Follow by Email

torsdag den 3. januar 2013

Utilstrækkelig stræben - eller derhenad

Føler mig som en røv. ¤ må se at komme på sporet af "Dagens opture"-indlæg igen snarest

Nu har den Lille Selvkørende gang på gang stjålet billedet (og andre mere konkret fysiske ting) fra storebror henover jul & nytår og drengen tilpasser sig bare mere eller mindre. Jo jeg har da forsøgt at gøre noget (er vel ikke helt evnesvag) for at tilkæmpe ham noget tiltrængt og velfortjent råderum og træning og i det hele taget bare noget tid m. forældre, men ikke alting er lige nemt, vel? Og så siger jeg ikke mere om dén juleferie...

Men føler mig altså som en røv. Fordi for første gang idag (siden vi ønskede god jul ude i den kommunale og skred hjem for at holde fri sammen) havde han atter fået lov at have mor for sig selv (Selvkørende hældt i børnehave) nogle timer inden han selv skulle afsted (ud til sin støttepædagog der først møder ved middagstid her om torsdagen). Og han livede jo helt op, for helve'. Mor skulle sidde ved siden af ham og se her mor og hente mer' mor og mor skal også gå med hen til legekøkken og grin og perlelatter.

Det er ikke det, at jeg vidste jeg snart skulle ud og aflevere ham. For han trives så fint derude og det er så godt og udviklende for ham sammen med støtten og de andre børn.

Det er det, at jeg ikke har formået at lave alle de her ting sammen med ham, uforstyrret, en eneste gang i de 10-12 dage vi alle har holdt fri sammen.

Hilsen Røven. ......¤Skal altså huske mig selv på at vende tonen og humøret lidt henad "Optur!" i de næstkommende blogindlæg.

5 kommentarer:

  1. Du må ikke slå dig selv for meget i hovedet. Han ved du er der og gør dit absolut bedste. Det tror jeg i hvert fald på når jeg læser din blog:) kender dig jo ikke men er overbevist om, at du er en fantastisk mor:) Han er heldig en lille mand. Tanker herfra...

    SvarSlet
  2. Skal jeg give dig et råd? Nå ikke, men du får det nu alligevel:
    Glæd dig over, at du formår at yde stjernestunder til begge dine unger, trods deres vidt forskellige behov. Glem selvbebrejdelserne (tro mig, dem skal du nok få slynget i hovedet i en lind strøm om ca 10 år, når du er den dummeste, umuligste og mest forsømmelige mor på kloden)(Til den tid kan jeg så fortælle dig, at du om yderligere ca 10 år får at vide at du har givet ungerne den allerbedste barndom, og at de synes du har været en gæv og vellykket mor).
    Tro mig, jeg har været alle stadierne igennem. Det er svært og frustrerende, mens det står på.
    Fat mod, min pige! Du gør det godt!!!!

    SvarSlet
  3. Tak for de smukke ord, damer. Er bare så ekstra satans følsom omkring den knægt... Kram til jer.

    SvarSlet
  4. Jeg vil bare gentage en tidligere kommentar og indskyde, at det virkelig stråler igennem, hvor højt, du elsker dine børn, og hvor meget du stræber efter, at de har det godt. Jeg håber, du kan slippe den dårlige samvittighed, for jeg synes også virkelig, at du gør det godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Også tusind varme takker til dig, Saskia. Føler mig heller ikke mere som 100% røv. Måske til dels fordi jeg har udrettet store ting for Daniel-drengen idag (været til møde m. muligt fremtidigt specialskole-tilbud her i byen). Kram.

      Slet