Follow by Email

søndag den 27. november 2016

Oppe imod magi. Fåkkit.

Inde under vores fjernsynskommode i stuen, ikke?
Der står der et lille nissehus. Aller længst inde i hjørnet.

Nissen der bor der har også et lille juletræ ude i "forhaven" under den kommode.

Og nogle gange ligger der en lille ting til hvert barn i huset under det træ under den kommode.

Jeg synes nissen er et naivt lille fjols hvis han tror ungerne vil hvine af begejstring over f.eks. en miniature-barbaparpa og en tromme til at hænge op til pynt.

Men så var det jeg kom til at undervurdere magien i at kravle halvt ind under møblet og opdage der ligger noget, i det hele taget.
Og så fra en ægte nisse. Sgu utroligt hvor populær man kan blive alene ved at være en tændstiksæske høj og usynlig. Hmf.


2 kommentarer:

  1. Fåkkit, altså!... Hjemme hos os stod nissen modsat visse andre steder, meget lavt i meningsmålingerne; den kom til at gi' noget, som den allerede havde givet én gang tidligere, altså sidste år. Der er kun en ting at sige til det: It's hard to be a julemand!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fååååååk!! - Men GODT det var nissen der klokkede i det. Og ikke forælderen.:-D

      Slet