Follow by Email

onsdag den 28. maj 2014

Idyl - for fuld skrue!!!

Sad ned i mindst 3 uafbrudte minutter igår.

Muligvis fordi det ikke var badevejr. Og helt sikkert fordi specialdrengen på mange områder faktisk er ret så nem at gøre tilpas:



"MOR SEEEE! MA DYNNER! DYNNE-DANGE-DYNNE-DANGE - MOR SEEEEE!!"
 
 

Den lille Selvkørende var hjemme hos legekammerat..........

tirsdag den 27. maj 2014

Don't ask, vol. 2

Kørte Det Store Badeland (familiebassinet) i stilling i forgårs.

Det tog forever at puste det op med plasticskildpaddepumpe. Og forever x 2 at fylde det tilstrækkeligt op med vand til at man kunne kalde det nogenlunde plaske-egnet.

Det tog Den lille Selvkørende mindre end forever at komme med denne udmelding:


fredag den 23. maj 2014

Don't ask

Havde en legekammerat til Lærke med hjem fra børnehave igår.

Så nu var der pludselig ialt 3 unger og 2 badebassiner & Det Store Ragnarok, istedet for (i forgårs) 1 badebassin og 2 unger og mini-ragnarok.

Så var jeg vel også selv ude om det:


"MOAAAR - MERE VAND" "MOARR VI ER SULTNE" "MOAAR JEG VIL OGSÅ HAVE EN VANDKANDE" "MOAAR VI VIL HAVE BADETØJ PÅ" "MOOAAAR VI FRYSER - MERE VAND" "MOAAR MA' SULTEN" (-Daniel) "MOAAR KIKSEN RØG I VANDET" "MOAAARR....."
 
Idag tager vi på besøg.

torsdag den 22. maj 2014

Undskyld - pil lige glansbillederne af mine øjne

Satte badebassin op igår.

Tænkte (ligesom sidste år, og året før dét) det ville give anledning til timer af idyllisk plasken rundt kun afbrudt af lyden af våde barnefødder på fliserne, der kommer hen til mig i skyggen for at få en tår at drikke og et lille klap på kinden hvorefter fodtrinene piler op i baljen igen og der hvines af fryd.

Glemte (ligesom sidste år osv.) hvad der rent faktisk kommer til at ske:

Specialdrengen sopper rundt, hopper ud igen og bener ind på bare glatte, våde fødder (dette i intervaller på halvandet minut ad gangen x 21 i løbet af en rund time) for at sætte sig i sofaen med drivvåd badeble eller med drivvåd OG tilsandet badeble&ben (grundet kort pittstop i sandkasse fra bassin og ind til sofa).

"Den lille Selvkørende" (?!...) kører dette show på repeat inden for ca. samme runde time:


Og min kaffe blev meget, meget kold. Gider nogen ruske mig før jeg kører Det Store Vandland (= kæmpe familiebassinet, der ligger klar i skuret fra sidste år) i stilling?

tirsdag den 20. maj 2014

Simple things

Det kan da godt være specialdrengen ikke kan lege far, mor og børn eller andre rollelege.

Men han får sindssygt meget ud af en bøtte sæbebobler (og er faktisk Den lille Selvkørende en smule overlegen udi pustning af dem).


Og så bliver han så hjerteknusende begejstret: "ØØØØJ MOAR - SE!" "ØØØØØJ, DAR MAAANNGG"! "MOR DU SA ÅS PØV!" (Mor du skal også prøve).

Totalt idiotisk så meget glæde sådan en gang sæbevand kan afstedkomme. We låv.

tirsdag den 13. maj 2014

Her er grunden til....

... jeg ikke nænner at plukke en eneste rabarber nede i vores køkkenhave (som i al sin pragt og vælde foreløbig består af mindre rabarberplantage og et æbletræ. Har vilde planer om at give hvert barn et jordstykke de kan tilså med ærter, radiser, blomkål, artiskokker og rødbeder. HVAD? Ork jo det skal nok blive til næste år en dundrende succes).........:


"HALLO MOR?! NU HAR JEG SAT MARIE TILBAGE HVOR HUN BOR!"

mandag den 12. maj 2014

Plantebegejstring på to planer.....

Den lille Selvkørende og jeg fornøjede os med at udplante hendes persille igår, som hun fik med hjem i et plasticbæger m. jord fra børnehaven for nogle uger siden.

Da vi var færdige var vi hver især begejstrede på hver vores facon:


tirsdag den 6. maj 2014

Mor&Søn på samme abstraktions-niveau

Daniel er blevet meget glad for at lege gemmeleg.

Desværre roder han lidt sammen i hvem der skal tælle og hvem der skal gemme sig og hvem der så skal finde og findes.

Nogle gange finder han mig mens jeg tæller.

Eller også gemmer han sig og dukker selv frem inden jeg når at gå igang med at tælle til 1.

I begge tilfælde synes han det er ham der har vundet. Og det er det vel egtl. også.

Under alle omstændigheder er det jo dejligt han nu kan finde ud af at lege noget så abstrakt (og ligeså fantastisk at moren kan finde ud af det, kl. kvart i 7 om morgenen. Der kan jeg nemlig nogle gange også rode en lille bitte smule rundt i hvem der skal gemme sig og kan max. rumme at tælle til 2.....).


mandag den 5. maj 2014

Startskuddet er gået....

....til det halvårlige "Jo-du-er-nødt-til-at-få-en-trøje-på-for-når-solen-går-væk-lige-om-lidt-så-bliver-det-minus-5-grader-istedet-for-de-plus-18-det-er-lige-nu!"-ræs.


 
Er det så mærkeligt man aldrig får tid til at gøre de dér bestikskuffer rene??