Follow by Email

onsdag den 29. februar 2012

Status:

Den mindste sover trygt krøllet sammen hos mig.

Storebror er indlagt på Riget - nu til observation pga. krampeanfald - med sin far ved sin side.

Imorgen skal den lille have fjernet sting fra flænge hos doktor. Det er jo bare en bagatel. Ved ikke hvad storebror skal. Han blev faktisk indlagt idag med muskelbiopsi for øje. Men så fik han kramper kort efter indskrivningen og blev en slatten lille fisk og skal ihvertfald helt sikkert IKKE i fuld narkose (til biopsien) foreløbig.

Ved ikke helt hvordan jeg har det. Men mathed og fladhed er vistnok de to ord der rammer bedst.

Pludselig blev der vindstille...

Dagens Dybsindige:

Efter storm kommer stillevejr. Det skal man jo lige huske på.


....Meget dybt hvad?

Nå men kliché or not too kliché: Ihvertfald er de seneste ugers humørmæssige stormvejr hos frk. Enevælde herhjemme tilsyneladende ved at klinge af og hun er gået fra krampespasmer og kogalskab v. af- og påklædning over til medgørlig krammemus v. af- og påklædning.

Det kan man saftsusemig kalde stilhed efter storm.

tirsdag den 28. februar 2012

Fuld pris med pris på!!

Jeg har egentlig ikke så meget på hjerte lige idag. Derfor fotos.

Det eneste jeg føler trang til at belemre jer med er:

At så var man et kæmpe kvaj at drøne til boghandel (10 km fra husstanden), blot for at kunne konstatere 2 ting:

1: Man havde glemt boggavekort (på 500 kr...Immervæk en slags brugbar værdikupon ikke?) derhjemme.

2: Bogladen var plastret til med gule skilte om Det Store Skingrende Bogudsalg, der fløjtes igang... imorgen!! Og da man alligevel trodsigt vadede ind blev man oveni hatten mødt af gule afspærringsbånd rundt om alle stande med gule tilbudsmærker på bøgerne!! For man måtte først pille ved dem imorgen jo!!! Dramatik dramatik og ståhej.

Jeg skulle købe nogle bøger til min søn. Som skal indlægges på Riget i 2 dage til undersøgelser imorgen med sin far ved sin side (mens jeg sørger for frk. Enevælde herhjemme...). Min  lille seje soldat på 5 år skal sgu ha' noget nyt og interessant at kigge i med daddy mens de opholder sig i kittelland! Så der var lissom ingen ingen mulighed for at bakke ud af minestrimmel-butikken før jeg havde hostet op med tæt på kr. 400,- for x antal (ikke-det-mindste-nedsatte) bøger med køretøjer og dyr i.

Følte på sær måde min pung var blevet drænet for mindst 800 kr. da jeg trådte ud igen.


Vil I se Frk. Enevælde også?

Må også helre kaste et billede af den lille raket-tøs.

Her er hun så.



DEN LILLE UDSPEKULEREDE LABAN. I en typisk, typisk situation med støvler på indendørs (vil ik ha dem af!!!)og efter lige så stædigt at insistere på at kunne sidde i alt for lille plastickasse. Læg mærke til drikflasken....... Den er VÆK nu! HURRAAAAAAAAAAAA

mandag den 27. februar 2012

Det er mandag

Så her kommer naturligvis Mandagens Fem Fesenheiten:


1: Det faktum at jeg ved, at jeg på et tidspunkt i løbet af de næste par dage bliver den der skal tage plaster af flænge på rollingen og sætte et nyt et på. Jeg ved ikke hvorfor. Men jeg TROR bare ikke det bliver en af livets stjernestunder. For nogen af os. Hun MÅ have brugt hele ugens "Cool Omkring Tingene"-kvote igår da hun tog alting i stiv arm.


2: Never-ending oprydning. Men HVORFOR kan man ikke bare lade ting flyde så børnene selv må lede efter deres dingenoter? Fordi man vel har lov til at føle at man styrer en lille smule. Og bare fordi. Jeg får knopper af ukurante genstande der ligger mærkelige steder. Har nok af den slags inde i knolden for fan, ikke?


