Follow by Email

fredag den 30. december 2011

En stump tid TIL

Atter en stump tid der ikke bliver gjort krav på af børn og diverse og inden jeg lige kaster mig over de fem fesne fra i mandags (kan man det på en fredag? Ja da - Ligesom man kan give børn halvdelen af deres gaver på forskud inden det når at blive juleaften) så kommer her en kort men fyndig (...?? nogle gange kan man blive forbavset over de ord der ligger og blævrer rundt inde på fjernlageret) og fyldestgørende hyldest til min søn:

Du er så opmærksom og klog og tapper omme bag alt det du ikke kan finde ud af at sætte i sammenhæng og når du ikke bliver presset men beskyttet så pibler din personlighed frem i al sin smukke og ganske nuancerede glans og herlighed.

Tak for kaffe - vi HASTER videre til:

De Fem Fesne (fra i mandags):

1: Persienner - og her taler vi lodrette såvelsom vandrette. Nej jeg har intet alternativ til dem men de råber bare "blind vej - vi kommer ikke videre med kreativ tænkning her!!" - Ja jeg ved godt jeg er ved at miste fodfæstet....

2: Vendingen "og så ta'r vi den derfra". Det kan man sgu da sige som slutning til alt man ikke kan overskue konsekvenserne af ikke? Ahr det er bare for bekvemt

3: Multivitaminpiller (er det ikke bare noget diffust pseudosikkerhed? - Så æd dog et hvidkålshoved! Så kan vi tale om vitaminer...)

4: Badekåber (så står man der og halvfryser med våd inderside og super raffy tør frotté-yderside og ved ikke rigtig hvornår det er på sin plads at tage den af igen - nej nej)

5: Ens tillid til russiske sikkerhedsfolks udtalelser om dette og hint

Ingen kommentarer:

Send en kommentar