nå jeg smutter - skal ud og hente dreng, pige og piges legekammerat, så de kan komme hjem og tigge om snacks og slås om Daniels Denver Tablet og danse tosset og fare op og ned af trappen.

Og måske lege i 10 sekunder med noget modellervoks eller dukker.....

Ciao.

tirsdag den 26. november 2013

40+ .... Lidt tilføjelser

Jeg har for et par indlæg siden skrevet om hvad der sådan kan mærkes nu hvor man er 40+.

Har lige et par tilføjelser:

# Ønsker mig ikke en skid i julegave (hvad sker der?). Bare ungerne har det godt. Og C. hehe.

# Ingenting varer for evigt (kærlig tanke til min mor). Det betyder også at man kun kan sende en overbærende tanke til Allan Simonsen og hele virakken.

# I det hele taget begynder man at sende mange overbærende tanker til Virakken sådan generelt.

# Jeg er holdt helt op med at læse i Idé-nyt. For jeg skal ikke nogensinde selv bygge den carport eller anlægge et højbed. NEVAAAAAR!

# Med andre ord: Man frigør sig fra slavetænkning. Kunne det ikke godt være sket dengang man var 20? Så havde man sluppet for mange tåbelige adfærdsmønstre. Gider ikke komme med eksempler....

# De små ting udgør hele forskellen - det kunne nogen sgu da også godt lige have kastet en psst-kommentar om for et par årtier siden. Man skal da også finde ud af ALTING selv!

mandag den 25. november 2013

YEEEEAARRRHHHHH!!

Så kan lillemor hoppe på sin blog igen. Min gamle bærbare valgte at stå af for en måned siden.

Men det er intet imod skæbnen, der valgte at min mor skulle stå af for ca. 3 uger siden. Har det mærkeligt men kommer da videre. Bl.a. ved hjælp af sådanne øjeblikke:





Se mor! Nr. 48 kæmpe muslingeskal som Frederikke
(grandkusine, 15 år og nyt top-forbillede i Lille Selvkørendes hoved) skal ha'!
 
 

mandag den 14. oktober 2013

Nååååååå, det er SÅDAN "Det Kompetente Barn" fungerer, Jesper Juul. Det kunne du da (osv...)

Hej.

Jeg tænkte bare på hvordan det kan være at jeg har fået sådan nogle børn, der indretter sig efter omstændighederne når lokummet brænder og de sådan set ikke har noget andet valg?

Så står man dér. Og tuder over hvor synd det alt sammen er for dem. Og hvad gør småkravlet? De har sgu ikke tid til at tude (ret meget). De INDRETTER sig kraftedme. Og ser ud til at komme ret så intakte ud på den anden side.

Meget stof til eftertanke hos helt spedalsk langt ude i hampen-overconcerned mor.

lørdag den 21. september 2013

For "Nyttig basisviden": Kig den anden vej.

Nu er jeg så i gruppen 40+ og burde forstå alt hvad der er værd at forstå om livet, ikke?

Men som altid er der forskel på "burde" og så "hvordan landet ligger, reelt".

Lad mig lige opliste:

Ting jeg trods alt endelig begriber fordi jeg har nået en vis alder:

* At livet ikke er bekvemt og hvis det var, så ville jeg visne hen i uforetagsomhed.

* At børn simpelthen forstår rigtig meget (f.eks. er de svine-gode til at regne ud hvornår de skal gøre noget rigtig sødt og betænktsomt, midt i at man er ved at hive håret ud af hovedet over deres utidige adfærd, og såstår man dér og bliver skudt ned og bliver hjerteblød, mens hjernen stadig råber "HVAD F.....???"), men den zillion m3 viden man rent faktisk ØNSKER de ville rende rundt med, den ejer de ikke et gram af (f.eks. gad jeg da godt at Den Lille Selvkørende snart fik opsnappet forskellen på "menneske-mor" og "robot-mor").

* At man ikke får struttende sunde kinder af 14 kopper kaffe om dagen.

* At meget af det der sker inde i fjernsynet er noget nogen har opdigtet.

* At min egen mor faktisk altid har været et menneske og ikke en robot.

* At fordi man koger kartofler er det ikke ensbetydende med at en anden så står for sovsen. Man må sgu selv køre projektet til dørs (eddermanme grove løjer).

Ting jeg så til gengæld STADIG ikke fatter, trods min ellers uendelige livserfaring:

* Hvorfor har jeg egentlig et strygejern?

* Hvordan kan Gud eksistere når elendighederne står i kø ude i verden? (jaja det var en af de tunge, men den skal med, fordi jeg ikke fatter sammenhængen).

* Hvad sker der for voksne mennesker i jumpsuits? (se? Så kom der atter balance i tingene...)

* Hvorfor ser alle asiater ens ud men det gør afro-menneskerne ikke?

* Hvorfor er kileremmen det dyreste at udskifte på en bil? Det lyder helt ude af proportioner i mine ører. Som hvis jeg havde fået hold i nakken og nogen sagde jeg skulle opsøge en healer der tager kr. 800,- i timen for at puste det væk, ellers ville jeg få tinnitus istedet.

* Indrømmer det: Jeg ved stadig ikke hvad kileremmen er.

* Jeg ved stadig heller ikke hvordan mine børn tænker (selvom jeg godt kan huske hvordan jeg selv tænkte som barn). Fandme frustrerende.

* Jeg aner simpelthen ikke hvad der får folk til at melde sig frivilligt til at tage til Mars for evigt. Så I det i Go' morgen Danmark? Er folk sindssyge?

* Sidst men ikke mindst så forstår jeg ikke dem der siger "jeg er typen, der..."  For jeg er mig bekendt ingen type og jeg tror ikke på at nogen af os er det. Vi er alle unikke, men sgu ikke typer. Fatter ikke nogle folk kan være så blå-øjede (og det må jeg godt mene når nu jeg er blevet gammel. Så må man komme med alverdens dejlige statements. Jeg kan også denne her: "Kæft hvor skulle mange tv-folk have tæv for at kringle historierne efter forgodtbefindende").

tirsdag den 17. september 2013

HVEM SKAL VI KONTAKTE???

Så skal vi til det igen. Harmes over fuldstændig og aldeles uanstændig kommunesagsbehandling. Læs først nedenstående artikel.

 2 børn tvangsfjernet på falsk grundlag.


Fortæl mig så:

1: HVEM ringer vi til? Socialministeren? Næh, for hun kan ikke tage sig af enkeltsager. Kun henvise til den lovgivning kommunerne skal rette sig efter. Jamen det siger hun selv i en opfølgende artikel. Kommunen så? Sig mig er du født igår? - De har været igang med at holde kæft om det hele overfor gud&hvermand i et halvt år. Siger opfølgende artikel. Til Ankestyrelsen? Heller ikke. De nægter ligefrem at tage affære. Fordi loven ikke angiver nogen kvalitetskrav, som man kan bede kommunerne leve op til.

AAAAAAAAAAAAAAAA-HAHAHAHAHAHAHA! Det er fandme sjovt (hvis vi leger det hele er fiktion).

2: Tror du selv du og dine børn er fredet? (Læs her og svar bagefter): Kommunerne kan selv strikke deres undersøgelser sammen.

3: Hvad kan vi udrette for Ringsted-familien? Jeg har selv et forslag: Kom, vi sender anonyme smæde-breve til kommunens socialforvatning. Hvad fanden kan man ellers gøre?

