fredag den 30. august 2013

Nå okay, jamen så siger vi det.


Har været gennem lidt af en rutschebanetur den sidste uges tid. Hvorfor det?

Jo, for momse ligger pludselig på hospital med infektion og skrammel.

Så kommer der en yngre læge for nogle dage siden og fortæller at der er metastaser i bugen og ikke nok med det, men der er så livsforlængede kemo at komme efter og det er hvad der nemlig bare er. Bum.

(her følger så et døgns tid med gråd og tænders gnidsel og jeg kører derover og sammen får vi samme besked af samme doktor og mere sort-sind og ubærlige tanker og gråd og tændergnidsel)

Dagen efter ringer min mor så og siger at en anden læge er kommet og har sagt det slet ikke er sikkert det er kræft og der er ikke tale om nogen metastaser. Og ingen mere eller mindre akut overflytning til Roskilde Sygehus som ellers var planen dagen før. Og senere samme dag bliver denne besked genbekræftet af en tredje læge: Ingen kræft eller kræftlignende tilstande fundet.

Nå men det er da bare fint. Andet vi skal vide? Ellers er vi på mobilen.

Hilsen nogle, der er kørt over af en asfaltudlægger (med anhænger) inde i deres hoveder.

fredag den 23. august 2013

Anyway: 4-åringen er henført og moren glad i låget.

Så skete der alligevel et skred i den motoriserede evolution her på adressen:


Åhmen der er tilmed barnestol på! Total ekstravagance.
 
 
..... Men nu ved jeg ikke alligevel om vi er ovre i noget "et skridt frem og to tilbage". Skulle/skulle ikke have monteret støttehjul? Jeg mener, den lille dame kunne jo næsten stå på hovedet på sin løbecykel uden at vælte når hun buldrede afsted. Har jeg sat noget udvikling i stå så? Er jorden stoppet med at rotere? Får hun aldrig rokketænder? (....?? Hvorfor sagde jeg dét?) Skal jeg finde gåbilen frem igen og starte fra skratsjch? Tør hun nu ikke løbe i rundkreds længere? (med det ene formål at blive rundtosset. - Gid man var barn) Eller vælte ned fra sofaryglæn med vilje? (....det sagde jeg slet ikke) Eller lære at sjippe? (Og der er i forvejen pænt lang vej til succes...især når man  bruger tovet til at vikle rundt om halsen eller binde det fast om Daniels fødder istedet for at gøre noget ikke-halsbrækkende med det, det kunne f.eks. være: Hoppe hen over det mens man holder fast i de to lyserøde plastichåndtag. Jeg ved da ikke hvorfor jeg har pakket det ned i noget med hængelås på for tiden).
 
Nå. Vi må jo se hvor gangbesværet hun ender med at blive. Og ellers må vi opfinde "Støttehjule-træet". Aaaaaaaaa-ha-ha. En fredagsvits. Frit og kvit.
 
God weekend.
 

Ps: Tak til Annette O. for indkøb. Jeg mangler stadig dine kontooplysninger.


torsdag den 22. august 2013

Hjælp! Tingene sker bare helt ukontrolleret....

Jaja.

Så vågner man op og konstaterer at drengen har spist en af sine tænder henover natten.

Havde sgu da ikke opdaget han havde en rokketand. Eller det vil sige jo. Det havde jeg. Fortænderne i overmunden sidder en lille smule løs (bilder jeg mig ind). Og fordi jeg glæder mig til synet af tandmuggen 6-ethalvtåring har jeg nævenyttigt været inde og pille hver anden dag for at se om ikke snart vi skal have hevet de to mælkedrenge ud.

Imellemtiden er Klaphatten her blevet overhalet indenom af gesjæftig pløk i undermunden, der lige smuttede sin vej i ly af mørket.

Man skal da heller aldrig tro man har styr på noget som helst og det næste bliver vel at lillesøsteren får en knallert af sin far mens jeg er ude og købe en fin lyserød pedalcykel med støttehjul.

