Follow by Email

søndag den 4. december 2011

Skal man da altid have set alting komme?

- Eller "Ting jeg så ikke lige var parat til!":

- At størstedrengen stadig vokser (hvor meget over en meter har han dog tænkt sig at blive?...) og det i intervaller og således stumper ALT hans tøj på een gang lige fra igår til idag!

- At børn ikke nødvendigvis gider lege med briotog selvom man lige har bygget en helt vildt god bane med hele 2 skiftespor, bro og tunnel und alles, men helre vil sidde og klippe alt indenfor rækkevidde i stykker m. børnesaks.

- At nu er det pludselig kun far der dur til at skifte ble, børste tænder og give tøj på. Hæ. Hæhæ. Hæhæhæhæhæhæhæøh, øh? ØH hvad skal JEG så egentlig?? Hjælllpp. Frihed. Ikke klar til.

- At folk spørger efter juleønsker. Jeg er helt blank. Kan kun komme i tanke om undertrøjer. Gab.

- At det faktisk er blevet skide koldt og jeg har ingen varme benklæder til mig selv.

- At vi er løbet tør for opvasketabs. - Er det noget man kan løbe tør for?? Jeg så det ikke komme.

- At der er startet VM i damehåndbold. C påstår han HAR ladet en kommentar falde men alligevel - hvad SKER der?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar