Follow by Email

mandag den 3. august 2015

Nu? Næh. Nu? Næh. Nu? Næh. Nu? Næh. Nu?

Jeg ved godt at mange børn ikke kan vente til noget sjovt skal ske, de er blevet lovet. Det skal helst være NU!!!

Så er der sådan en dreng som Daniel. Der rent tidsbegreb-mæssigt er der hvor han kan finde på at råbe "HEJ HEEEJ MOR. SES IMORGENNNN" når jeg bare er gået ud i brusebad.

.......

Så skulle vi en uge på sommerferie. Planmæssig afgang ved 12-tiden. Daniel vågnede kl. 6:00. Og plejer, når han får færten af noget med ud og køre langt og nogle tasker der bliver pakket, at sætte i gang med "Når kører vi? Nu?" og "Ha pusletaske med? Mor?" og "Ska Lærde/far/mor/Danel også med?" på repeat (virkelig. Fuld skrue, kun afbrudt af en tår at drikke) lige indtil vi rent faktisk kan sætte os ud i bilen.

Det kan nogle gange godt sætte sig til rette på mor-nerverne og bare prikke løs på dem for at teste hvor mange gange der skal til før hun ringer til Lola og råber "sguhelved" ind i røret.

Andre gange - de fleste faktisk - bærer jeg over med knægten og svarer på alle hans firs millioner "hvor-længe-er-der-til"-relaterede spørgsmål. Imponerende hvad man kan lire af på rygraden.

Nå, men denne gang skete der noget banebrydende. Jeg rakte knægten en stor rejsetaske og bad ham pakke noget duplo. Tænkte det kunne holde ham hen i 3 minutter. Det kunne det også. Plus en rund time!!! Hvor han en for en dumpede en klods ned i tasken og ved HVERT stykke duplo råbte "Oggggg den her ska med!"

Nogle gange gider karma bare gerne samarbejde.





Til gengæld var vi kun lige bakket ud af indkørslen: "Når er vi der? Far?"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar