Follow by Email

fredag den 18. maj 2012

Undren&Fede

Undrer mig over hvad der får voksne danskere til at være "100% United-fan" eller "have FC Barcelona tatoveret i deres hjerte".... Hvad IALVERDEN er dét nu for en gang total-nonsens uden form og fatning? Iøvrigt er de europæiske storklubber = penge/forretning/spillerhandel. Der er sgu da ikke noget sted man kan lægge sit hjerte dér. Og da slet ikke som klaphat-dansker uden ægte gefühl og lidenskab. Tsk. Nå og videre til noget jeg ved lidt mere om igrunden:

DE FEM FREDAGSFEDE

1: ENDELIG en dag hvor vejret tillod at børn kunne defilere frit ind og ud gennem fluegardinforhænget (eller det der er tilbage af det - vores terrassedør-åbning ligner kraft...dme at der bor fattige sigøjnere på adressen snart) uden at blive råbt an af kedelig, kedelig 38-årig der kæfter op om jakker, termobukser og diverse fleecevedhæng

2: Rabarber i haven. Hvor nemt er det lige at lave rabarberkompot? For nemt. Man tror ikke man har fortjent så meget nemhed samlet i ét frajordtilbord-koncept. Og børn kan også skide nemt deltage. Og endelig få lov at hælde alt det sukker op i en skål de IKKE må ved morgenbordet (nemlig 625 gram)

3: Børn der sover FØR kl. halvotte fordi de har været med i haven hele dagen og plukke rabarber (ahr okay....i 20 minutter) og og fjollet rundt i dejligt dejligt vejr og ikke har sovet til middag og derfor trimler synkront omkuld tidligt på kvellen (bare skod at man selv er faldet i søvn af tung, tung udmattelse 10 min. eft.)

4: Peter Frödin (når skævhed og timing går op i en højere enhed)

5: En kæreste (fx. min) der bruger lang tid på at finde et kanon ferietilbud til sin lille familie på nettet. Låve.

LÅÅÅV LÅÅÅÅV LÅÅÅÅÅVE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar