Forældrefælder

Ved I hvad jeg noen gange godt kan blive rigtig rigtig træt af ved mig selv?

Når jeg falder i en af de "Fantastiske" ForældreFælder. Og især denne:

"Når noget lykkes for rollingen så ligger det da sikkert i generne at det skulle blive sådan. Når noget går knapt så godt for den lille - jarmen så må det være forældrenes spedalske tilgang til tingene man skal zoome ind på hvis man vil finde en årsag til hængepartiet".

I hate it.

Min dreng

Om ca. 14 dage fylder min dreng 5 år.

På det år der er gået siden hans sidste fødselsdag har han udviklet et sprog, en gangart, en endnu mere nuanceret og elskelig personlighed og hans fysiske formåen er NÆSTEN FORDOBLET. Må skrive en sang. Sidste år rullede jeg mig ud med denne:

"I dag er det Daniels fødselsdag

 HURRA HURRA HURRAAA

Og se hvor han har lært at gå

Hans glæde får man øje på

En dreng med glimt i øjet og et smil vi få

Vor Daniel-dreng er glad for mad

 NAM-NAM   NAM-NAM   NAM-NAAAAM

Han spiser alt med velbehag

Og særligt gerne hjemmebag

Han peger meget ivrigt på den største kage

Du lillemand vi elsker dig

HURRA HURRA HURRAAA

Og tænk nu kan du sige ord

Og spørge løs til far og mor

Om hvad er det? Og hvad er det? Og det? Og det?

Til sidst vi råber højt i kor:

HURRA HURRA HURRAAAAA

Hvor Daniel dog er nået langt

Han sidder nu så stolt og rank

Det er så man bli’r blød og øjet bli’r lidt blankt"

Ja jeg ved det. Må hellere gå i tænkeboks allerede idag, hvis jeg skal nå at overstråle dén levering med sang nr. 2. Har jo inviteret de samme gæster for fanden.

Må være tid

til en håndfuld Fem Mandagsfesne:

1: At hente diarrepiller på apoteket

2: At bruge halvdelen af dagen på at vaske og afspritte alt og det hele lissom kører i ring...

3: Når bleskift indebærer too much afvaskning

4: At ise forrude af INDVENDIGT

5: Frikadellepølse

HVAR? Blå? Such nonsens. Bring en brækspand...

Ser ud til patienterne klarer sig selv henne i sofaland-land. Så snupper jeg sgu lige et nanosekund mere af min nye pragtfulde formiddagsfrihed inden afhentning af mindsten som er den eneste hos os der har en normal færden rundt ude i det virkelige liv for tiden. - Ja livet er hårdt  for den unge dame på knapt 2,5 år. "Ud og plej din nye karriere henne i den kommunale mens mor tørrer næser og pander (and that's it! - for den enes vedkommende...) hjemme i reden."

Hvor kom jeg egentlig fra og til? Jo jeg føler trang til at være impressionistisk i mit udtryk. Nu da der er slukket for David Letterman (jeg registrerer liv når jeg henover sofaryggen kan se fjernbetjeningen svæve i luften fra mit kontroltårn herhenne ved spisebordet. Smart ikke? Så behøver jeg ikke spørge om der soves eller blundes eller bare lides i stilhed). Hvor kom jeg nu egentlig til? Nåh ja. Nu hvor David L. ikke er  i stuen må jeg jo prøve at gribe noget andet i luften (.... - vind, blad - læs forrige indlæg. Nåh Hvad??) og det bliver så noget impressionistisk. Desværre må det bare blive ved tanken for nu forventes jeg vist at lette røven igen.

Suk. Jeg følte mig ellers lige så blå.

And that's a fact

Hvordan det går?

Det går sådan at jeg her til morgen har gaffatapet smudsmåtten fast til gulvet i gangen fordi jeg ikke gider flere mulige ulykker/uheld/sygdom.

And that's a fact.

And that's how it goes ladies and gentlemen (har lige fået sneget mig til at se med på "Late Night Show" hen over skulder på sengeliggende C & Søn. ...- Ja nej der skal ikke mere til at påvirke min skrivestil. Jeg er som et blad i vinden hvor vinden er informationstrømmene og jeg er bladet. And THAT was noget jeg SELV fandt på. As a matter of fact).

Well gotta go. Pligterne kalder.

Status:

2 mand nede med roskildesyge, 1 rolling i vuggestue og 1 non-smoking skidetræt og vrissen sygepasser (that would be me) på stand-by.

Dagens foreløbige højdepunkt: Den 2-årige sang lige en sang for sin sengeliggende far inden hun skulle i vuggestue (- for hendes mor gad ihvertfald ikke diske op med noget der ikke blev direkte bedt om henne fra sygesengen....):

"LILLE PELLER E'ERKOP KRAVLER OP A MOAR"

Lige om lidt ikke også?

- Så ryger jeg min sidste cigaret efter at være faldet i og blevet nede i nikotinplørehullet en hel uge.
Bagefter  - dvs. om ca. et kvarter - har jeg så ca. 2 timer hvor jeg kan nå at sætte mig hen i fosterstilling og gruble over hvorfor det egentlig overhovedet var nødvendigt at falde i?? -  inden jeg derpå skal ud at hente ynglen i børnehave/vuggestue. Så fik jeg lige noget fantastisk ud af denne dyrebare formiddag i eget selskab. For satan hvor jeg kører med friheds-klatten.