3: Gøre ting som begge rollinger med det SAMME så også vil gøre. Og man ikke kan overskue det. For det er for besværligt, for umuligt, for farligt og for svært (ofte mest for en selv, ikke?)


4: At have alle hulninger i hovedet fyldt med snot så ingen gode ideer til hygge med børn kan trænge igennem og markere sig og man på det nærmeste bare lader sig føre med hen og tegne med tuscher på gulvtæppet....


5: Graden af silkeblød lækkerhed på huden i ens underansigt når man 4 dage i træk har pudset næse 38 gange pr. døgn.

søndag den 26. februar 2012

Fra klynk til cool behavior

Dagens dybe betragtning:

Det der med at man kan gå og småklynke og drysse rundt om sig selv i de daglige småfedtede sysler, ikke? Og hvor man så PLUDSELIG, når der sker noget dramatisk, bare lynhurtigt kan være på stikkerne og fattet og med et cool situationsoverblik kan handle og samarbejde og være der og få klaret ærterne uden så meget som en anstrengt rynke i panden, ikke? DEN slags kender småbørn også til, ved jeg nu!

Den seneste uges tid har den 2,5-årige således jamret som et kræ de fleste af gangene hvor hun skulle: Have skiftet ble/have sokker på/prøve at spise noget mad/have børstet tænder/vente til det blev hendes tur/rydde op/lade være med at kaste med ting og hun har tillige været på randen af sammenbrud i de (talrige) situationer, hvor f.eks. en puslespilsbrik ikke gad makke ret eller hun ikke kunne få sin fod ned i en støvle.

Til gengæld - da hun så nu til morgen snublede, faldt og knaldede hovedet ned i skarp bordkant og fik en flænge så dyb at man kunne skimte kraniet - da skete den ovenfor beskrevne lynforvandling fra Klynker til "Jeg er Klar til Alting nu - Skal vi gå Igang?!"

Jamen efter den sædvanlige 2-minutters "jeg-er-lige-faldet-og-det-gør-ondt"-barnegråd så var hun KOMPLET cool, fattet, samarbejdsvillig og klar fra vi tog køreturen (på 25 km) til skadestuen, henover ventetid på halvandentime før hun kunne blive kigget på af et par kitler og til det hele var overstået med en sårrensning, syning (1 sting) og plasterpåklistring og på hele turen hjem igen.

IKKE et klynk. Kun klarhed og skræmmende moden opførsel. Jeg sværger. Tankevækkende, ikke? At når først det gælder så kan selv helt små mennesker også vågne op til dåd, tage sig sammen, hanke op i bleen og få gjort hvad der må gøres!

lørdag den 25. februar 2012

Nogen står til skideballe...

Okay så hører I lige allesammen godt efter:

For HVEM af jer lumpne luskefimser har på et eller andet tidspunkt i løbet af natten til idag hvisket min den 2,5-årige i øret at fra hun slår øjnene op må hun godt begynde at køre sin helt 100% egen dagsorden, komplet med meninger, planer og ideer for hele hendes dag? HVEM??? For sådan en practical joke vil jeg ikke være med i een gang til!!!!

Jamen jeg kan da ikke bare pludselig efter et blink med øjenene køres i mental stilling til at være tilskuer uden Medbestemmelse & Indflydelse når jeg jo har været vant til nådigst at måtte vejlede damen og foreslå hende ting & sager bare LIDT - en lille bitte smule - i løbet af dagen!! Og nu er løbet så kørt! TAK FOR DET! NOT FUNNY! MAVESUR SMILEY og alt det pis.

Og hvad er min dag så gået med?

Kort fortalt med at føle mig bagud med 12 mål det meste af tiden!!!!
(hvor barnet nedstemte mine forslag til aktiviteter og hurtigt fulgte op med kontra'er og gerne noget der indeholdt megen aftørring og dobbelt så mange tøjskift og også gerne noget hun gik i gang med inden hun var færdig med sin formulering af sit "forslag"...).

Langt fortalt med på rekordtid at forsøge at finde den nye selvstændighedsfrekvens hun overnight er landet på, så jeg med nød og næppe har kunnet lykkes med at være på højde med bare NOGET af alt det nye hun udtænker af sig selv og - som sagt - bare går igang med!!! Og hvor jeg bare skal se på!! Og hvor jeg, hvis jeg er heldig, kan få lov til at rydde op bagefter!!

Hvad skal jeg forvente af imorgen spørger jeg? At hun begynder at slå over i spansk når der er noget hun gerne vil sige til sine dukker men som jeg absolut ikke skal høre??

Ligger ihvertfald med et halvt øje på klem hele den kommende nat for at være på forkant!



fredag den 24. februar 2012

FFFF-dag!!

...Har stadig ikke forstået hvad der skete igår aftes/ i nat (se evt. det foregående indlæg....) men vi ruller videre på trods deraf. Så her kommer

FREDAGENS FEM FEDE FORTRÆFFELIGHEDER:


1: Solen varmer. Lidt. Har I også bemærket det?


2: Min søns milde glæde ved at blive taget op når han vil "oppe til moar" og danse rundt til musik og han holder om min arm. Og vi taler om dreng på 5 år. Han er et spinkelt væsen men dog ikke fjerlet! Og alligevel kunne jeg bære ham og danse rundt til min ryg og mine arme bliver følelsesløse.


3: Jeg skal ikke mere koge sutteflaskesubstitut drikkedunk til min datter om aftenen og huske den og rationere hendes forbrug og vælge kampe om rationering af forbrug............. HURRA


4: Min store datter, der her til morgen stadig var cool med den omstændighed at drikflasken er HELT væk.


5: Mit eget syn på pludselige forandringer (man gør bare som min datter: Trækker på skuldrene og godtager uden videre de nye levevilkår....åbenbart...)


HAPPY WEEKEND!

Skal lige af med det her:

Hej. Jeg har haft det sådan her siden engang kl. 5 imorges:

KAN DET DOG PASSE??? JAMEN JEG FORSTÅR IKKE HVAD DER SKETE!!!! JEG FALDER BAGOVER NUUUUUUUUUUUuuuuuu......

Og så står jeg ellers i et dilemma lige her. For jeg er ved at eksplodere efter at hoste ud med hvad det er jeg har oplevet. Men gør jeg det så kommer jeg samtidig til at røbe min totale fallit som "Mor ved Roret".

Bumbum Nå. Nu har jeg vel nærmest sagt A så skal jeg ikke bare kaste mig ud i det?

Indledningsvis skal det lige siges (og har vist nævnt det før, men kan tåle at blive understreget IGEN): Den 2,5 årige dame herhjemme er pt på toppen af sin karriere som Verdens Hersker/Navle/Befalingsdame/Dronning/Mest usårlige Selvstændige og Egenrådige væsen. Korssssssssssssssss. Tsk tsk og alt det pjat.

Nu skete der så det igår at hendes (here we go: afsløret som skvat-mor) faste holdepunkt (udover når hun i perioder er flyttet ind og "bor" på mig...) DRIKKEDUNKEN TIL MÆLK gik istykker (ja den flækkede i toppen efter hun havde kylet den efter en af os fordi hun SKULLE have ren ble på mens hun var midt i noget andet og det havde hun været i en evighed uden at gide troppe op i "ble-pittstop" trods gentagne opfordringer...) !!!!!!!

ÅH SKRÆK! Den eneste lynafleder vi havde tilbage at mildne Hendes Majestæt med i moderate til tornadolignende humørsituationer. Og som hun fast har fået HVER aften inden hun skulle sove (med mælk i naturligvis, jep fallitten er total) og en hel del gange sommetider også i løbet af natten.

Damen er to et halvt!!! Hvorfor denne sutteflaskesubstitut?? Er jeg fra koncepterne?????!!!! Osv.

Så - nu har vi overstået det med mor-fallitten ikke? Og NU til det rigtig sjove:

Da tiden kom igår aftes hvor hun krævede den der mælkeflaske og jeg roligt forklarede hende at den havde vi jo smidt ud for den var gået istykker (det så hun heldigvis selv tidligere på dagen - og hun prøvede at bruge den og det kunne hun så ikke....), så svarede hun bare forstående "Mmmmm okay". ........??????
- Og så sov hun fandmer lidt senere helt uden scener!!!!

og hun blev ved med at sove sødt uden scener efter kun 2 opvågninger i løbet af natten hvor hun halvspagt kaldte på drikflaske og jeg forklarede og hun puttede sig til at sove op af mig igen.

Har ikke fået bearbejdet den nat endnu inde i forstå-ting-centralen.

torsdag den 23. februar 2012

Torsdag = Undredag

Ja jeg har lanceret en ny slags dag her på bloggen. Undrer mig fandme over så mange ting og her kommer en af dem:

Hvorfor sætter alle umiddelbare følelser sig fysisk i maven så man lige mister balancen lidt (eller meget)?

Kedafdethed, glæde, ængstelse, spænding, stress, savn, skuffelse, sårethed, lykke, nervøsitet, eufori og alt det andet lort der gør det til et minefelt for en at betræde verden (hvis alt man ønsker er at lalle ubesværet og ganske uberørt afsted til man sætter træskoene).

Eller er det kun mig der åbenbart har sådan en septiktank installeret inde bag navlen til alt det der slipper gennem panseret af nonchalance og kækhed?

Nå. Undrer mig ihvertfald såre over hvad det skal gøre godt for! Kan maveregionen ikke bare koncentrere sig om at sortere i alt det jeg hælder i mig af fast og flydende i løbet af dagen og så lade hovedet om alle de ikke (lige så) håndgribelige ting? Som forholdene er nu kan jeg ikke lade være med at tænke på at det minder om hvis man puttede alle dagens opgaver i en sæk fyldt med mudder og bandt sine hænder på ryggen så man ikke kunne få dem (både hænderne og opgaverne) op igen og gå igang med at få løst lidt af skidtet!

Følelser tilbage til knolden siger jeg! Så skal mine små rationelle hjælpere derinde nok tage hånd om dem og forklare dem at de er nødt til at samarbejde så hovedets indehaver kan bevare helikopteroverblikket HELE resten af dagen!!

onsdag den 22. februar 2012

It never ends...

Arhmen for hævled!

Så stod jeg der igen. Overfor Barn Uden Filter henne i Daniels børnehave.

Vi var lige trådt ind ad døren og Daniel rakte mig nogle blå fodbadehætter (I ved, dem som man tager på fødderne i svømmeren hvis man har fodvorter eller andet snask) som alle Bringere og Hentere bedes iklæde deres fodtøj henne i den kommunale. Fair nok.

Men nu stod jeg og Daniel så der i lille mellemgang - lukket inde mellem yderdør og dør ind til stuerne sammen med  lille rapkæftet (jeg kender hende godt - hun er MEGET bramfri. Bliver helt sikkert politiker engang. Eller får sit eget talksjow på Ramasjang-kanalen inden hun fylder 10!!) frøken på 100 cm, der havde fået sluset sig ind sammen med os ude fra legepladsen.

Lille Frøken: "Skal Daniel også have sådan nogle på?"

Mig: "Nej nej det er kun de voksne"

Lille Frøken: "Men hvorfor tager DU dem på?!"

Mig (vover pelsen....): "Det er da fordi jeg er voksen (lille latter)"

Lille Frøken: .... - siger ikke mere, hun betragter mig bare og jeg kan SE på hende at hun har sine egne meninger.


For #%¤##%"**¤¤!!!!

tirsdag den 21. februar 2012

Dagens Dybe Betragtning

- eller påstand om man vil:

Dem (med deres arkitekttegnede træhuse med helsemadrasser og udendørs pejs) der siger at vi mindst en gang om dagen skal huske at trække vejret og standse op og lade op og geare ned og meditere og omfavne os selv og finde vores indre svar og glo ind i et duftlys (og bare eksistere, gudhjælpeme) - alle den slags mennesker ikke? De har (og det påstår jeg rigtig nok) IKKE nogensinde været i kontakt med bare skyggen af småbørn (og slet ikke halvsløje børn og slet ikke 2 halvsløje børn hjemme på en gang hvoraf det ene af dem har groet små horn i panden siden igår).

Så lader jeg det være dagens ord. Skal prøve at skrabe resterne af min tankevirksomhed sammen til at flytte fødderne op i seng.

Ses on the other side

mandag den 20. februar 2012

De Fem Mandagsfesne

- ligger lige til højrebenet:

1: Bredden på den vifte af ting man uden videre kan foretage sig sammen med halvsløjt halvt sengeliggende, halvt oppegående, helt underholdningskrævende og også helt ugideligt barn på 2 et halvt.


2: Dagens hidtil akkummulerede mængde af initiativ-tagning her på adressen (som følge af ovenstående)


3: Den 2 et halvt åriges reaktion på hjemmelavet kattekostume


4: Den 38-åriges (moi) reaktion på den 2 et halvt åriges reaktion


5: Den 38-åriges begejstring over sig selv som mor

lørdag den 18. februar 2012

Nu bliver det eddermanme dybt:

Jeg så et TVprogram for ikke så længe siden, hvor Hjerne-Madsen lige mindede os alle sammen om at menneskets hjerne faktisk ikke er rykket en tøddel siden stenalderen....

Så tror da fanden at folk i den vestlige verden går ned med psykisk stress og depressioner og mindreværd i hobetal!!! - Vores stenalderhjerner kan jo slet ikke håndtere det daglige bombardement af informationer og holdninger og meninger og modsatrettede krav fra alle sider i de komplekse (faktisk ret kaotiske - hvis du spørger MIN stenalderhjerne...) samfund vi har skabt idag med al vores teknologiske viden og oplysthed....

Vi tror vi kan rumme det hele og det kan vi (heldigvis) bare ikke. For så slår relæet sgu fra. Gad vide hvornår vi bliver så oplyste at vi begynder at indrette vores samfund og dagligdag efter dét? - Spørger jeg så. Lige. Bare.

Ja det var så Dagens Vældig Dybe Betragtning.

Nu vil jeg glo på mine børn der sover. Jeg garanterer at min hjerne kan magte den opgave;o)

fredag den 17. februar 2012

Flere stjernestunder...

Efter Dagens (semi-)Dybe Betragtning må det være på sin plads at hoste op med.....

FREDAGENS FEM FEDE:


1: Lille barn der lyser helt uforbeholdent op og ikke siger noget og bare smiler og stråler og smiler (og stråler...)når hun spotter Kaffekværneren ved afhentning i vuggestue


2: Lille barn der råber "MOAR MOAR MOOOOAAAR" og griner overgivent når han spotter Kaffekværneren ved afhentning i børnehave


3: At vejre forår (skrid overtøj og Cars-vanter og velcro alle vegne!!!)


4: At føle sig som Jordens største multitalent når man har formået at sy en slags kattehale på et par sorte joggingbukser i str. 92...


5: At lytte til børn der snakker sammen (go home "Ugens Gæst i Lorry")


HAPPY WEEKEND!



En stjernestund - at last

Dagens Dybe Betragtning:

Nogle dage beskriver bare på fineste vis et helt langt liv:

Man vågner og fatter ikke et pluk og øjnene kan slet ikke fokusere (Fødsel, spædbarnsalder)


Så vælter man ud af sengen og vælter i det hele taget rundt (tumlingealder...)

Så bliver man kastet ud i alle mulige pligter man ikke har bedt om (skoleårene)

...Indtil man op ad formiddagen får en slags bevidsthed og synes at det må være nok! Pause! Slipper hvad man har i hænderne og sætter noget musik på mens man piller navle, filosoferer, evt. surmuler lidt over at ingen forstår en og så fedter man lidt bøvet rundt på nettet med en tåget forestilling om at finde alle svarene dér (jeps - det var så den skønne teenagealder...).

Endelig vågner man helt op og tænker at nu må man da vist hellere få noget ordentligt møg fra hånden - noget der flytter noget. Yes! (Man bliver voksen og begynder faktisk at arbejde for føden...)

Pludselig midt i det hele skal der hentes børn og så pisker eftermiddagen afsted mens man prøver at følge med og følge op og være nærværende (ja så fik man jo lige nogle børn og så går der "smut" 15-20 år på dén konto!)

Henunder aften kommer der lidt ro på gemytterne - børnene er blevet trætte af ens deltagelse og de finder selv på noget at foretage sig i intervaller på ca. 10 min. ad gangen og så kommer manden hjem! Hej med dig - godt at se dig igen, det har været hæsblæsende, hvad?? (jep - børnene er blevet store og kan - med lidt god vilje - næsten klare sig selv og man genopdager den person man har fået dem med....)

Om aftenen da der er blevet helt stille ligger C og jeg i sengen med hver vores værkende kroppe og glor fjernsyn og kan lige rumme at kaste en bemærkning afsted i retning af hinanden om hvad vi skal imorgen og hvordan vejret bliver (den søde søde alderdom/rekreationstid, hvor man da rigtig skal nyde livet sammen.....!!....)

Til sidst, da C er faldet i søvn foran tekstTV, kan man se mig stå ud af sengen igen og tusse ned ad trappen, tage gummistøvler og en gammel nusset fleecetrøje på og gå udenfor og stille mig og bare glo op i stjernerne - helt tømt for alle praktiske tanker (ja så blev jeg endelig senil og stak af fra plejehjemmet og står nu ude ved landevejen uden at vide hvordan jeg skal komme hjem og hvor hjemme er)

Så kommer C ned og skal tisse og siger hvad står du dérude for? Kom nu med op i seng! (Så fandt plejepersonalet mig og fik gelejdet mig tilbage til slumretæppet.....)

Ja jeg siger bare at det er NOGLE dage der kan beskrive et helt liv på den måde. Har også oplevet andre liv. Fx. kan der gå det meste af en dag i skoleårsfasen - hvor jeg så bare pjækker meget fra skole og hellere vil være børn sammen med mine børn. Indtil hen på eftermiddagen hvor det går op for mig at det vist er på tide at få oprettet en slags voksen-stue inde i hjernen og få udrettet bare lidt inden mand kommer hjem...

Hehe.

torsdag den 16. februar 2012

Det lette stof og Dagens Dybe Betragtning

.............Det er jo så fastelavn lige henne om hjørnet.
(Og KUN pga. jeg vistnok oppe i en pink sætning her på siden har pralet med at være rimelig urystelig så bryder jeg IKKE ud i: AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH HVAD SKAL JEG GØRE HVAD SKAL JEG GØRE!!!)


............

-Kaffekværneren har stået i lang tid helt stille ude i køkkenet......
- og stirret på sin kaffemaskine i forsøget på at heale den om til en symaskine.

Da det overraskende nok ikke lykkedes i første forsøg greb hun frisk til den antagelse at man vel også kan komme riiimelig langt med en køkkensaks, en rulle grå gaffatape og en håndklipser.

Stakkels hendes børn på mandag.



Nå! - Det lette stof (hødr hødr) til side og fat i Dagens Dybe (har jeg jo sagt noget med jeg skal igang med her på bloggen, støøøn):

Den fornemmeste opgave som forælder, mener Kaffekværneren, er at formå at være i kontakt med både sin voksne og barnlige del i samværet med sine børn.



Så smutter jeg også en stund. - Skal finde en synål og noget tråd. Meget grænseoverskridende. Og jeg ringer IKKE til min zzzzzzindsygt for designer-sy/strikke-kreative seje mor (hun syede fx. engang et snefnug-kostume til mig da jeg var 7 år og det blev simpelthen så bedårende. Med hjemmegjorte snebold-pon'pon'er, A-formet sneprinsesseagtig kjole og en lille hjemmegjort is-krone med perler og shit. Hvem sagde præstationsangst her?????!! for hulan!)

mandag den 13. februar 2012

Det er jo mandag

Sååå.... Nå. Kan vel lige diske op med de mandagsfesne inden jeg nok forlænger min afspadsering med et par pjækkedage og SÅ er jeg også tilbage!!...Henad torsdag.

Here we go:

1: Min succesrate når det kommer til forsøget på at holde to børn på 2 et halvt og 5 år beskæftigede på et standardhotelværelse i mere end en halv time - og det uden at frygte klager fra dem der bor nedenunder..

2: Min samlede viden om effekten af langtidstålmodighed

3: Min samlede viden om hvilken effekt det kan have på en 2,5-årig (der er på toppen - håber jeg - af sin enevældeperiode) hvis man fastholder et NEJ i mere end en halv time...

4: Hvide potteskjulere

5: Potteplanter som art

torsdag den 9. februar 2012

Afspadsering

Her er lukket ned et par dage - sandsynligvis ugen ud - har en del hængepartier der skal ordnes..

mandag den 6. februar 2012

Gud bevare Fatningen

Så mener jeg lige noget dybt igen:

Hvis ikke man selv passer roret og bare giver slip fordi "det er også bare de andrezs skyld" så kan man bide sig selv i næsen på at alting tilter inden man kan nå at sige "Hov? Sådan var det HELLER ikke ment!"

søndag den 5. februar 2012

Kan ikke vente

med at mene noget dybt:

Alt hvad man tænker og gør har altafgørende betydning for ens fremtid. Og man er selv mere herre over det end man tror. Og jeg skal være den første til at erkende at det har taget mig år at nå frem til den aha-oplevelse. Og jeg falder stadig i med at tro noget andet (=at jeg ikke kan gøre for at jeg er havnet i den her situation).

Man har dermed et kæmpe ansvar for sig selv. Fordi man har denne bevidsthed.

Og helt ærligt. Nogle gange gider jeg det bare ikke og så opfører jeg mig som en idiot.

Breeeeeeeemmsss!!


Har rundet mit blogindlæg nr. hvad? 70? - eller sådan noget.

Og nu har jeg fundet lidt ud af hvad det her blogging faktisk er for noget. Og lad mig sige det som det er:

Det er pisseligegyldigt i andres end ens egne øjne.

 Åhhhr alt det "mig" og "jeg synes" "men sååå sagde jeg"... blaaaahr

- Når jeg bladrer tilbaaaage i mine indlæg... Hooold da kæft en gang ord-ævl.

Men det er sjovt!

Jeg har det faktisk skide skægt med at smække op nogle anskuelser omkring min lille bitte verden.

Der er bare en ting.

Jeg vil gerne mene noget rigtig dybt.

Så fra imorgen vil I næppe kunne kende mig. Så siger jeg ikke mere.

Hvem har trykket på sneknappen, del 2

Hov? Vent lidt. Jeg skal lige prøve noget....heheheheheheheheeeee

(rømmer mig ligeførst "HRØMMM" "ARRHRØMM-RØMM")


....


"gernn' ha'! sol og afslapning!" "gernn' ha'! sol og afslapning!"
"gernn' ha'! sol og afslapning!" "gernn' ha'! sol og afslapning!"
"gernn' ha'! sol og afslapning!" "gernn' ha'! sol og afslapning!"
"gernn' ha'! sol og afslapning!" "gernn' ha'! sol og afslapning!"

......

.........

Øv.

Hvem har trykket på sneknappen?

"gern'ha! udålaij!""gern'ha! udålaij!" !""gern'ha! udålaij!"  !""gern'ha! udålaij!"  !""gern'ha! udålaij!"  !""gern'ha! udålaij!"  !""gern'ha! udålaij!" !""gern'ha! udålaij!"  

  (=vil gerne ud og lege. N.U.!!!)


- Gæt hvem der har messet denne sætning ud i een køre fra hun stod op (og så det nye hvide lag udenfor) og indtil for en time siden (= ialt 3 timer...) hvor nogen gav op og hældte hende i en flyverdragt (ja så blev jeg udelukket fra svarmulighederne dér)!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

lørdag den 4. februar 2012

Skrabmig.op

Jeg er. så træt. Efter at. have.  ..have ...zzzzzzzzzzzz hva??!! nåh... have  forsøgt på (og vist nok noget hen ad vejen lykkedes med) at genopfinde. mig selv og. min. entusiasme. og hittepå-somhed ca. 48 gange overfor børnene og deres never-ending krav på deltagelse. fra min side i løbet. af denne laaaaaange KOLDE. lørdag hvor vi har været dømt til. at blive INDE fra start til slut. Jeg er så ud.mattet at jeg er nødt til at holde.punktumspause mærkeligesteder i sætningerneog nuorker jeg hellerikkeat finde mellemrumstasten mellemhvertord længere.

fredag den 3. februar 2012

It's friday

og vi bringer fluks De Fem Fede:


1: Ikke at blive anråbt af nogen på under 115 cm henne i Daniels børnehave (men nu havde jeg også farmor med som "buffer" idag. Hehe).


2: Det er så hvinende hyle-koldt udenfor at man skulle være en spasser hvis man trak i løbetøjet.... (= ahhh Tæpper og Telly)


3: Børn der vågner kl. halv 6 (hvor C allerede ER ude af døren og på job) så man har en 110% legitim grund til at inhalere 6 kopper kaffe inden kl. 7.


4: http://www.dba.dk/ - tror sgu snart også jeg køber alle dette års fødselsdags- og julegaver dér....


5: Vi er i den sidste vintermåned. Har I opdaget dét??? Jubiiiiiiiiiiiiiii


Luk røven Dorte

torsdag den 2. februar 2012

STRAM OP! For h....

Gid man kunne give sig selv et kæmpe LOS i røven hver gang man vænner sig til (og derpå glemmer) de gode ting og bliver sløv i betrækket (og dermed en halvvranten gås). Ligesom man nogle gange kan lykkes med at banke lommelygten 12 gange hårdt bagi så pæren begynder at lyse jævnt igen up front. Kan I se hvad jeg mener her.....?

SÅ skulle der eddermugme losses til når man f.eks.:

-mugger over hvor koldt det er (Stort syngende los i røven for at have glemt hvor fedt det er at man har tag over hovedet)

-ikke kan finde noget ordentligt musik på bilradioen ("hurra du kan køre bil = frihed". Nå havde du glemt det? KÆMPE LOS!!)

-synes man ikke rigtig kommer ud og UDretter noget (sikkert fordi du lige har brugt oceaner af tid på at skabe nogle trygge rammer for dine børn derhjemme - LOOOOS for glemsomhed)

-ikke har noget tøøøj at ta' påååå (for jo man har! Og det er fedt at have tøj. LOS)

-måske synes man ikke forstååår halvdelen af det den 5-årige siger (universets kræfter må samle sig her for at give ens fod energi til årets største L.O.S. i  ens egen R.Ø.V for lige at glemme at for godt et år siden kunne drengen ikke sige et eneste ord endnu. Hvor fedt at han kan sige flere SÆTNINGER idag og man kan have det privilegium at forstå halvdelen af dem)

Find selv på flere....









Slap igennem krydsild

Skyndte mig at smække lågen på vej ud af Daniels børnehave her til morgen efter at være blevet råbt an igen af dreng (den samme som igår? Aner det ikke. De har allesammen Spidermantrøjer og cowboybukser på de små sata.. trolde og de lægger alle hovedet helt om på nakken når de kigger op på en): "HVAD HEDDER DU??!" 

Mig: "(åh nej!!!!!!!!...) Dorte"

#SMÆK#  

..... Dreng (fra omme bag låge): "HVAD HEEEEDDER DU??!"

Mig: "JEG HEDDER DORTE! HAV EN GOD DAG"

Dreng:"HVAD HEDDER DU?"

Mig: "(okay vi kører vist i samme rille idag, pyh.. - Ingen nedsablingsspørgsmål? Ikke noget med "Hvorfor er du helt hvid i hovedet?" eller "min mor er smukkere end dig!" eller "du ser sjov ud HAHAHA!" ??? - godt så giver jeg den sgu en over nakken) JEG HEDDER DORTE, DET ER MIT NAVN, DORTE DORTE DORTE OG NU ER JEG VÆK PIST BORTE TRAAALALUUU"

onsdag den 1. februar 2012

Åh verden verden verden

hvorfor kom dog den daaaag
hvor jeg ik så mig tilbaaaage
Og derfor buled' bagskærmm'nn på bilen!!!

###%%¤¤&***

... Kan blot undskylde med at jeg ikke var mig selv da jeg satte mig ind i bilen fordi jeg 20 min. forinden havde denne "samtale" med en lille børnehavedreng (for fanden!): Ham: "HEJ!". Mig: "Hej med dig!"..... Ham: "Er du en mand??"

??.... 

 ###%%¤¤&***