Follow by Email

fredag den 4. januar 2013

Tanker om start i specialskoletilbud

Føler mig ikke som helt så stor en røv idag. For nu har jeg nemlig gjort aktiv ting for potentiel fremmelse af Daniels skoletrivsel når han engang når dertil.

Havde møde med 2 mennesker på special-skole her i formiddag. Hvor Daniel måske kommer til at gå om et halvt år. Vil ikke fedte jer ind i detaljer om hvorvidt jeg så er positivt indstillet eller ej (for det bliver alligevel Daniels fortsatte udvikling og færden der bliver det afgørende og det kan jeg ikke sige noget som helst om før om et halvt år). Vil godt sige noget om, hvad jeg dog er blevet klogere på/yderligere bekræftet i efter formiddagsmødet:

1: Jeg er forvænt med at drengen har en særligt tilknyttet støttepædagog (som derudover er noget helt særligt som menneske) og har haft det siden han var 2ethalvt og gik i vuggestue. Nu har han snart ikke hende mere. Det kan jeg ikke kapere uanset hvor han havner henne. Heller ikke efter mødet. Så ved jeg dét.

2: Jeg ved stadig ikke hvilke jævnaldrende Daniel vil komme til at starte sammen med. Endsige hvilke voksne der vil være hans primære omsorgspersoner. Det kan ingen vide før om et halvt år. Så ved jeg også dét.

3: Ligemeget hvor han havner henne så vil hver eneste dags oplevelser blive afgørende for om han skal afsted derhen den næste dag.

4: Men i virkeligheden er jeg kun blevet rigtig meget klogere på ét område: Daniels tryghed og tillid er det absolutte grundlag for hans trivsel. Og når han trives, så udvikler han sig (og vice versa). Det har jeg hele tiden vidst. Nu ved jeg som ekstrabonus at de første uger det nye sted vil vise om vi har valgt rigtigt. Uan-f*cking-set indenfor hvilke skole-rammer han starter.


..... Godt jeg selv ved hvad jeg mener jeg er blevet klogere på.



2 kommentarer:

  1. Kære Dorte.
    I fortsættelsen af gårsdagens indlæg:
    Jeg har aldrig haft det så svært med mig selv, som dengang Nils skulle starte i skole. Specialskole, ingen tvivl om det.
    Og hvor kan jeg genkende dine overvejelser, også omkring "tabet" af den uundværlige støttepædagog. Vores særlige unger er så afhængige af en god hverdag!
    Nils's skolegang blev commeci/commeca. jeg har bestemt ikke altid været helt tilfreds! Men drengen var altid glad, både ved afhentning og hjemkomst, og det blev min målestok. Om et mongolbarn "lærer" lidt mere eller mindre, den dreng ville aldrig blive "normal".
    Men glad, det skulle han være!
    Den dag i dag er han stort set altid glad, og han har sin drømmetilværelse - og jeg er glad!!!!
    kh. Ellen

    SvarSlet
  2. Kære Ellen. Hvor kan jeg godt følge dig i din målestok du kørte efter. Og du har nemlig helt ret i at specialungerne er meget afhængige af en god hverdag. Ellers rykker de sig jo heller ikke en fis. Normale unger er i langt højere grad selvkørende, selvhjulpne og selvstændige og kan forholde sig til tvivlsomme skole-vilkår på en konstruktiv måde (stadig set i forhold til børn med særlige behov). Derfor føler jeg at Daniel er så udsat mht. skolestart og jeg vil være på TÆERNE og hive ham hjem hvis jeg kan se at det er jeg sgu bare nødt til! Kram.

    SvarSlet