fredag den 30. august 2013

Nå okay, jamen så siger vi det.


Har været gennem lidt af en rutschebanetur den sidste uges tid. Hvorfor det?

Jo, for momse ligger pludselig på hospital med infektion og skrammel.

Så kommer der en yngre læge for nogle dage siden og fortæller at der er metastaser i bugen og ikke nok med det, men der er så livsforlængede kemo at komme efter og det er hvad der nemlig bare er. Bum.

(her følger så et døgns tid med gråd og tænders gnidsel og jeg kører derover og sammen får vi samme besked af samme doktor og mere sort-sind og ubærlige tanker og gråd og tændergnidsel)

Dagen efter ringer min mor så og siger at en anden læge er kommet og har sagt det slet ikke er sikkert det er kræft og der er ikke tale om nogen metastaser. Og ingen mere eller mindre akut overflytning til Roskilde Sygehus som ellers var planen dagen før. Og senere samme dag bliver denne besked genbekræftet af en tredje læge: Ingen kræft eller kræftlignende tilstande fundet.

Nå men det er da bare fint. Andet vi skal vide? Ellers er vi på mobilen.

Hilsen nogle, der er kørt over af en asfaltudlægger (med anhænger) inde i deres hoveder.

5 kommentarer:

  1. Ej, da osse... men heldigt beskederne blev givet i den rækkefølge selvom man da godt kunne have syntes, at det overhovedet ikke kunne ske. Go' bedring med hende og go' weekend.

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja godt det var dén rækkefølge. Og tak. Og i lige måde god weekend:)

      Slet
  2. Jøsses da!!

    Punkt 1 er det da godt, at din mor IKKE har kræft.

    Punkt 2 er det altså bare SLET IKKE i orden, at yngre læge plaprer ud med en hel masse, som åbenbart overhovedet ikke er verificeret endnu.

    Jeg håber, der hurtigt bliver styr på din mor, og at I alle sammen kan få samlet jeres asfalt-befængte hoveder op igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min mor har også påtalt det, så det skulle gå videre til de rette... Hun er vistnok i bedring men man holder alligevel vejret indtil vi tør stole på noget konkret....

      Slet
  3. Av for pokker.
    Dejligt, at det ikke er kræft. Men sikke en unødvendig tur rundt i angst og frustrationer. Det burde jo ikke kunne ske.
    Håber I er landet på benene igen. Kram

    SvarSlet