mandag den 3. februar 2014

Efterskælv?

Det bliver en mærkelig dag på næste mandag.

For da er det både specialdrengens (7-års) fødselsdag og 3 måneder siden min mor døde.

3 måneder.

NU må hun godt snart dukke op, ikke? Det komplette fravær trænger sig mere og mere på.

Der er stadig ingen mor at sende fotos til eller til at bare sms'e om alt muligt eller som lige kommer op en tur i Punto'en når man trænger til at være barnet hun savner småkravlet for fuld blæs.

Ingen connection til Stege, Møn længere. Hendes lille byhus er sat til salg dernede.

Sidder her med nogle få materielle minder (bl.a. den dér symaskine........) og et mere eller mindre ubegribeligt savn og ude af stand til at acceptere 100% at hun er væk.

Hun blev kun 69, jo for fanden. Og kræften tog hende blot 3 måneder efter den blev opdaget.

Og hun var så glad for mine unger.

Og jeg fik aldrig snakket rigtig meget med hende det der sidste døgn af hendes liv for hun kunne ikke men ville gerne. Det er det sværeste at kapere.

Muligvis en af årsagerne til at jeg lige gik i sort dér en 14 dages tid lige for nylig.

For jeg skøjtede igennem dagene efter hendes død, henover bisættelse og julen uden at tude øjnene ud.

Og så sidder man pludselig dér midt i det mørke januar og finder ud af at det "ikke bare var noget vi legede". Min mor er her ikke mere nogensinde.

Fuck mand, det gør pissehamrende ondt.





4 kommentarer:

  1. Åh, hvor gør det bare ondt. Det er noget forbandet møg, at det ikke bare er noget vi leger. Her er jeg på snart 14 måneder, og det fatter jeg ikke en brik af. Jeg føler med dig.

    SvarSlet
  2. Kan slet ikke sætte mig ind i hvor svært det må være at miste sin mor. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige for det ikke gør så ondt. Det er sejt du skriver og fortæller os andre, hvordan det er. Håber også det hjælper dig bare en lille smule. Du er sej og endnu sejere fordi du tør fortælle om det.

    SvarSlet
  3. Føler, føler med dig.
    Det er da så helt uretfærdigt, både for dig, hende og dine børn.
    En smerte, der må være så helt ubærlig.
    Sender al den cyberomsorg, der kan skrabes sammen!

    SvarSlet
  4. Tak alle 3. Det kommer og går i små og store bølger med den sorg. Ofte er der heldigvis helt havblik ;-)

    SvarSlet