Follow by Email

mandag den 28. januar 2013

Den Selvkørendes Kongedømme

Det skete for første gang idag.

At den 3ethalvt årige Lille Selvkørende ikke ville med ned af trappen sammen med os andre da vi var stået op.

Hun er nemlig flyttet ind i sin nye seng på småkravlets fællesværelse v.s.a. forældresoverum. En seng der er så stor at den er et værelse i sig selv. Og det er jo en herlig feature ved den, for så har vi foreløbig fået akutløst et mindre problem med at skabe noget rum omkring hende som hun selv bestemmer over - og også (mest) over hvem der må komme derind....(den store på 5-ethalvt fik omsider allernådigst lov til at træde op på "besøg" i hendes nye "hybel" her til morgen).... Og ellers sidder hun der bare i dyner og bamser og troner og nyder sit kongedømme for fuld skrue.

Så hun blev ovenpå her til morgen. Ganske vist under store protester over at vi andre tog os den frihed at gå nedenunder.

....Så blev der helt stille....  i et kvarters tid. Hun har vel siddet og funderet over graden af coolhed i at have noget for sig selv uden at kunne flashe det overfor omverdenen.

Og til sidst valgte hun åbenbart fællesskabet fremfor enevælden deroppe, for det var en meget stilfærdig og blid rolling der ligesom kom sivende ned af trappen (og gud nåde og trøste den, der påtalte hendes opdukken, kunne jeg lissom fornemme....) og lidt efter gerne ville sidde og holde hånd (?!!) med sin storebror i sofaen.

Hehe. Hehehehehehehe. Åh de børn.



6 kommentarer:

  1. "Og ellers sidder hun der bare i dyner og bamser og troner og nyder sit kongedømme for fuld skrue". Dagens sætning! Og Gud, hvor det minder mig om min datter... Hun er godt nok lige en del yngre, men hun sidder også nogle gange i sit bjerg af legetøj og ligner én, der tænker: "What? You got nothing on ME, lady!"
    Det er altid så rart at starte morgenen med en kop kaffe og et hyggeligt indlæg fra din blog! ^^

    SvarSlet