Follow by Email

tirsdag den 20. november 2012

Tanke-SPAAAAAAM!

Nå men da jeg nu er født på ny sammen med min mor (symbiose? Aner ikke  hvad I fabler om), må det være på sin plads at få lov til bare at rable en masse (mere eller mindre sammenhængende) tanker af sig i kølvandet på den fejende bølge af lettelse der blæste ind over os her i eftermiddag efter usandsynligt veloverstået lægetjek:

- Er du for eksempel rund, jeg kan ikke miste min mor til kræft. Det går bare ikke nogensinde. Så nu tror jeg egtl. bare hun bliver tvunget til at bo hos os forever så jeg kan holde øje med om hun spiser og drikker hvad hun skal. Er der ikke noget med, at tolv kg rå broccoli om dagen og en 20-km march om ugen (praktiseret, dyrket og indtaget flittigt over et tidsspænd på 5 år i streg) skulle nedsætte risikoen med 80%? Godt, sæt igang! - Og hendes nyopererede knæ skal jo trænes flittigt så der er dobbelt-win mht. mange-kilometer-marchen.

- Ved I hvor mange lorteassociationer der kan ligge i samtaler mellem en selv og den berørte person fra og med sekundet efter hun opdagede potentiel lortesygdoms-troublemaker-knude under arm? Jamen der kommer bare nye, kæmpe uoverskuelige betydninger ind i sætninger som "se det er tåget udenfor" (ligesom fremtiden), "Daniel har bare rykket sig SÅ meget på det seneste" (hvor meget kommer hun til at opleve af dét fremover?"), "Jeg pakker lige min taske" (ja og snart er det pakke og på sygehuset), "jeg skal bare have en enkelt mad" (ja og hvor længe endnu kan hun spise selv?), "jeg skal fandme ikke have endnu en knæoperation" (nej og når det så at blive aktuelt i det hele taget?). F.U.C.K. mand, jeg tror både min mor og jeg har været den slags dystre eftertanker igennem ved hver ytring om noget som helst til hinanden gennem det sidste halvandet døgn. Fordi vi begge var sikre på det ikke var noget godt, det her hun havde opdaget. Og hun er nyligt blevet opereret for livmoderkræft. Der sad MEGET og de fjernede det HELE og det havde IKKE bredt sig. Men nu? Havde der så alligevel sneget sig noget videre som sad dér og hyggede sig oppe under den ene arm?

- Er du gal man bliver fokuseret. Indædt koncentreret om at stay cool til der er vished. Troede egtl. ikke jeg kunne. Har altid regnet med at hvis sådan en udfordrende situation ville dukke op med min mor, så ville jeg gå helt fra koncepterne og falde fra hinanden i afmagt og give efter for en sindssyg angst for udsigterne og bare sidde og hyle op af hendes arm. Men jeg holder åbenbart så meget af hende at der ikke var så meget slinger i valsen: Det var mig der skulle være klar hvis min mor ikke kunne bære den skide uvished. Og så overrasker man altså sig selv. Åbenbart. Lille forsagt optur over den kendsgerning.

Nu må det være nok for idag. Bortset fra: JAAAAAAAAAH! ALLE GRUMME ANELSER GJORT TIL SKAMME!

Og lad os så feste videre.

2 kommentarer:

  1. Okay pyh det lettede! Synes, det er helt på sin plads, at du lige er vældig tilfreds med dig selv, over at du ikke bare sad i et hjørne og flæbede :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Man er vel blevet våksen, trods alt. På nogle områder... ;o)

      Slet