Follow by Email

onsdag den 26. februar 2014

HVAD? Skal han holde fri NU?

Nogle gange har man bare akut behov for at skrue sit eget hoved af pga. man klarer sig ligeså godt uden. I forbindelse med at lære af erfaringer, mener jeg.

Eksempel:

"Nå nu skal jeg snart hente Daniel fra skole. Så skal vi rigtig:

- Lave trylledej og træne hans (alt muligt)

-Læse historier og træne hans sprogforståelse (og alt muligt)

-Lave klappe-sanglege og træne hans (alt muligt)

-Klippe fastelavnsmasker og træne hans (alt muligt)

-Kravle rundt på gulvet efter bold og træne (hele balladen)

Det skal vel nok blive en forrygende eftermiddag i hjemmetræningens hellige navn."


Så henter man specialdrengen hjem og det fedeste han gider er at bede om 12 nutellamadder på stribe, glo ud af vinduet fordi der holder en lastbil med BLINKLYS (WOOOO-HOOO) og så det her:

Ved ikke hvorfor, men Daniel mener den mest afslappede måde at sidde i sofa m. ipad på, er Totalt Sammenkrummet/Foroverbøjet style
med næsen inde i skærmen

Og imorgen starter vi forfra med at en af os glemmer den detalje at drengen er totalt fed up med stimuli fra henne i specialskole når han hentes hjem.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar