Follow by Email

lørdag den 28. januar 2012

Stilstand findes (heldigvis) ikke

Hm.

Hmm??

Hmmm.... - alting emmer af fred og siesta. Og så er det at jeg lige burde smække landingsstellet ned og rulle hen til sofaen og folde antennerne sammen og koble ud og af ikke? Ikke også?.....

Nææææ nej. Nænejnænejnænejnæ. "Nænæ DU!" (som især er yngstens yndlingsudtryk for tiden. Slap dog lige af, frk. 2,5 år!!!) Jeg spænder istedet som en flitsbue i øjeblikke af "tingene flyder åbenbart stille og roligt derudaf helt helt fredeligt og i samklang og hånd i hånd med Karma og de Andre af universets lyserøde og lysegrønne energier......"!

Jeg ved nemlig godt hvad der sker lige om lidt. Så sker det her på samme tid:

Den ene vågner og den anden vil have det hele og det halve og den tredie skal skide og ting falder ned og telefonen ringer og der dukker en regning op og den femte keder sig og den sjette kommer på besøg og der er ikke mad nok og pæren sprang lige og bilen er røvbeskidt og den syvende piller ved kontakter og tænder/slukker for fjernsynet til der dukker en mærkelig grålysende bjælke henover skærmen der ikke vil gå væk og hvornår skal man få tid til at gøre nogetsomhelst????? For hede hule!!!

Så jeg lader mig ikke narre. Det er bare verden der tester hvor naiv jeg i grunden er. Jeg ved det. Jeg er et halvt skridt foran. HA!


....Og jeg må jo ku' li' det. Siden jeg oplever det som et tilbagevendende tema her i rodekassen (huset).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar