Follow by Email

fredag den 17. februar 2012

En stjernestund - at last

Dagens Dybe Betragtning:

Nogle dage beskriver bare på fineste vis et helt langt liv:

Man vågner og fatter ikke et pluk og øjnene kan slet ikke fokusere (Fødsel, spædbarnsalder)


Så vælter man ud af sengen og vælter i det hele taget rundt (tumlingealder...)

Så bliver man kastet ud i alle mulige pligter man ikke har bedt om (skoleårene)

...Indtil man op ad formiddagen får en slags bevidsthed og synes at det må være nok! Pause! Slipper hvad man har i hænderne og sætter noget musik på mens man piller navle, filosoferer, evt. surmuler lidt over at ingen forstår en og så fedter man lidt bøvet rundt på nettet med en tåget forestilling om at finde alle svarene dér (jeps - det var så den skønne teenagealder...).

Endelig vågner man helt op og tænker at nu må man da vist hellere få noget ordentligt møg fra hånden - noget der flytter noget. Yes! (Man bliver voksen og begynder faktisk at arbejde for føden...)

Pludselig midt i det hele skal der hentes børn og så pisker eftermiddagen afsted mens man prøver at følge med og følge op og være nærværende (ja så fik man jo lige nogle børn og så går der "smut" 15-20 år på dén konto!)

Henunder aften kommer der lidt ro på gemytterne - børnene er blevet trætte af ens deltagelse og de finder selv på noget at foretage sig i intervaller på ca. 10 min. ad gangen og så kommer manden hjem! Hej med dig - godt at se dig igen, det har været hæsblæsende, hvad?? (jep - børnene er blevet store og kan - med lidt god vilje - næsten klare sig selv og man genopdager den person man har fået dem med....)

Om aftenen da der er blevet helt stille ligger C og jeg i sengen med hver vores værkende kroppe og glor fjernsyn og kan lige rumme at kaste en bemærkning afsted i retning af hinanden om hvad vi skal imorgen og hvordan vejret bliver (den søde søde alderdom/rekreationstid, hvor man da rigtig skal nyde livet sammen.....!!....)

Til sidst, da C er faldet i søvn foran tekstTV, kan man se mig stå ud af sengen igen og tusse ned ad trappen, tage gummistøvler og en gammel nusset fleecetrøje på og gå udenfor og stille mig og bare glo op i stjernerne - helt tømt for alle praktiske tanker (ja så blev jeg endelig senil og stak af fra plejehjemmet og står nu ude ved landevejen uden at vide hvordan jeg skal komme hjem og hvor hjemme er)

Så kommer C ned og skal tisse og siger hvad står du dérude for? Kom nu med op i seng! (Så fandt plejepersonalet mig og fik gelejdet mig tilbage til slumretæppet.....)

Ja jeg siger bare at det er NOGLE dage der kan beskrive et helt liv på den måde. Har også oplevet andre liv. Fx. kan der gå det meste af en dag i skoleårsfasen - hvor jeg så bare pjækker meget fra skole og hellere vil være børn sammen med mine børn. Indtil hen på eftermiddagen hvor det går op for mig at det vist er på tide at få oprettet en slags voksen-stue inde i hjernen og få udrettet bare lidt inden mand kommer hjem...

Hehe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar