Nu meeeeget klogere....

Hmmm... har været nede på biblo og hente bestilt bog . Også læst i den. Forfatteren siger at mine børn er kompetente. Det ved jeg sgu da godt! De er små mennesker, der registrerer hvad der foregår og så har de nogle behov. Og de reagerer på deres måde overfor vi voksnes adfærd.

What's new, spørger jeg?

At barnet har krav på at blive hørt og taget alvorligt?
At vi lever i et forbrugssamfund hvor kunsten er at undgå at give efter for alt hvad ungen peger på?
At man ikke skal være bange for at sætte grænser?

 ("Guuud ja, det er jo sådan det hænger sammen!")....

Men det jeg til gengæld godt kan lide ved netop denne forfatter er hans syn på forælder-barn-forholdet som værende et relativt ligeværdigt, kærligt og åbent forhold hvor begge parter vinder mest ved at være opmærksom på den anden. Og hans pointe er, at barnet faktisk fører over forælderen fra starten i denne sammenhæng. For børn er som udgangspunkt åbne og ærlige og særdeles opmærksomme, på deres barneniveau. Og så skylder vi voksne denondenlynemig barnet også at være det. På en kærlig og ansvarlig måde. = På et voksenniveau. Og uden derved at glemme os selv for meget. Vi skal blot være os selv. Så bliver vi tydeligere overfor vores afkom. Og det er alt de behøver, de små rollinger.

......Det vidste jeg også godt på forhånd. Bare dejligt (og vigtigt) lige at blive mindet om det igen. Inden man (atter) fristes til at give efter for noget, man inderst inde godt ved ikke er skide smart for småkravlet at spise/gøre/få. Og inden man (atter) glemmer at de også godt selv må finde ud af ting....

Hej fra den helt ufatteligt meget mere selvindsigtsfulde moar.