tirsdag den 24. januar 2012

Min dreng

Om ca. 14 dage fylder min dreng 5 år.

På det år der er gået siden hans sidste fødselsdag har han udviklet et sprog, en gangart, en endnu mere nuanceret og elskelig personlighed og hans fysiske formåen er NÆSTEN FORDOBLET. Må skrive en sang. Sidste år rullede jeg mig ud med denne:

"I dag er det Daniels fødselsdag
 HURRA HURRA HURRAAA
Og se hvor han har lært at gå
Hans glæde får man øje på
En dreng med glimt i øjet og et smil vi få

Vor Daniel-dreng er glad for mad
 NAM-NAM   NAM-NAM   NAM-NAAAAM
Han spiser alt med velbehag
Og særligt gerne hjemmebag
Han peger meget ivrigt på den største kage

Du lillemand vi elsker dig
HURRA HURRA HURRAAA
Og tænk nu kan du sige ord
Og spørge løs til far og mor
Om hvad er det? Og hvad er det? Og det? Og det?

Til sidst vi råber højt i kor:
HURRA HURRA HURRAAAAA
Hvor Daniel dog er nået langt
Han sidder nu så stolt og rank
Det er så man bli’r blød og øjet bli’r lidt blankt"

Ja jeg ved det. Må hellere gå i tænkeboks allerede idag, hvis jeg skal nå at overstråle dén levering med sang nr. 2. Har jo inviteret de samme gæster for fanden.





2 kommentarer:

  1. har totalt optur over ikke at være den eneste, der ryster festsange på ægte tante-Erna vis. Herlich... Tror sgu jeg bliver hængende her og følger med :-)
    Kh Teresa (kaffe&T)

    SvarSlet
    Svar
    1. haha - jamen Tante Erna-måden er sgu lige i skabet når man vil lufte følelser i en festsang. Ikke så meget sarkasme dér!

      Slet