4: Føler du dig lige så eddike arrig og magtesløs som mig?


(en time senere......)
 
Nå men man kan jo ikke bare gøre ingenting. Så jeg kom til at skrive denne mail til socialministeriet(s pressesekretær):
 
 
Hvem griber ind i sager om nødstedte familier?
 
Hej
 
 
og jeg er nødt til at sende socialministeriet min kommentar/reaktion:
 
1: Det er fuldstændig uacceptabelt, den "sagsbehandling" familien her har været udsat for. Det kan vi vel godt være enige om ikke?
 
2: Jeg savner oplysning om, hvem der kan gribe ind og rette op for en familie i sådan en sag. Da det er uskyldige mennesker, en fuldstændig nødstedt familie, der her er blevet splittet, takket være nogle implicerede medarbejdere i Ringsted Kommune.  
 
3: Fik jeg tydeliggjort at en familie er blevet splittet ad? Små børn, for fanden (undskyld sprogbruget - mener dog der er behørigt grundlag for at bande i denne sammenhæng) og deres mor og far! Jeg græmmes simpelthen ud over alle grænser.
 
4: Jeg græmmes næsten lige så meget over det faktum, at en kommune utidigt kan gå ind og gøre som der er gjort. Der findes vist nødstedte familier nok i verden. Nu er der så opstået endnu en af slagsen. Ene og alene takket være fuldstændig horribel (nej - jeg mangler ord) indgriben fra en kommunes socialforvaltning.
 
5: Kan jeg forvente noget som helst svar (andet end en formel standard-smøre) på denne henvendelse?
 
Med venlig hilsen

Dorte Tejsner
Skolegade 9
4653 Karise
 

Mor til Daniel, 6 ethalvt år (meget hypermobil plus lav muskelspænding, stort hovedomfang, kan nu tale og kan gå og sætte sig/rejse sig (alt sammen først fra da han var ca. 4 år), ingen diagnose endnu, meget mild og glad, går i alm. børnehave med fuld støtte) og hans lillesøster Lærke, 4 år (lille bulldozer). Kæreste med faderen til begge rollinger:o) Bor på Sydsjælland.   
 
 
 
....... Skulle jeg alligevel have undladt at bande? Ja, for så var der helt sikkert en chance for at få et glædeligt svar retur derinde fra.
 
Måske skulle man bare ringe til Bølle-Bob (har I set filmen? Han kan sgu da få gjort noget ved uretfærdighederne) og bede ham ordne sagerne.
 
Hilsen en borger i samfundet.

mandag den 16. september 2013

En dreng og hans dyr

Måtte atter bryde ud i tegning efter overmåde vellykket gård-besøg igår med tandmuggen dreng og dens lillesøster (og dennes legekammerat med dens mor).


Daniel har noget med dyr. Han har fra lille tumling gladeligt siddet i hundekurv hos vovser 3 gange større end ham selv. Og dengang var han ellers utryg ved alt nyt.

Igår var han kommet i himlen......




Bonusinfo: Har bil der stadig lugter af ko&kalv....

fredag den 13. september 2013

En lille skive morgen-fred

Blev så begejstret over min nye morgen-babysitter (Mød: Bølle-bob, the Movie) at jeg brød ud i tegning:


Det er Daniel med sove-øjne. Den lille Selvkørende er bare frosset fast i betagelse. Med morgenhår und alles.

Peace til masserne, siger jeg.

mandag den 9. september 2013

Jo, det giver mening.

Hej.

Kender I det her krims-krams?


 
........



 
........
 

........
 


.........
 


..........
 
 


........
 
 

 
- Bare lige nogle få eksempler.....
 
 
....på nogle bittesmå items, der lige så stille er kommet sivende ind af døren til Casa de Luxe på det seneste.
 
 
Som om man ikke går og bukker sig nok ned i forvejen for at finde forsvundne dimser. Desværre er der (igen) kun mig selv at give skylden. Syntes den 3-ethalvtårige da sagtens lige kunne rykke fra "Level Duplo-klods" til "Level Brug-pincet&lange negle-&-kæmpe-voksentålmodighed-for-at-skabe-eventyrlig-lego-drømmeverden-for-de-6-12-årige".
 
Hvad siger I? Var det ikke bare på tide?
 
Nå men jeg må smutte. Skal lige hen og bygge noget vigtigt.
 
 
Hilsen moren, der på ingen måde bruger sit barn til selv at være barn.
 
 
 
 
........ Hvad?
 
 

 

 

 

 


fredag den 30. august 2013

Nå okay, jamen så siger vi det.


Har været gennem lidt af en rutschebanetur den sidste uges tid. Hvorfor det?

Jo, for momse ligger pludselig på hospital med infektion og skrammel.

Så kommer der en yngre læge for nogle dage siden og fortæller at der er metastaser i bugen og ikke nok med det, men der er så livsforlængede kemo at komme efter og det er hvad der nemlig bare er. Bum.

(her følger så et døgns tid med gråd og tænders gnidsel og jeg kører derover og sammen får vi samme besked af samme doktor og mere sort-sind og ubærlige tanker og gråd og tændergnidsel)

Dagen efter ringer min mor så og siger at en anden læge er kommet og har sagt det slet ikke er sikkert det er kræft og der er ikke tale om nogen metastaser. Og ingen mere eller mindre akut overflytning til Roskilde Sygehus som ellers var planen dagen før. Og senere samme dag bliver denne besked genbekræftet af en tredje læge: Ingen kræft eller kræftlignende tilstande fundet.

Nå men det er da bare fint. Andet vi skal vide? Ellers er vi på mobilen.

Hilsen nogle, der er kørt over af en asfaltudlægger (med anhænger) inde i deres hoveder.

fredag den 23. august 2013

Anyway: 4-åringen er henført og moren glad i låget.

Så skete der alligevel et skred i den motoriserede evolution her på adressen:


Åhmen der er tilmed barnestol på! Total ekstravagance.
 
 
..... Men nu ved jeg ikke alligevel om vi er ovre i noget "et skridt frem og to tilbage". Skulle/skulle ikke have monteret støttehjul? Jeg mener, den lille dame kunne jo næsten stå på hovedet på sin løbecykel uden at vælte når hun buldrede afsted. Har jeg sat noget udvikling i stå så? Er jorden stoppet med at rotere? Får hun aldrig rokketænder? (....?? Hvorfor sagde jeg dét?) Skal jeg finde gåbilen frem igen og starte fra skratsjch? Tør hun nu ikke løbe i rundkreds længere? (med det ene formål at blive rundtosset. - Gid man var barn) Eller vælte ned fra sofaryglæn med vilje? (....det sagde jeg slet ikke) Eller lære at sjippe? (Og der er i forvejen pænt lang vej til succes...især når man  bruger tovet til at vikle rundt om halsen eller binde det fast om Daniels fødder istedet for at gøre noget ikke-halsbrækkende med det, det kunne f.eks. være: Hoppe hen over det mens man holder fast i de to lyserøde plastichåndtag. Jeg ved da ikke hvorfor jeg har pakket det ned i noget med hængelås på for tiden).
 
Nå. Vi må jo se hvor gangbesværet hun ender med at blive. Og ellers må vi opfinde "Støttehjule-træet". Aaaaaaaaa-ha-ha. En fredagsvits. Frit og kvit.
 
God weekend.
 

Ps: Tak til Annette O. for indkøb. Jeg mangler stadig dine kontooplysninger.


torsdag den 22. august 2013

Hjælp! Tingene sker bare helt ukontrolleret....

Jaja.

Så vågner man op og konstaterer at drengen har spist en af sine tænder henover natten.

Havde sgu da ikke opdaget han havde en rokketand. Eller det vil sige jo. Det havde jeg. Fortænderne i overmunden sidder en lille smule løs (bilder jeg mig ind). Og fordi jeg glæder mig til synet af tandmuggen 6-ethalvtåring har jeg nævenyttigt været inde og pille hver anden dag for at se om ikke snart vi skal have hevet de to mælkedrenge ud.

Imellemtiden er Klaphatten her blevet overhalet indenom af gesjæftig pløk i undermunden, der lige smuttede sin vej i ly af mørket.

Man skal da heller aldrig tro man har styr på noget som helst og det næste bliver vel at lillesøsteren får en knallert af sin far mens jeg er ude og købe en fin lyserød pedalcykel med støttehjul.

Hilsen Sat-af-i-svinget-mor.


onsdag den 21. august 2013

Hvilket rod? Ikke i MIN vindueskarm.

HOV! HOV HOV HOV HOV HOV!!

- Hvem i alle himles navne har lavet husets (eneste tidssvarende) prydvase om til dette lyserøde discount-item af en wannabe-legedims??????????????????????????????????????????





Og HVOR er Casa de Luxe-Kaehleren så flyttet hen om jeg (måske, måske ikke....) tør spørge?

 
PÅ PLADS! Blev der sagt.
 
 
 
 
Ahhhh, så har jeg atter fuld kontrol (over min tilkæmpede kvarte kvadratmeter).
 
 
 
 
..........Hvad?

tirsdag den 20. august 2013

Queen of Sidewalks

Nå.

Men Den Lille Selvkørende får nok aldrig sin første to-hjulede med pedaler.

Og det er ikke pga. hun ikke har smidt sutten endnu (det sker alligevel aldrig, om så man lokkede med alle denne verdens lyserøde items som belønning).

Næh, det er til gengæld fordi jeg ikke har lyst til at slippe for synet af hendes små tykke ben, der padler afsted i sindssyg fart foran mig på løbecykel med kursen lagt (mod børnehaven).

Man kan se den lille terrier i hende, der tror den er en stor farlig rottweiler. Med lyserøde plastictræsko på poterne. Nede i 30 centimeters højde, hvor der flugtes derudaf på mopeden.

Morgenen peaker bare på den Tour de Fortov. Og nej jeg kan ikke se det samme ske på pedalcykel. Så er hun jo bare blevet stor og hvad sjov har man ud af dét?

fredag den 16. august 2013

Så mistede man lige mælet henne i Brugsen

Åhr jeg er død 12 gange af hjertesmelt over min søn hver gang jeg er kommet til at tænke på noget der skete idag:

Tog ham med i Brugsen efter skolehent. Han elsker at traske afsted med en børnekundevogn mellem hylderne derhenne og foreslå ting vi skal have.....

Nå men vi var ikke nået længere end forbi grøntsagsjunglen og hen ved indgangen til resten af konsum-mekkaet da ungen standser brat op og stirrer ind i nakken på en temmelig polstret ældre herre der sad i en af de her:





Jeg tænkte: hvad nu? Bliver drengen bange eller hvad foregår der? Så triller manden stille og roligt afsted og Daniel går forsigtigt efter ham og følger ham rundt i hele (!) forretningen i samme afstand (ca. 2 meter) uden at lægge an til at vende om eller overhale eller kigge efter mig (!!?), der lusker med på sidelinien for at prøve at regne ud hvad min lille fyr har gang i.

Til slut når jeg op på siden af ham og skal til at sige noget med hvad vi mangler at putte i vognen, men så siger han bare "Per?" og hentyder til manden i køretøjet der nu er ved at forsvinde op til kassen.

Og så går der en prås op for mig.

For  ca. 3 år siden mistede vi en husven, der hed Per og havde rundet de 60 år, til kræft. Lynhurtigt gik det desværre. Han sad i sådan et køretøj fordi han havde fået det meste af det ene ben amputeret. Derudover kunne han godt lide en øl, skal vi sige det sådan? Derudover havde han en bred karseklippet nakke tilfælles med ham vi så idag. Derudover havde han den største svaghed for Daniel og Daniel blev ganske dus med ham.

Men altså 3 år siden. Fååårrrrk, det er godt husket af specialdrengen. Og så var det jo at han åbenbart nærede et svagt håb om at det var Per, der lige pludselig var dukket op og kørte der i Brugsen foran ham.

Jeg var så tæt på at få våde øjne midt blandt kunderne. Jamen I skulle have set den måde drengen helt betaget/opslugt/forsigtigt luskede efter manden i køretøjet rundt i butikken.

Phew, jeg er bare stadig så rørt, på den der ugradbøjelige hovedkulds mor-måde, over min søn.



torsdag den 15. august 2013

Reddet af syntet-uld.

Danieldrengen er jo startet i sin specialskole her i byen. Den ligger lige ved siden af lillesøsters børnehave. Smart.

Men når jeg siger "lige ved siden af" så betyder det at Den Lille Selvkørende snart 4-åring fra sin legeplads kan glo lige ind i storebrors klasseværelse og - mindre heldigt - spotte moderen på lang afstand når hun prøver at luske fra bilen og hen til skolebygningens indgang (på den usynlige måde) for at hente knægten ved 12-tiden.

Og luske ud igen med dreng der hele vejen hen til bilen råber "FAAARVEEELL! MI SES IMÅÅÅRN! HA DET GOOOODT! FAAARVEEEEEL! HEJ-HEEEEEJ! ....HEN TIL BILEN! DAAAR VAR DEN! JAAAAAH!"

..........

Så hun har opdaget hvad der foregår. Ikke godt. På sigt.

Imorgen kan man derfor møde mig i denne forklædning når jeg går i afhentningsaktion:


Ja, jeg vil vække en smule opsigt. Men jeg er ret sikker på, Den Lille Selvkørende ikke vil være skide ulykkelig over at et får henter Daniel og ikke tager hende med hjem også.

Ha! Genialt. Nu skal jeg bare finde de fåreklæder.


onsdag den 14. august 2013

Sikkerhedshjelmen? Aner ikke hvad du taler om...

Specialdrengen (som bl.a. er ekstremt hypermobil og dasker rundt med en overordentlig lav muskeltonus) er blevet modig. Nu har han opfundet disciplinen "Vælt på Traktor". Så kan Lasse Spang og de andre stuntfolk godt gå hjem.



 
Hahaaaa - vi tager den  lige en gang til mor...
 
 
 
Jeg er da bare for cool til det her så jeg rækker lige tunge inden næste tur
 
 
.....
 
Engang kunne man ikke lokke ham op i så meget som en babygynge.
 
 
Hilsen Vove-mor&Søn
 


tirsdag den 13. august 2013

Men så SLUK dog!

Første dag alene i Casa de Luxe efter en måneds tid med mindst en rolling omkring benene 24/7.

.......

Gid jeg havde været en mand den forgangne måned. For det ser ud som om det modsatte køn ikke har en mor-radar indkorporeret i knolden. Den kører døgnet rundt, den radar. Ved strømsvigt har den sågar en nødgenerator, er jeg vis på. Og den sender fede, brede bølgestrømme af informationer til hjernen om småkravlets samlede mentalsundhedsmæssige tilstand såvel som at den bipper ved det mindste tegn på fysisk børne-uligevægt.

Hvorfor mine egne kropsdele stritter og svirper i alle retninger, alt efter radarinformationstrømmenes intensitet og alvorligheds-sammensætning.

Hvorfor jeg ikke har fået lavet en skid efter mit eget hoved i 30 dage.

Hvorfor jeg nu sidder og ikke kan finde hoved og hale i gøremålene. Hvorfor jeg bare tror jeg henter ungerne tidligt idag. Fordi jeg ikke kan finde slukknappen på radar-apparaturet.

lørdag den 10. august 2013

Der sker ting og sager

Se dog lige her:

 
 
Og trylle trylle:
 
 
It came ALIVE!...............
 
Ja, mine damer og herrer. En ballonfisk. Er hvad jeg fik udrettet idag.
 
Er du da vimmer, livet leves i overhalingsbanen sådan en lørdag i Casa de (børne-) Luxe.
 
 
 


torsdag den 8. august 2013

Mor&Søn "on Tour"

Sidste dag alene med knægten inden hans første skoledag på mandag. Havde det som om vi skulle bedrive noget sammen. Så vi drog på biblo (hvor det meste af tiden for den ene af os går med at kigge på biler ud gennem vinduerne og sige "hvornår kører vi mor?" mens den anden af os farer rundt og speed-samler potentielle læs-værdige bøger ind. Nemt for drengens vedkommende - er der hjul i skidtet, så er han med på at gide bladre. Ikke ukompliceret for pigens vedkommende. Hun kan kun lokkes til højtlæs hvis bøgerne er lyserøde udenpå. Og det er der ikke mange børnebiblobøger der er, skal jeg hilse og sige. Heller ej mange af dem har glimmer på forsiden). Det var sjovt de 10 minutter vi var derinde.

Sjovere var det dog at skride videre ned til Feddet Camping (hvor jeg engang har trådt mine første rigtige job-sko) og kigge på geder, folk og fæ og spise is.

Sjovest kan man sige om selve køreturen. For man har noget helt særligt sammen med Daniel når vi ruller i bil. Så er han fremme i skoen, på toppen, på højfrekvens og på lykkerus. Og dermed ultra snakkesalig. Og så får vi os nogle gode samtaler undervejs. F.eks. om korn og halmballer. "....'Halm-bal-le-pres-ser'. Kan du sige det, Daniel?" Og så prøver han. Og vi gentager 12 gange indtil vi hellere gider grine af noget andet.

Den Daniel håber jeg at kunne bevare også når han er startet i sin nye (special-)klasse. For han er så åben og sansende og ekstremt tillidsfuld overfor gud&hvermand. Og ve den, der prøver at kaste grus i hjulet på ham.


Så blev det lige sagt. For alle tilfældes skyld.

Krammerrrrrrrrrrrrrrrrr.

onsdag den 7. august 2013

Stillingen...

Blæver-mor    -    Hardcore-mor:       12    -   20.000.

Fordi Den Lille Selvkørende lavede nedsmeltning over at hun ikke kunne få en børnetattoo kl. 19:21 igår aftes (heller ikke selvom fakta stadig havde åbent - for jeg HAVDE været derhenne tidligere på dagen og konstatere at de ikke fører den slags smuds) og jeg galede forklarede hende stille.og.roligt. at hun IKKE kan få alting hele tiden og nu var det desuden sengetid. Og ungen kapitulerede prompte. Nej ikke kapitulerede. Nærmere accepterede de rå kendsgerninger. Hun sagde fandergalemig næsten undskyld. Det var i hvert fald det hun mente (tror jeg), da hun nærmest af sig selv begyndte at børste sine tænder (??!!). Sgu lige for meget af det gode. Nu har jeg nok kuet hende....

hahahahahahaha.

As if.

tirsdag den 6. august 2013

Ikke for noget #2

Men jeg forstår sgu da godt hvorfor katte ikke er vilde med at komme i bad.

Hvem gider blive hængt op i det ene øre og tørre bagefter???



Ja vi var i sommerhus på Lolland i vores ferie. Dyrker de hjemlige himmelstrøg. Og der var vand. Vand vand vand.

I Lalandia (okay vi nåede kun til springvandet - gad ikke slæbe 4 unger
med ind i bunke-pølen.    ....hvad??)
 
 

Havvand
 
 
 
 
 


Bilvaskevand....
 
 
 
 
 

 
Pistolvand (og noget med at kusinen havde fået den BLÅ vandpistol - eller bolden, eller en slikkepind, eller lov til at sjippe eller ....og derfor har man ikke overskuds-fjæset på lige her)
 
 
 
Badebassinvand, jacuzzivand og en hulens masse flaskevand.
 
 
Elsker sindssyg sommervarme. For så er der bare waterfun og (flest) glade miner.
 
 


 
 
 


mandag den 5. august 2013

Ikke for noget

Men så er det at Den Lille Selvkørende på knapt 4 år pludselig idag synger "Åh, Sexy Ladyyy"

og jeg sekundet efter beslutter mig for at hun ikke skal have en barbiedukke før hun fylder 15.

mandag den 22. juli 2013

Fedt. Nu har jeg en mening:

Alt for Damerne. I get the Knops.

Jeg ved sgu ikke rigtig. Er livet sjovt i det blad? Har I det skide skægt når I læser det? Er det ikke bare hvad man selv gør det til? Noget motionnn. Noget ro. Noget småblomstret chiffon. Noget med at rejse ud og kysse en havskildpadde.

Jeg får bare lyst til at rulle det sammen og klaske det i smasken på Ibi Støvring.

lørdag den 20. juli 2013

Sablet ned. Helt ned. Neeeeeeed.

Ja så fyldte man lige de 4 x 10. Og det skal man åbenbart høre en del for. Åh så funny folk pludselig er. Som i "lårklaske-sjåwe". Men jeg kan jo ta' det. For med alderen følger vel en vis sindsro.

Dog nåede vi loftet for Dårdes Hjertelige&Milde Overbærenhed med denne råbe-kommentar fra ungernes 5ethalvt-årige kusine: "Dorte, Dorte, Dorteeee? Jeg ved godt at 40 det er mere end 100".

Arhhhhrrrrrrrrrrmen så sæt dog et FILTER på de børn, en eller anden.








fredag den 12. juli 2013

Pis - overfaldet af kærlige ord.

Her går man og tror man kan tage det helt cool at Daniels fantastiske støttepædagog gennem 4 år henne i den kommunale skal stoppe idag, hvor både hun og Daniel går på ferie og til august skal drengen videre i specialskole.

Så langer hun een et brev, som er så smukt at læse at jeg falder helt og aldeles fra hinanden. Som i blæver. Som i Elton John-sange. Som i alle regnbuens farver. Som i pludselig meget tåget udsyn.

Lone - du er fantastisk. Kunne eddermanme ikke have fået en bedre sparringspartner/kollega/ven omkring vores lille dreng. Og godt vi ved hvor hinanden bor.

Og nu må jeg i fakta efter flere vræleklude.

søndag den 7. juli 2013

"Det dér er ikke et rigtigt nys"

Jeg havde glemt hvor irritabel man kan blive under høfeber-udbrud. Været igennem et fælt et af slagsen idag.

Troede sgu da det dér græspollen-show var i voldsomt aftagende, men nej. Skulle lige bruge det meste af denne søndag på at trækkes med en milliard nys, lukket svælg, løbenæse og øjenkløe (det var en person med græsallergi der fandt på vendingen "at kradse sine øjne ud").

Især fedt fordi hver gang (og jeg mener: Hver gang) jeg måtte sige "Atjuh!" så måtte Den Lille Selvkørende bemærke at "Det dér var ikke et rigtigt nys". Skægt når man nyser de første 3 gange. Ikke i nærheden af skægt når man er nået til nr. 72.

Og man bliver så træt. På den "kort-luntede" måde.

I det mindste godt man ikke også har pms. Så havde man set mig gå i frivillig husarrest ude i haveskuret i 5 dage...

lørdag den 6. juli 2013

Dalle og mig - the Winning Team

Det er lørdag formiddag og dagens "Hvem laver flest opgaver fra morgenstunden"-konkurrence er længst gået i gang.

Daniel og mig fører klart med flere skovl-længder.

For mens C og hans assistent (Den Lille Selvkørende) på en time kun har formået at slå græsplænen omme hos farmor (og hjælpe hende med nogle computerbagateller...) kan Søn&Jeg so far prale med følgende "Done"-tasks:

*Dyrket overdreven motion (danset gakket til 8 børnehits).

*Møbleret om i stuen (flyttet 2 børnestole rundt på gulvet 12 gange indtil de stod som de skulle - henne foran døren til gangen så ingen kan komme ind).

*Dyrket overdreven hjernegymnastik (lagt et kvart puslespil - bestående af 2 brikker).

*Overskredet personlig grænse (Den Lille Selvkørendes. For vi har kastet rundt med hendes lyserøde prinsessebold og kørt ræs med hendes 2 dukkevogne udenfor. Hæhæ).

*Slået vores egen græsplæne (hurtigt overstået. For Daniel og mig har nemlig TO plæneklippere og kørte totalt parløb. I 10 sekunder - så syntes drengen det var sjovere at bytte slåmaskine hele tiden. Men der havde vi da også allerede onduleret mindst 2 enhalv m2 plæneareal og vi måtte jo videre i teksten).

*Lagt puder og tæpper op på trampolinen og taget os en tiltrængt hurtig-skraber (på 8 sekunder).

*Flyttet nogle sten op i en lille rød ladvogn (se fotodoku nedenfor).

*Fejet sand (noget af det endte i en bunke. Det resterende skulle ligge ud over halvdelen af terrassen som ¤faldsikkert underlag (¤som man helt sikkert falder i inden ret længe).

*Skovlet sand (noget af det endte oppe i sandkassen - resten i små draperede bunker rundt omkring hvor det tog sig pænt ud. Syntes vi).

*Lavet sandkager (Alle med mælk (brakvand) og sukker (si-sand). Så fik vi også lige tryllet næsten ikke ildelugtende og halvt gennembagte herligheder til ganen).

*Repeteret trafikregler (kørt rundt på cykler gennem skilteskov og nogle gange bremset op når vi mødte en forhindring).

*Og sidst men ikke mindst: Lagt væg-til-væggulvtæppe i sommerhuset ude i haven.






Men nu har C taget min makker med op at tipse i Birthes Papir & Tobak (han syntes nok vi blev for effektive til hans tempo). Og Den Lille Selvkørende er strandet omme hos min svigermor.

Hvad skal jeg så lave? Nåh vent lidt. Jeg tror stadig der ligger tæpper og puder derude på trampolinen. Og C skal jo også have en fair chance for at hale ind. Formiddagen er ikke slut endnu og han kan stadig nå at hente lidt trøstepoints (især hvis han tager sig af opgaven "Lav en vinderkupon og indkassér kr. 50.000,- "  - Eller bare en plovmand).

fredag den 5. juli 2013

Fordele ved de fyrre, et eksempel:

"Jeg kan ikke se en skid."

- Lød det fra Den Lille Selvkørende (knapt 4-årige) her til eftermiddag ude fra gangen.

Fik mig straks til at tænke tilbage på dengang hun kun kunne ytre sig i enstavelsesord og det tydeligste hun formåede at kommunikere var "MMMÆD!"     (= "mere mælk, NU!") mens hun stak fjæset helt op i øjnene på én og skelede af bar iver efter at blive forstået med det vuns.

Fik mig dernæst til at grine højt og hjerteligt (...)

Fik mig næst derefter til at tøve en kende.

Fik mig så til at tænke "screw it, jeg må grine af alt, for jeg er gammel".





torsdag den 4. juli 2013

The signs, en tilføjelse:



- Opdager at man nok har forpasset chancen for at synge live som en 13-årig smækker diva. Ikke at jeg ikke kan synge. Eller have langt hår. Men jeg har jo andre gøremål nu. Som fx at se danske naturprogrammer på TV.

onsdag den 3. juli 2013

The signs, et udpluk

Nok snak om pms. Nu er jeg jo skide ovenpå igen. Og på vitaminpiller.

Så skal vi ikke kaste os over et andet emne? Fx 40-årsalderen. En HELT anden boldgade, ikke også?

(....)

Begynder lige med at hælde alle tegnene på den runde dag af mig:

- Finder glæde i at se "Ud-i-naturen"-programmer. Ikke på Discovery. Men den DANSKE slags, for f#ucking. Hvor der er snik-snak og anekdoter fra Gurli og Gunnars husmandssted i skoven - eller i den dur. Fandme om ikke jeg sidder og sluger skidtet råt.

- Griner højt og hjerteligt (af ingenting). Hvor skod er det ikke lige?

- Har fået mor-hænder. Dem med synlige blodårer.

- Har også fået svaghed for rutiner. Ingen skal pille ved min hverdag. Eller bytte rundt på varerne henne i fakta.

- Kan mærke spirende moral-præk-monster indeni (der sikkert er rullet helt i stilling til når Den Lille Selvkørende begynder at mene nogle ting for alvor, om en 2-3 måneder år).

- Er stolt over tøj jeg har gået med i mere end 10 år.

- Kan sige lange sætninger om småting, jeg før bare lod ske i tavshed (fx "Nå, nu er det vist på tide at jeg får klippet mine tånegle. Det er, hvad, en bum-bum 14 dage? Nej knapt 3 uger siden jeg sidst klippede dem.")

Åh jeg må stoppe nu. Det er jo hårrejsende det her.

søndag den 30. juni 2013

5 dage i helvede

Der er sgu mange sære, sælsomme, fortryllende, blændende, pisseirriterende, smukke, sjove, megasjove, særdeles sjove, hæsblæsende, skønne, frustrerende, dejlige ting forbundet med det at have fået børn.

Dagens indlæg handler om det sære.

For hvor sært er det ikke lige at før yngstens ankomst havde jeg aldrig nogensinde haft grund til at føle mig som en af dem med pms.

Ikke skyggen. Trallede gennem månederne uden så meget som en krampetrækning eller bævende læber eller nedsmeltning over en kiks der var gået i stykker.

Men along kom Lærke, aka Den Lille Selvkørende. Og efterlod min krop og sind i et syndigt, galopperende hormonkaos, der nu smelter sammen til et vulkansk udbrud sårn ca. der en gang i måneden.

Og aldrig to udbrud der ligner hinanden. En mavepuster af en gang pseudo-veer i 5 dage den ene måned kan efterfølges af totaaaaalt weltschmertz og monoton stemmeføring overfor C i 5 dage den næste måned (hvor jeg svarer på ALLE henvendelser fra hans side med "Okay", "Nå okay" eller "Nå". Uanset om han spørger om vi har nogle planer i weekenden? Mig (monotont): "Nå okay" eller om jeg har lyst til spaghetti eller kartofler til aften? Mig (monotont): "Nå". Eller om jeg har set hvad Daniel lige gjorde? Mig (monotont): "Okay").

Næste måned igen kan så byde på 5 dage hvor jeg er sikker på det er min skyld at der er nød i verden og alle ulykker ramler ned over min familie lige om lidt for det ved jeg bare og jeg kan da ligeså godt tude over det nu på forhånd og desuden har jeg ingen talenter og kunne ligeså godt forsvinde fra jordens overflade - før den alligevel bliver oversvømmet af den smeltede indlands-is - og hvor er alting synd for mine børn. Tuder lige lidt mere over deres sårbarhed. Tuder også lige lidt ekstra over at de altid får de samme 5 slags pålæg med i madpakken og det er ALT SAMMEN MIN SK- SK- SKYYYHHHLLLD!!!


Denne måned, however, tog satme så prisen. Nu siger jeg tabu-bøh-ordet:

ANGSTANFALD!!!!!!!!!!!!!

Jamen jo. Vågner sgu da op en morgen for 5 dage siden og kan ligesom ikke komme ud af flækken pga jeg selv er ved at flækkes i 334 nervevrag-dele og hjertet sprinter derudaf. Panik panik. Er jo nødt til at komme ud af den der flække for der er børn og kæreste som man gerne vil gøre noget for. Men det eneste jeg kan er at vræle "Jeg kan ikke gøre f-f-f-for d.d.d.d.d.det". Og så går jeg ellers rundt som en gigtplaget zombie (= oldinge-langsomt og i hakkende bevægelser) og er 3/4 år om at finde et stykke tøj til småkravlet de kan f.f.ff.f.f.få p.p.p.p.på inden m.m.m.m.orgenmad og SÅ må jeg sgu hen og lægge mig lidt (klokken er her kun 6.47... Lange 5 dage kan jeg godt røbe).

Nå men for at gøre en lang historie kort: Der må gøres noget. Det er blevet en tand for spændende at vente på hvad næste måned bringer. Skal vi så ikke sige jeg går til læge og får nogle vitaminpiller?

Det siger min mor (som jeg måtte hidkalde denne gang. Hun kunne da sørge for at der var en slags fattet person børnene kunne henvende sig til når C ikke var på matriklen. Og komme med gode råd: "Du skal spise nogle vitaminpiller, Dorte. Det er det jeg HELE TIDEN har sagt". Og så bagte hun lige en flok boller. Jamen de der mødre er da bare en henrivende opfindelse).

Hilsen PMS-vraget.




søndag den 23. juni 2013

Sære weekendfænomener

Mærkelig weekend.

Startede fredag med at et cirkustelt brasede sammen om ørerne på C og 499 andre mennesker (og Birthe Kjær) oppe i Kalundborg.

Drengen rev lillesøster i håret 77 gange samme dag og 800 gange den næste dag. Delvist pga. momse var på besøg, hvilket gør knægten helt kulret i kasketten af overkammet overstadighed.

Idag, søndag, bestod det meget atypiske i, at min fars kusine (som er på besøg fra USA og som er ULTRA økologisk/genbrugs-anlagt, skal vi sige det sådan... - og vegetar. Og bogbinder med eget værksted hjemme i Connecticut) ikke havde en eneste misbilligende kommentar til de dåsesodavand vi tyllede foran hende.   ???? Meget foruroligende faktisk.

.... Forklaringen må være at hun er blevet ret overbærende med årene overfor vi arme forbrugsstakler (der godt kan finde på at købe majskolber fra Marokko fordi de er billigst, UHA. Og som har hele 3 fjernsyn i huset. HELT hen i vejret!!!).  Og så er hun en utrolig elskværdig person. Jeg kan godt lide hendes indstilling til livet. Hun lever virkelig i pagt med sig selv og sine (natur-)omgivelser derhjemme på Østkysten. Men hun kan også sagtens. Hun har både præriehunde, vaskebjørne, egern og stinkdyr i baghaven....  Stinkdyr. - Må kunne give en anderledes slags sansehave, hvad?



torsdag den 20. juni 2013

Solstik

Torden og lynild over landet. Og Sparresholm Slot tæt på min tidligere arbejdsplads er brændt ned.

Sørgeligt. Et smukt slot, ellers.

.......

Så er det jeg kom til at tænke på om så slotsspøgelserne også er svitset af? Sådan så der nu går genfærd af genfærd rundt derude?

Må ringe til en clairvoyant og spørge, synes I ikke?

tirsdag den 18. juni 2013

Men ellers kommer I bare, #2

(vol. 1: Se forrige indlæg)

...Hmmm

Men det sjove ved den amerikanerfamilie (min fars kusines søn&svigerdatter) i Arizona er, at de arbejder med at etablere bæredygtigt landbrug i folks baghaver eller sådan noget. I en ørkenstat. Så bliver det eddermanme ikke mere rablende super idealistisk.

Som hvis jeg skulle prøve at gro noget pli og vandkæmmet hår ind i Den lille Selvkørende.

Som hvis jeg skulle sætte mig for at sy&strikke alt vores tøj selv her på adressen (vi ville aldrig komme ud...)

Som hvis jeg skulle give mig i kast med at pleje&vedligeholde vores automobil uden indblanden fra Det Dæksparkende Køn (vi ville aldrig komme ud...).

Som hvis jeg fandt på den målsætning at inden nytår skulle jeg være førende her til lands indenfor opdræt af økofår (ved ikke lige hvor det kom fra men det er okså sent på aftenen. Og vi ville aldrig komme ud).

fredag den 14. juni 2013

Men ellers kommer I bare

Hvorfor har man også en sandkasse? Når alt sandet alligevel havner i havekrukkerne, på fliserne, i haveskuret, på stuegulvet, i alt ungernes tøj, i kaffekopperne, nede i skoene, under spisebordet og på tallerkenerne?

Det minder mig om at jeg har noget amerikanerfamilie ovre i Arizonas ørken.

De truer med at komme på besøg inden længe.

Jeg har truet dem tilbage med at hvis de medbringer så meget som et eneste sandkorn fra deres udørk af et levested så melder jeg dem til politiet.

Hilsen pernittengrynet.

tirsdag den 11. juni 2013

En lille tankerække #3

Nogle gange tror man bare ikke på det, når visse tilbagevendende krise-situationer lige pludselig og uden varsel er blevet fuldstændig overskuelige, grænsende til den komplette barnemad.

Tag nu fx Den Lille Selvkørendes idé om hvad hun og jeg som regel skal lege. Der er kun EN leg. Og den skal leges h.e.l.e tiden. "Moar skal vi ikke lege far og mor og børn? Så sagde vi at du var babyen og jeg var moren, nej jeg var storesøsteren, nej DU var storesøsteren, nej babyen og nu skal du i vuggestue....". Ørjjjdr manner. Hvor har jeg bare været baby i vuggestue mange gange på det seneste (halve år).


Men så igår skulle jeg pludselig bare ligge ned og være en, der var blevet kørt over af en bus.


En lille tankerække #2

Nogle gange bliver det lidt tydeligere end andre gange hvor meget ens hjerne efterhånden kører frihjul grundet man er sin egen chef i dagligdagen.

Fx igår aftes da 3ethalvtåringen og jeg skulle lege gemmeleg.

Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (fra mit gemmested inde på gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"


.......


Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (inde fra gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"


.......


Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (inde fra gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"

.......

Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (inde fra gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"

........

Lille Selvkørende inde fra stuen: Moar, sig "tittebøhhh!"

Mig (inde fra gæste/rode/tøj/opmagasineringsværelse): "TITTEBØØØØØØH!"


.......????


C inde fra stuen: HUN GEMMER SIG OGSÅ! (underforstået: Gad vide hvornår konen fatter det)

Mig: Nåååhh okay.  Ha-haaaaaaa, sjovt (at det ikke var gået op for mig lidt før...).

C: (mumle)

mandag den 10. juni 2013

En lille tankerække...

Nogle gange slår det en, at man efterhånden har haft slået pjalterne sammen som kærester en række år.

Fx efter denne ordveksling til morgen:

C: Skal du ikke i bad?

Mig: Nej jeg var igår. Jeg tager bare en kasket på.

C: Nåh okay.



Tror ikke en lignende samtale fandt sted i den første tid af vores kæresteri. Lissom.

torsdag den 6. juni 2013

Lidt laid-back attitude ta'r ingen vel skade af

Åhhh sol og varme.

Så glemmer man (næsten) at

- Daniels støttepædagog ikke rykker med når han skal starte i specialskole efter sommerferien. Kan ikke ha' det. At skulle sige farvel til hende. Hvem skal jeg så snakke konspiratorisk-fagligt-hjerte-sjæl-agtigt med hver dag omkring hvad der foregår inde i knolden på min lille special-dreng?

- Den Lille Selvkørende igår sagde hun skulle ha' en kat til sin fødselsdag (og hvor blev ordet "ønske" af i den sætning i det hele taget?).

- Man snart fylder 40.... (kan stadig ikke forholde mig til at blive omtalt som en af de voksne af nogle børnehavebørn. Og kan nogle gange godt blive lidt eddike over al den opmærksomhed mine rollinger får, når det er MIG der trænger til at blive kløet bag øret. Så moden er jeg nemlig, når det lige kommer over mig).

- Der ikke findes pengetræer.

- 3ethalvtåringen stadig hæger om sin sut som var den nøglen til al held og lykke her i verden.

- Vande blomster (kan de ikke bare gro af solskin??).

- Man faktisk burde ordne trilliarder af bunker og sætte lidt i system.

- Bekymre sig om andet end man lige til nød kan håndtere.

Det blomstrende sprog...

Der var engang

hvor knægten ikke sagde andet end vokal-lyde.

Nu har han denondenlynemig taget nogle mindre heldige vendinger med i sin stærkt voksende sprogforståelse.

"For hæved!"

...når noget driller.

Gad vide hvor han har samlet de to ord op henne.............

søndag den 2. juni 2013

Lægge moderen til at sove

Skete noget sært til aften.

Den lille Selvkørende fortalte MIG en godnathistorie (hun selv fandt på) mens vi lå inde i hendes seng. Jeg skulle bare ligge stille og lytte.

Har aldrig været ude for noget lignende ("lignende" = en aktivitet hun finder på vi skal og som indebærer fuld passivitet fra min side). Men min hjerne fandt arrangementet vederkvægende. For den døsede omgående hen. Hørte kun pigens stemme - ikke hvad den sagde.

Og så sov jeg.

Vågnede ved at der var blevet stille. Historiefortælleren lå ved siden af med lukkede øjne.

I sandhed et meget bagvendt aftenritual. Kunne have været helt angstprovokerende ("for 3ethalvtårige skal sgu da ikke putte voksne til at sove - hvor gik det galt for mig denne gang? Må straks ringe til en klog") hvis ikke det var fordi det var så allerhelvedes stemningsfuldt.




 Hej jeg hedder Lærke og jeg ynder at tage skeen i egen hånd så min mor sjældent ved hvad der venter rundt om hjørnet
- udover at det er noget hun ikke har mor-kontrol over




fredag den 31. maj 2013

Første slettede indlæg everrrr

Seneste indlæg deleated pga. man kunne få det indtryk at jeg er en kold skid (det er jeg ikke. Og det er derfor jeg på en eller anden led er nødt til at skrive om diverse mindre og større strabadser og tanker omkring småkravlet).

Desuden udstillede indlægget i den grad Den Lille Selvkørende. Ikke at hun ville opdage det. Men i respekt for hendes sindssygt fintfølende antenner når hendes stolthed er i farezonen, så fortrød jeg alligevel.

Hav en forrygende weekend.

fredag den 24. maj 2013

Mest tyndbenede indlæg everrrrr

Den Lille Selvkørende 3-ethalvtåring har en jævnaldrende veninde. Hun kalder mig Gårde (=Dorte).


"Gåårdee!"

Jeg er fristet til at svare: Ja det gør det.

Især når jeg ser de to små slyngler sammen.

God fredag.

torsdag den 23. maj 2013

Det mest eksotiske indlæg everrrr

Undskyld mig.

Men jeg var så i Jysk. Skulle lige have et MØRKLÆGNINGS-rullegardin til skråvindue på ungernes værelse (så vi Den Lille Selvkørende kan falde i søvn før Karlsvognen står alt for skarpt derude på himmel. Jamen jeg er sgu da ikke blevet fortalt at småbørns søvnmønster kan ændre sig katastrofalt en kende her i den lyse tid. Overrumplet. Det er hvad jeg er).

Fandt også hvad jeg søgte (selvom jeg havde drømt om noget farverigt med små nuttede enhjørninge og tulipaner på og kom hjem med en rulle ensfarvet i nuancen sandpapir. Men her må det funktionelle så vinde over det visuelle udtryk. Jeg finder da også hele tiden det positive i alting).

Og så var det svinebilligt. Og pludselig fik sandpapirgardinet selskab af 4 blå/hvid-ternede køkkenstole-hynder, en samling plastskåle med låg i forskellige størrelser og pang-farver OG en andeduns-pude (til C.     ....- Så han kan sove sin hovedpine væk på noget blødt og dejligt. Hvilken hovedpine? Den han får når han ser stolehynderne og plastskålene - vi har nogle stykker i forvejen).

Totalt indkøbs-rave dèr. Er stadig helt eksalteret.


..Okay jeg kommer for lidt ud.

fredag den 17. maj 2013

Souvenir fra hospitalsindlæggelse

Undskyld, MEN.

Hvordan finder denne slags vej til Casa de Luxe (aka Rodekassen)?


Jeg mangler ord.



Og se: Nogen i Mc D's tænketank har taget skridtet fuldt derudaf og tænkt "Den skal kunne tage parykken af! Ja det skal den! Nu må nogen i ledelsen da kunne se jeg skal stå i spidsen for alle fremtidige markedsførings-tiltag":



Jeg mangler flere ord.

onsdag den 15. maj 2013

Med drengen på rekreation

Nå men knægten og mig var så lige 3 døgn på børneafd. Næstved Sygehus fordi han ikke gad spise og drikke (grundet høj feber, mellemøre- og halsbetændelse) og måtte i drop (jeg selv lå i kaffedrop, hvis nogen skulle gide interessere sig for min tilstand under opholdet).

