Follow by Email

fredag den 23. august 2013

Anyway: 4-åringen er henført og moren glad i låget.

Så skete der alligevel et skred i den motoriserede evolution her på adressen:


Åhmen der er tilmed barnestol på! Total ekstravagance.
 
 
..... Men nu ved jeg ikke alligevel om vi er ovre i noget "et skridt frem og to tilbage". Skulle/skulle ikke have monteret støttehjul? Jeg mener, den lille dame kunne jo næsten stå på hovedet på sin løbecykel uden at vælte når hun buldrede afsted. Har jeg sat noget udvikling i stå så? Er jorden stoppet med at rotere? Får hun aldrig rokketænder? (....?? Hvorfor sagde jeg dét?) Skal jeg finde gåbilen frem igen og starte fra skratsjch? Tør hun nu ikke løbe i rundkreds længere? (med det ene formål at blive rundtosset. - Gid man var barn) Eller vælte ned fra sofaryglæn med vilje? (....det sagde jeg slet ikke) Eller lære at sjippe? (Og der er i forvejen pænt lang vej til succes...især når man  bruger tovet til at vikle rundt om halsen eller binde det fast om Daniels fødder istedet for at gøre noget ikke-halsbrækkende med det, det kunne f.eks. være: Hoppe hen over det mens man holder fast i de to lyserøde plastichåndtag. Jeg ved da ikke hvorfor jeg har pakket det ned i noget med hængelås på for tiden).
 
Nå. Vi må jo se hvor gangbesværet hun ender med at blive. Og ellers må vi opfinde "Støttehjule-træet". Aaaaaaaaa-ha-ha. En fredagsvits. Frit og kvit.
 
God weekend.
 

Ps: Tak til Annette O. for indkøb. Jeg mangler stadig dine kontooplysninger.


7 kommentarer:

  1. Du har ganske ret det er et skridt tilbage, der skulle ikke være støttehjul, hun har jo balancen. Men de kan jo hurtigt tages af, så går det også hurtige for hende. Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også hvad min over-kloge veninde siger. "Af med dem, tosse."

      Slet
  2. Nå, der gik ikke lang tid, før du måtte opgive din forever-løbecykel-drøm ;-)

    Kan Den Lille Selvkørende (nu et endnu mere rammende navn!!) nå jorden med fødderne, når hun sidder på sadlen, så er det bare af med støttehjulene i en ruf.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan hun nemlig kun lige akkurat. Derfor vaklede (!...) jeg lidt i overvejelserne;-)

      Slet
  3. Cyklen er så lav, at hun kun skal hælde lidt, for at nå jorden, så af med dem. Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaja jeg ved det godt inderst inde!! ;-D

      Slet
  4. Vi begik den samme fejl, men pyt med det. Af med støttehjulene og den selvkørende drøner garanteret videre. Hun plejer jo ikke at tvivle på egen formåen;-)

    SvarSlet