søndag den 23. juni 2013

Sære weekendfænomener

Mærkelig weekend.

Startede fredag med at et cirkustelt brasede sammen om ørerne på C og 499 andre mennesker (og Birthe Kjær) oppe i Kalundborg.

Drengen rev lillesøster i håret 77 gange samme dag og 800 gange den næste dag. Delvist pga. momse var på besøg, hvilket gør knægten helt kulret i kasketten af overkammet overstadighed.

Idag, søndag, bestod det meget atypiske i, at min fars kusine (som er på besøg fra USA og som er ULTRA økologisk/genbrugs-anlagt, skal vi sige det sådan... - og vegetar. Og bogbinder med eget værksted hjemme i Connecticut) ikke havde en eneste misbilligende kommentar til de dåsesodavand vi tyllede foran hende.   ???? Meget foruroligende faktisk.

.... Forklaringen må være at hun er blevet ret overbærende med årene overfor vi arme forbrugsstakler (der godt kan finde på at købe majskolber fra Marokko fordi de er billigst, UHA. Og som har hele 3 fjernsyn i huset. HELT hen i vejret!!!).  Og så er hun en utrolig elskværdig person. Jeg kan godt lide hendes indstilling til livet. Hun lever virkelig i pagt med sig selv og sine (natur-)omgivelser derhjemme på Østkysten. Men hun kan også sagtens. Hun har både præriehunde, vaskebjørne, egern og stinkdyr i baghaven....  Stinkdyr. - Må kunne give en anderledes slags sansehave, hvad?



2 kommentarer:

  1. Kan man ud fra din ret cool beskrivelse af telt-sammenbrasningen tillade sig at gå ud fra, at C slap uskadt fra oplevelsen? Det håber jeg.

    Hvis folk bare er overbærende over for andres manglende øko-rigtighed, så må de for min skyld gerne være ultra øko- og genbrugsanlagte. Er de derimod frelste og missionerende, kan jeg ikke holde dem ud. Din grandtante lyder til at være af den rigtige slags :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han slap uskadt ligesom de fleste andre - det fik jeg vist ikke med i indlægget nej:-/ Og ja hun er (blevet) særdeles overbærende/diplomatisk med alderen overfor vi andres ikke100%-økolivsstil... ;-)

      Slet