Og den nærmeste familie bekymrede sig naturligvis (hej mor, vinkehånd).

Men det gjorde Daniel og mig altså ikke. Pga:

1: Vi havde en 3-sengsstue for os selv på nær den første nat (hvor jeg sov fra en hjerte-alarm hele 3 gange fra naboens seng fik jeg at vide næste morgen af moderen. Daniel derimod røg op under loftet og hun måtte berolige ham. Jeg sov også fra ialt 5 nattebesøg af sygeplejersker. Plus jeg sov fra Daniels drop, der bippede fordi det skulle have en re-fill. Men ellers syntes jeg selv jeg var helt vildt god til at være årvågen omkring det alt sammen.  ....Hej mor, vinkehånd).

2: Vi havde fjernsyn med Ramasjang. Al Disney-pis kan godt lukke og luske af.

3: Vi havde også elevationsseng. Eller Daniel havde (jeg selv havde et bræt med stof på. Som til gengæld ikke knirkede når jeg skulle glide ubemærket ud på toa).

4: Drengen var ikke voldsomt syg. Bare dvask og gad ikke selv indtage noget. Men han gad godt ligge og blive puslet om. Jeg tror faktisk vi begge nød roen og freden lige meget.

5: Mors dreng er blevet cool med alle lægeundersøgelser. Sagde bare "Så! Nu' det slut" når stikdamerne havde taget blodprøve.

6: Vores stue lå lige udenfor madserveringen morgen, middag og aften. What to complain about?

7: Alle sygeplejerskerne er skide søde på den afdeling. Uden slinger.

8: Der er nu noget tiltalende over at blive kigget ind til i løbet af natten. Også selvom man ikke registrerer det....

9: Vi fik besøg af C & Lille Selvkørende hver dag. Og af yndlingsfaster den sidste aften. Og hun havde "butter-mad" (burger-mad) med. Sikken fest. Der var den  lille mand også ved at rejse sig ved det træ han var faldet og kunne godt liiiige nappe et par bidder eller 5.

10: Vinduer ud mod vejen. Hvor der kørte "masiler" (lastbiler), busser og "maaanne bijer!" (maaaange biler).

Alt i alt et nødvendigt OG ganske udramatisk ophold. Eller også er jeg bare blevet vant til den slags omstændigheder.



mandag den 6. maj 2013

Ohøj Skipper Skrål

Den Lille Selvkørende er i reglen ret tilbageholdende ved møde med nye omgivelser/mennesker - indtil hun har dannet sig et overblik (tager gerne en lille halv times tid) og derpå overtager scenen for fuld skrue - til manges umiddelbare undren "jamen var hun ikke så kært genert lige før???" - Nej ven. Hun aflurede dig bare.

Igår var vi lige et smut på havnen i Rødvig og spise til aften udenfor i det gode vejr. Der var også høj musik. Og andre mennesker. Og en kampesten med et sværd i (eller et anker? Svært at sige. Åh, ufrivillig joke). Og motorcykelister og måger og hunde. Åbenbart ikke en ny situation at stå midt i. For der gik ikke mange øjeblikke fra ankomst til damen havde publikum i sin hule hånd deroppe på stenen med dans og sang i "anker-mikrofon":



 
"Hvad så, Rødvig Haaaaaavn!!"

torsdag den 2. maj 2013

De evigt (Om)kuldsejlede planer...

Vil det nogensinde lykkes mig at være på forkant med udviklingen i smårollingers feber-snot-hoste-forløb?

Svaret er nej.

Lille Selvkørende Slattenkarklud igår: Hjemme fra børnehave, iført løbenæse & halvlunken kropstemperatur (jeg anslår den til at have været 38,1 grader celsius. Min hånd har nemlig indbygget termometer. Lægen ikke synderligt imponeret over denne medfødte gadget. Jeg synes til gengæld den er et mirakel: "Føl på barnets pande og ring til doktor". Og vi kender jo alle sammen alternativet: "Løb efter overophedet, frådende rolling i hele hytten i 20 minutter indtil det lykkes at overmande svæklingen og stikke koldt spidst fremmedlegeme ind i øret - eller det der er værre - og konstatere at barnet sveder 52 grader indeni - nok en lille smule på grund af den voldsomme motion forinden).

Well, 38,1 it is. Og pyt, siger vi - og tager en rask tur om til farmor, hvor kusinen på snart 6 år også opholder sig.

Grin og pjank og pjat i flere timer og stadig med lunken-feber.

Hjem igen og til aften ingen som helst feber (meddeler min hånd frejdigt).

Lægge planer for næsten-rask rolling til næste dag: Ingen børnehave, men istedet: Biblo-tur, shoppetur, ud og nyde det gode vejr -  helst ved noget vand, måske tage på 1-dags camping? Tjah hvorfor ikke og måske er der en pony hun må ride på. Og vi skal klappe geder og plukke et eller andet blad-.vækst vi kan tage med hjem og lave collager af, orv manner jeg kan næsten ikke falde i søvn, så spændt er jeg.

Næste dag: Total-udsplat. Af planer. Af Selvkørende. Af slim-snot. Pandehånd råber "FUck mand, mindst 48 grader celcius, ring til en form for akutnummer!". Jeg svarer: "Klap lige en kage med din makker, der er sgu da ingen der har 48 grader nogensteder og må jeg egtl. lige selv mærke efter!"
 (okay nu blev det vist lidt indviklet...)...

Nå men omkring de 39,5 når vi omsider til enighed om. Hånd&Mig. Og ringer til doktor (nok også en lille smule ansporet af at barnet nu mumler noget med ondt i øret - og det er ikke fordi Hånd&Mig lige har råbt højt af hinandens udmeldinger - vi kører den nemlig på tegnsprog. Smart. Simpelthen). Får en middagstid.

Ringer igen 2 timer senere og aflyser. For det med øret var vist en storm i et glas vand ikke helt alarmerende og den lille stump Slattenklud af en bleg Selvkørende sover desuden med næsten normal vejrtrækning henne på sofaen.

Eftermiddag: Slattenklud sover stadig (en mild febersøvn).

Sen-eftermiddag: Slattenklud sover stadig (en mild febersøvn.  ...- et udtryk jeg har lånt fra mit håndtermometer) da farmor kommer og jeg kan tage hen og hente storebroren.

Lidt senere, selvsamme sen-eftermiddag: Kommer hjem med storebror og konstaterer voldsom akut-bedring: Lille undertøjs-iførte Slatten-Karklud blæser med høje hvin rundt i stuen efter en bold sammen med sin bedsteforælder. Undskyld men hvad fanden foregår der (feberhånd har ingen svar at hoste op med. Den er blevet stum).

NåMEN. Det her er jo fremragende. Så er der måske børnehave i vente imorgen. Eller hvis vi er heldige kan vi gå udenfor i noget forår. Og invitere nogen med hjem og lege. Og tage ud og købe en ny sandkasse sammen. Og og eller og eller hvad med og....

En halv time senere: Total-Udsplat. Og 48 i feber. Mindst.