fredag den 8. juni 2012

Undren og Fede

Jeg undrer mig over hvorfor jeg bliver VED med at købe:

*Avocado'er
*En trillebørfuld gulerødder af gangen
*Laksepaté
*Brødmelblandinger

Men så BRUG det dog, menneske!! Har du måske anskaffet dig det for at have til værtindegaver??? ..........Gad da nok ikke få en kurv med 60 gulerødder og en laksepaté nede i. Heller ikke selvom jeg godt måtte beholde kurven. Eller der var cellofan om.

Nå det kan vi jo ikke sådan sidde og tærske mere langhalm på, så her kommer straks

FREDAGENS FEM FEDEHEDER:


1: At smøre madpakker om morgenen med 2 småbørn rundt om som også gerne vil smøre madder og det får de lov til og det hele går ikke op i hat og briller. Ved ikke hvorfor det ikke gjorde det men det gjorde det bare ikke!? (Fandme næsten uhyggeligt. Har jeg nu kuet dem så de aldrig mere tør lave ballade???...)

2: At bestille et batteri til pc'en fra HongKong via liiiidt spøjs hjemmeside (uha-uha-uha-uha) og det så faktisk dukker helt pålideligt op en uge efter. Haha! Jeg vidste da godt hele tiden det ville dukke op.......................

3: Havetrampoliner. Hvor genialt et legeredskab er det lige? Man hælder bare børnene (og også gerne sig selv) ind gennem forhænget og så går de (vi) igang med at hoppe og de (vi) bliver røvskarpe udi det motoriske. Og vi får et eksemplar lige om et par dage. Jubi.

4: Forkølelser der er på retur. Man sætter nemlig lige lidt ekstra pris på fænomenet "opklaring" (altså i betydningen "når noget klarer op", ikke at man "opklarer" noget. Bevares. Så opklaret er jeg heller ikke at jeg kan opklare noget som helst...)

5: Nutella.  ... Jamen HVAAAD? Den store skal have noget sul på sin tynde stængel-krop og han kan inhalere den ene tyktsmurte nutellamad efter den anden.Og der er jo sunde nødder i også. Og rugbrød nedenunder. Som regel....


RIGTIG GOD WEEKEND

2 kommentarer:

  1. Åh, jeg har lige fundet din blog, og det er den bedste overspringshandling fra opgaveskrivning jeg overhovedet kunne forestille mig! Dette indlæg fik mig til at grine højt - jeg køber også ALTID gulerødder og avocadoer i store mængder, og gulerødderne når næsten altid at rådne i en skuffe i bunden af køleskabet. Men, tak!

    SvarSlet