Follow by Email

onsdag den 10. oktober 2012

Lad os få det overstået:

Jul (ja,  jul).


Her er hvordan jeg har det med julen hvert år indtil 1. december:

- So last decade.

- Det var iorden at jule og tærske traditioner med manér dengang i forrige (og atter forrige) århundrede hvor livet var en alvorlig ting uden ipads og man kæmpede for at holde varmen og holde ud. Da gav det mening at fejre noget sammen og for en gangs skyld frådse i flæsk og nye træsko pakket ind til den man havde kær. Og man troede rent faktisk på nissen. Så også thumbs up for at lillemor -eller far traskede op på loftet med en gang julegrød. Og dengang gav det god mening at sende Jesusbarnet m. familie en venlig (ja vel nærmest en ydmyg) tanke og tak for det man trods alt havde at gøre godt med i livet.

- Fuldstændig idiotisk at falde i svime over noget chokolade i en papkalender idag.

- Og mandler, marcipan og pynt? Kan ikke se det fortryllende. Rykker ikke ved min grundstemning (noget med at livet er her og nu og om lidt sker der noget nyt og lad os se hvad det er) at hælde ekstra sukker og fedt indenbords mens jeg kigger på nogle juleglaskugler med pyntebånd og grønt.

- Gaver? For åndssvagt. Og alt det papirspild. Og folk der ønsker sig ting fra Inspiration skal bare få sig en tid hos en psykolog. For de er godt nok faret grundigt vild!

- Lave mad og sukkersager fra bunden? Det kan man da gøre hist og pist til hverdag. Hvorfor piske rundt en hel måned og producere pebernødder og finskbrød og julemedister? For klamt og for meget og for lamt.

Alt med måde, si'r du? Man kan bare lave den jul man selv synes? Jamen hvorFOR skal man i det hele taget forholde sig til emnet? Julen er aflyst. I år. Jeg mener det. Den er ligeså absurd som kongehuset. Tjener intet formål andet end at holde sig selv i live fordi vi er enige om at holde skidtet gående.

.....

Efter 1. december er det så at jeg plejer at trække lidt, ja bare en lille ubetydelig smule, i land:

"Nåhhhr se nisserne i vinduet, Lærke (Daniel har indtil videre været ligeglad. Jul er for abstrakt for ham, han fatter (ligesom mig) ikke hvad hele hurlumhejet går ud på og han er pænt ligeglad)!!".

"Nej hvor er det hyyyyyggeligt med alle lysene, hvad C.? Har du hængt VORES kæder op? SKal vi ikke have nogle flere? Hvad med de der istap-nogen, man må kunne få dem i metermål oppe i XL-byg, tror du ikke også?"

"Ih jeg må op efter kasserne med pynt (ups - sagde jeg kasserne... i flertal?) og hænge det HELE op inden børnene kommer hjem så de kan blive stumme af betagelse (gælder stadig mest kun Lærke)".

"Aj se den der åndede træ-elg med englevinger. Den må jeg lige nødt til at købe. Sagde du kr. 499,-? Nå ja men så må jeg bare lade være med at få nogen nye vinterstøvler. De gamle fra fakta er da også vildt pæne stadig".

"Vi SKAL altså også selv bage vanillekranse i år, C. Det gjorde vi altid derhjemme, hvor vi børn var med".

"Hvilken julekalender ser du/I/jeres børn? Nåh ja den ser vi også! Eller mest mig faktisk, hahahaaaa!"

"Har vi plads til et lille juletræ i år, C.?"

"Jeg må også ud og finde adventsgaver til børnene - bare for lækkert at få en lidt større ting 4 gange istedet for alle de 24 små dimser, siger du ikke også det, C.?"

"Jeg må ringe og få min mor til at lave adventskrans. Kan den ikke stå i køkkenvinduet? Eller gider du montere en krog i loftet derhenne, C.? Så er der jo heller ikke nogen små pilfingre der kommer tæt på av-av-lysene, vel ej, C. Vel?"


.... Gider nogen putte mig i en papkasse og sende mig derhen hvor peberet gror senest d. 30/11?

Thi Gud fader, at man stadig er til fals for den slags traditions-faldera.

2 kommentarer:

  1. Jeg lover mig selv hvert år, at jeg ikke vil støtte butikkernes julesalg (chokoladekalendre, konfetti, pynt, crap)i oktober måned.

    Men det er jo chokolade, for fa'en!!

    Jeg lover mig selv hvert år, at jeg vil købe julegaver i god tid...

    Men HVERT år løber jeg rundt på Strøget som en abe med et vildt udtryk i øjnene den 23. december.

    SvarSlet
  2. Haha! Jeg lover mig selv hvert år at lave marcipankonfekt. Men det ender altid med at marcipanrullen ligger i skabet til efter nytår, hvor C (min kæreste) begynder at skære skiver af den og proppe i munden. Rigtig julehygge dér.

    SvarSlet