Hilsen Sat-af-i-svinget-mor.


onsdag den 21. august 2013

Hvilket rod? Ikke i MIN vindueskarm.

HOV! HOV HOV HOV HOV HOV!!

- Hvem i alle himles navne har lavet husets (eneste tidssvarende) prydvase om til dette lyserøde discount-item af en wannabe-legedims??????????????????????????????????????????





Og HVOR er Casa de Luxe-Kaehleren så flyttet hen om jeg (måske, måske ikke....) tør spørge?

 
PÅ PLADS! Blev der sagt.
 
 
 
 
Ahhhh, så har jeg atter fuld kontrol (over min tilkæmpede kvarte kvadratmeter).
 
 
 
 
..........Hvad?

tirsdag den 20. august 2013

Queen of Sidewalks

Nå.

Men Den Lille Selvkørende får nok aldrig sin første to-hjulede med pedaler.

Og det er ikke pga. hun ikke har smidt sutten endnu (det sker alligevel aldrig, om så man lokkede med alle denne verdens lyserøde items som belønning).

Næh, det er til gengæld fordi jeg ikke har lyst til at slippe for synet af hendes små tykke ben, der padler afsted i sindssyg fart foran mig på løbecykel med kursen lagt (mod børnehaven).

Man kan se den lille terrier i hende, der tror den er en stor farlig rottweiler. Med lyserøde plastictræsko på poterne. Nede i 30 centimeters højde, hvor der flugtes derudaf på mopeden.

Morgenen peaker bare på den Tour de Fortov. Og nej jeg kan ikke se det samme ske på pedalcykel. Så er hun jo bare blevet stor og hvad sjov har man ud af dét?

fredag den 16. august 2013

Så mistede man lige mælet henne i Brugsen

Åhr jeg er død 12 gange af hjertesmelt over min søn hver gang jeg er kommet til at tænke på noget der skete idag:

Tog ham med i Brugsen efter skolehent. Han elsker at traske afsted med en børnekundevogn mellem hylderne derhenne og foreslå ting vi skal have.....

Nå men vi var ikke nået længere end forbi grøntsagsjunglen og hen ved indgangen til resten af konsum-mekkaet da ungen standser brat op og stirrer ind i nakken på en temmelig polstret ældre herre der sad i en af de her:





Jeg tænkte: hvad nu? Bliver drengen bange eller hvad foregår der? Så triller manden stille og roligt afsted og Daniel går forsigtigt efter ham og følger ham rundt i hele (!) forretningen i samme afstand (ca. 2 meter) uden at lægge an til at vende om eller overhale eller kigge efter mig (!!?), der lusker med på sidelinien for at prøve at regne ud hvad min lille fyr har gang i.

Til slut når jeg op på siden af ham og skal til at sige noget med hvad vi mangler at putte i vognen, men så siger han bare "Per?" og hentyder til manden i køretøjet der nu er ved at forsvinde op til kassen.

Og så går der en prås op for mig.

For  ca. 3 år siden mistede vi en husven, der hed Per og havde rundet de 60 år, til kræft. Lynhurtigt gik det desværre. Han sad i sådan et køretøj fordi han havde fået det meste af det ene ben amputeret. Derudover kunne han godt lide en øl, skal vi sige det sådan? Derudover havde han en bred karseklippet nakke tilfælles med ham vi så idag. Derudover havde han den største svaghed for Daniel og Daniel blev ganske dus med ham.

Men altså 3 år siden. Fååårrrrk, det er godt husket af specialdrengen. Og så var det jo at han åbenbart nærede et svagt håb om at det var Per, der lige pludselig var dukket op og kørte der i Brugsen foran ham.

Jeg var så tæt på at få våde øjne midt blandt kunderne. Jamen I skulle have set den måde drengen helt betaget/opslugt/forsigtigt luskede efter manden i køretøjet rundt i butikken.

Phew, jeg er bare stadig så rørt, på den der ugradbøjelige hovedkulds mor-måde, over min søn.



torsdag den 15. august 2013

Reddet af syntet-uld.

Danieldrengen er jo startet i sin specialskole her i byen. Den ligger lige ved siden af lillesøsters børnehave. Smart.

Men når jeg siger "lige ved siden af" så betyder det at Den Lille Selvkørende snart 4-åring fra sin legeplads kan glo lige ind i storebrors klasseværelse og - mindre heldigt - spotte moderen på lang afstand når hun prøver at luske fra bilen og hen til skolebygningens indgang (på den usynlige måde) for at hente knægten ved 12-tiden.

Og luske ud igen med dreng der hele vejen hen til bilen råber "FAAARVEEELL! MI SES IMÅÅÅRN! HA DET GOOOODT! FAAARVEEEEEL! HEJ-HEEEEEJ! ....HEN TIL BILEN! DAAAR VAR DEN! JAAAAAH!"

..........

Så hun har opdaget hvad der foregår. Ikke godt. På sigt.

Imorgen kan man derfor møde mig i denne forklædning når jeg går i afhentningsaktion:


Ja, jeg vil vække en smule opsigt. Men jeg er ret sikker på, Den Lille Selvkørende ikke vil være skide ulykkelig over at et får henter Daniel og ikke tager hende med hjem også.

Ha! Genialt. Nu skal jeg bare finde de fåreklæder.


onsdag den 14. august 2013

Sikkerhedshjelmen? Aner ikke hvad du taler om...

Specialdrengen (som bl.a. er ekstremt hypermobil og dasker rundt med en overordentlig lav muskeltonus) er blevet modig. Nu har han opfundet disciplinen "Vælt på Traktor". Så kan Lasse Spang og de andre stuntfolk godt gå hjem.



 
Hahaaaa - vi tager den  lige en gang til mor...
 
 
 
Jeg er da bare for cool til det her så jeg rækker lige tunge inden næste tur
 
 
.....
 
Engang kunne man ikke lokke ham op i så meget som en babygynge.
 
 
Hilsen Vove-mor&Søn
 


tirsdag den 13. august 2013

Men så SLUK dog!

Første dag alene i Casa de Luxe efter en måneds tid med mindst en rolling omkring benene 24/7.

.......

Gid jeg havde været en mand den forgangne måned. For det ser ud som om det modsatte køn ikke har en mor-radar indkorporeret i knolden. Den kører døgnet rundt, den radar. Ved strømsvigt har den sågar en nødgenerator, er jeg vis på. Og den sender fede, brede bølgestrømme af informationer til hjernen om småkravlets samlede mentalsundhedsmæssige tilstand såvel som at den bipper ved det mindste tegn på fysisk børne-uligevægt.

Hvorfor mine egne kropsdele stritter og svirper i alle retninger, alt efter radarinformationstrømmenes intensitet og alvorligheds-sammensætning.

Hvorfor jeg ikke har fået lavet en skid efter mit eget hoved i 30 dage.

Hvorfor jeg nu sidder og ikke kan finde hoved og hale i gøremålene. Hvorfor jeg bare tror jeg henter ungerne tidligt idag. Fordi jeg ikke kan finde slukknappen på radar-apparaturet.

lørdag den 10. august 2013

Der sker ting og sager

Se dog lige her:

 
 
Og trylle trylle:
 
 
It came ALIVE!...............
 
Ja, mine damer og herrer. En ballonfisk. Er hvad jeg fik udrettet idag.
 
Er du da vimmer, livet leves i overhalingsbanen sådan en lørdag i Casa de (børne-) Luxe.
 
 
 


torsdag den 8. august 2013

Mor&Søn "on Tour"

Sidste dag alene med knægten inden hans første skoledag på mandag. Havde det som om vi skulle bedrive noget sammen. Så vi drog på biblo (hvor det meste af tiden for den ene af os går med at kigge på biler ud gennem vinduerne og sige "hvornår kører vi mor?" mens den anden af os farer rundt og speed-samler potentielle læs-værdige bøger ind. Nemt for drengens vedkommende - er der hjul i skidtet, så er han med på at gide bladre. Ikke ukompliceret for pigens vedkommende. Hun kan kun lokkes til højtlæs hvis bøgerne er lyserøde udenpå. Og det er der ikke mange børnebiblobøger der er, skal jeg hilse og sige. Heller ej mange af dem har glimmer på forsiden). Det var sjovt de 10 minutter vi var derinde.

Sjovere var det dog at skride videre ned til Feddet Camping (hvor jeg engang har trådt mine første rigtige job-sko) og kigge på geder, folk og fæ og spise is.

Sjovest kan man sige om selve køreturen. For man har noget helt særligt sammen med Daniel når vi ruller i bil. Så er han fremme i skoen, på toppen, på højfrekvens og på lykkerus. Og dermed ultra snakkesalig. Og så får vi os nogle gode samtaler undervejs. F.eks. om korn og halmballer. "....'Halm-bal-le-pres-ser'. Kan du sige det, Daniel?" Og så prøver han. Og vi gentager 12 gange indtil vi hellere gider grine af noget andet.

Den Daniel håber jeg at kunne bevare også når han er startet i sin nye (special-)klasse. For han er så åben og sansende og ekstremt tillidsfuld overfor gud&hvermand. Og ve den, der prøver at kaste grus i hjulet på ham.


Så blev det lige sagt. For alle tilfældes skyld.

Krammerrrrrrrrrrrrrrrrr.

onsdag den 7. august 2013

Stillingen...

Blæver-mor    -    Hardcore-mor:       12    -   20.000.

Fordi Den Lille Selvkørende lavede nedsmeltning over at hun ikke kunne få en børnetattoo kl. 19:21 igår aftes (heller ikke selvom fakta stadig havde åbent - for jeg HAVDE været derhenne tidligere på dagen og konstatere at de ikke fører den slags smuds) og jeg galede forklarede hende stille.og.roligt. at hun IKKE kan få alting hele tiden og nu var det desuden sengetid. Og ungen kapitulerede prompte. Nej ikke kapitulerede. Nærmere accepterede de rå kendsgerninger. Hun sagde fandergalemig næsten undskyld. Det var i hvert fald det hun mente (tror jeg), da hun nærmest af sig selv begyndte at børste sine tænder (??!!). Sgu lige for meget af det gode. Nu har jeg nok kuet hende....

hahahahahahaha.

As if.

tirsdag den 6. august 2013

Ikke for noget #2

Men jeg forstår sgu da godt hvorfor katte ikke er vilde med at komme i bad.

Hvem gider blive hængt op i det ene øre og tørre bagefter???



Ja vi var i sommerhus på Lolland i vores ferie. Dyrker de hjemlige himmelstrøg. Og der var vand. Vand vand vand.

I Lalandia (okay vi nåede kun til springvandet - gad ikke slæbe 4 unger
med ind i bunke-pølen.    ....hvad??)
 
 

Havvand
 
 
 
 
 


Bilvaskevand....
 
 
 
 
 

 
Pistolvand (og noget med at kusinen havde fået den BLÅ vandpistol - eller bolden, eller en slikkepind, eller lov til at sjippe eller ....og derfor har man ikke overskuds-fjæset på lige her)
 
 
 
Badebassinvand, jacuzzivand og en hulens masse flaskevand.
 
 
Elsker sindssyg sommervarme. For så er der bare waterfun og (flest) glade miner.
 
 


 
 
 


mandag den 5. august 2013

Ikke for noget

Men så er det at Den Lille Selvkørende på knapt 4 år pludselig idag synger "Åh, Sexy Ladyyy"

og jeg sekundet efter beslutter mig for at hun ikke skal have en barbiedukke før hun fylder 15.