onsdag den 6. maj 2015

Hvad? Jamen jeg vidste det ville ende godt.....

Her i huset bor som bekendt en dreng på 8 og hans lillesøster på 5 ethalvt.

Førstnævnte har visse udfordringer. Nu tager vi eksemplet "leg med andre børn". Det vil Daniel rigtig gerne. Men han har problemer med at begribe hvad legen egentlig går UD på - som regel fordi hans lillesøster tager styringen og prøver at bestemme hvad hendes storebror skal gøre. Så ryger kæden lidt af for min søn, som griber til en eller flere af nedenstående løsninger:

A: Griner af lillesøster (hvilket lillesøster tager en smule nært og begynder at råbe ukvemsord efter storebror).

B: Uforvarende kommer til at tage noget forkert legetøj og flytte rundt på det (hvilket lillesøster tager en smule nært og begynder at råbe ukvemsord efter storebror).

C: Kaster med legetøjet (hvilket lillesøster tager en smule nært og begynder at råbe ukvemsord efter storebror).

D: Hiver lillesøster i håret (hvilket lillesøster tager en smule nært og begynder at råbe ukvemsord efter storebror og gå til modangreb og moderen kaster sig imellem de to temmelig uenige parter).

Mirakuløst nok fortsætter de. Med at forsøge at lege sammen. Flere gange om dagen.

Mens moderen gradvist opgiver alle gøremål der ikke har med konfliktfeberredninger at gøre og til sidst bare stiller sig med en lunken kop kaffe inde på midtbanen.

Well. I går kom jeg til at købe en billig fjernstyret bil til dem hver. Bare for sætte udfordrings-barren et nøk op.

For selvom jeg havde hjerneceller nok til at stikke dem en bil i hver sin farve, så var de alligevel ret ens på især ET skæbnesvangert område: Fjernstyringsapparaterne.


..................

JA-SIGNALERNE-GÅR-IND-I-HINANDEN-SÅ-INGEN-VED-HVEM-DER-STYRER-HVILKEN-BIL.

Det startede med andre ord en lille smule uheldigt. Gik ellers ret godt med at isætte i alt 10 batterier (til kommende småbørnsforældre: Gå ALDRIG ned på batterier. Og stesolid).

Så gik der 2 sekunder med glædeshyl fra to unger. Derpå et kvarter med raseri fra den ene unge fordi den anden unge pludselig styrede begge biler med EN fjernstyrings-dims. Så et kvarter mere hvor moderen havde konfiskeret begge biler og blev kaldt alt muligt. Straks derefter fulgte 3 minutter hvor den ene blev sendt ud og køre med sin bil i køkkenet mens den anden kunne muntre sig med sin inde i stuen. Så 1 minut med begge unger og biler i stuen. 10 minutter med frustrations-udladninger fra den ene unge over den anden igen styrede begge eller den forkerte bil.

MEN:

Så pludseligt som i "WTF!!??" og "Jeg Klarer. Ikke. Al den Uforudsigelighed - er blevet for Gammel" så vendte vindene med et trylleslag og den mindste besluttede det var skide skægt at ingen af dem anede hvem der styrede hvad.

Så fulgte sammenlagt en hel TIME med krampe-latter fra begge racer-kids og skide være med jeg spildte min lunkne kaffe hver gang jeg forsøgte at forcere kaos-gulv.

 
I morgen køber jeg helt sikkert 2 biler mere til hver......

4 kommentarer:

  1. Mekanikermanden min siger at du skal undersøge om ikke du kan skifte frekvens på bilerne. Han siger det ofte er muligt.

    SvarSlet
  2. Mekanikermanden min siger at du skal undersøge om ikke du kan skifte frekvens på bilerne. Han siger det ofte er muligt.

    SvarSlet
  3. Mekanikermanden min siger at du skal undersøge om ikke du kan skifte frekvens på bilerne. Han siger det ofte er muligt.

    Ups. Kun på den ene, s'fø'li'...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nåååååh!! - Kun på den ene. :,-D

      Slet