Follow by Email

lørdag den 14. juli 2012

Er det overblik eller grænsepsykose?

Der er dem der påstår at den menneskelige hjerne kun kan fokusere på en ting af gangen.

Jeg hører ikke til dem.

Og det seneste bevis findes i mit seneste besøg i en H&M (i Esbjerg.... Ja jeg HAR jo antydet tidligere at husholdningen ikke kan stå inde for charterrejse til kr. hundredetusind og derpå drog de til Esbjerg, so what!).

For jeg si'r jer min fulde bevidsthed klonede sig i 3 hele bevidste stykker så snart jeg trådte ind i dette Kludeland:

En del var skarpt orienteret hen på det 3-årige tilbehør jeg havde lovet måtte komme med (jeg vidste NØJ-agtig hele tiden bag hvilket stativ hun nu kukkelurede og hvor hendes egen opmærksomhed var rettet hen - så jeg kunne tilmed regne hendes næste træk ud på forhånd) SAMTIDIG med at en anden del af mig var klart og koncist target-locked på udtjekning af relevante tøjdele på bøjlerne, SAMTIDIG med at en tredie bevidsthedsdel var sygeligt klar på hvornår jeg skulle sende både nr. 1 og nr. 2 tålmodighedsforlængende sms ud til C & Søn, der (fortsat) gloede på duer på torvet (regnede jeg med hen til et vist punkt. ... Jeg var nemlig også helt sharp på hvornår de sikkert var flyttet et sted hen med udskænkning for at fylde den ekstremt lange resterende ventetid ud...).

Jeg blev ikke engang stresset. Man bevarer vel de 3 kolde overblikke i livsvigtige situationer som denne.

Hilsen mig 1, 2 og 3 (tjek, tjek oooog tjek)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar