onsdag den 31. oktober 2012

Dagens opture (can't stop)



DAGENS LYSPUNKTER - ET UDPLUK:

- Jeg løb længere end for 4 dage siden. Helt uhørt. Jeg løb så langt:
*at jeg på et tidspunkt  undervejs blev helt ræd for ikke at kunne stoppe igen (men det kunne jeg, viste det sig. Mini-optur inde i opturen itself).
*at mit løbefodtøj (der ligner tygget tyggegummi. Nå det har jeg nævnt før? Men ikke det her:...) mod vejs ende føltes som tygget tyggegummi med varm spyt i.
*at jeg ikke kunne huske hvad tid jeg egtl. var taget afsted hjemmefra, da jeg omsider atter satte mine ben i indkørslen (men det kan skyldes at jeg ikke ligefrem skyder med skarpt i forvejen, udi hukommelses-håndtering, før jeg har fået nr. 3 kande kop kaffe eft. morgenvækning. Og det er jo ikke negativt ment. Bare tørre facts om virkeligheden).
*at jeg håbede jeg endelig havde løbet very ugly løbesko i total-smadder så der ville være belæg for at investere i noget mere sko-lignende væsen. Måtte ved hjemvendelse konstatere at jeg alligevel ikke løb helt langt. Har stadig very ugly og meget intakt løbefodtøj.

- Hende den 3-årige har næsten KUN sagt opturs-ting idag. Nævner lige nogle eksempler: "Okay!" (som accept af noget jeg har foreslået/forklaret/bedt hende om!!!!??!), "Gå bare ind til ham" (sagt med den mest rolige, fattede og forstående stemme om mine nervøse steps og trippen rundt ude på badeværelset hvor jeg forventedes at stå klar til at tørre, samtidig med at jeg i hovedet var mest inde i stuen hos den 5 ethalvt-årige som trængte til lidt opmærksomhed), "Det' sjovt!" (sagt med overstadighed om noget jeg fandt på vi ku' gøre!!??!!), "Må jeg gerne få mere?" (majs. Eller var det chokoladekiks? Det er egtl. ligemeget. Hun spurgte pænt. Og så havde jeg (næsten) givet hende en hest, hvis det var det hun havde spurgt så pæ-ænt om).

- Jeg har taget hul på at lede efter potentielle fremtidige alternative skolemuligheder til min særlige dreng med særlige behov. Til hvis nu jeg (jeg mener "vi". Mig og C) må stemme "NOT!" til whatever kommunen ender op med at kunne fremlægge af endeligt tilbud. Åh det føles godt. At handle lidt på egen hånd. Og tro mig vi har indtil nu fået god behandling af de lokale beslutningstagere. Alt har stort set flasket sig og virket i konstruktiv retning og med en dreng der trives i normal børnehave med støttepædagog. ...... - Jeg ruster mig bare....That's all.


3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Jeg anskaffede mig engang det mest selvlysende, lyserøde løbetøj... Simpelthen som motivation for løb. Det var så grimt, at jeg spurtede af sted, for at folk simpelthen ikke skulle kunne genkende mig.

    Men hvor er det ellers skønt, at tingene går så godt. Det er hyggeligt at læse om :)

    Mvh Saskia

    Ps. Skulle bare lige redigere en grim stavefejl (I know, I know, men man læser vel til lærer) - derfor den første evigt mystiske fjernede kommentar ^^

    SvarSlet
  3. :o) Haha - det pink lyn. Og ja NOGLE ting går rigtig godt - og tuner man mere ind på dem så er det andet skrammel man roder med jo til at holde ud alligevel, erfarer man;o)

    SvarSlet