lørdag den 6. oktober 2012

Tilfældigvis er der jo bogudlån. Say WHAT?!

Åh hold nu op - Dårde - med at være så sen til at finde ud af at opdage ganske enkle ting, der bare har ligget lige til højrebenet hele tiden.

Hvorfor har ingen fx. lidt før hjulpet mig til at indse hvor genialt et udflugtsmål BIBLIOTEKET er? For børnene og mig! Come on, jer der ved hvor meget jeg hænger i håndbremsen  med at være langt fremme med noget! Hvorfor saaaaagde I det ikke op i mit ansigt en af de utallige gange dengang jeg pev lidt over mangel på hittepåsomhed udi "fællesoplevelser med børn uden det behøver være Legoland"?

Nu har jeg så selv måttet finde frem til den store åbenbaring. Ved et tilfælde (naturligvis). Fordi borgerservice er landet på lokal-bogudlåningscentralens territorium (de deler lokale. Sagde jeg lokale? Jeg mener hele landets lokalbiblioteker lagt sammen og med væggene revet ned imellem dem) og vi skulle ned og forny den 3-åriges pas. Alle 4 myldrede vi dertil. Til Faxe, that is. Og trådte ind i kæmpe stort lyst slaraffenland af plads og hyldemetre. Der var fællesskranke for pas-udstedelse og bogudlån.  .... Startede med det samme med at lade være at bede om at låne et pas og få trykt en bog. HARHARHAR!....Kender sjældne gange min besøgelsestid når det kommer til flade jokes, heldigvis.

Wellwell. Åbenbaringen slog mig dernæst med en sådan kraft at jeg må have lignet en af de tyske Hausfraus i tyske (ja tyske) reklamer for skyllemiddel hvor damen får overrakt DAS Wundermittel og alt i hendes Hausfrau-leben går derpå som en leg til hendes dages ende. Sådan må jeg have strålet i mild taknemmelighed og ekstase. Bortset fra at jeg ikke havde babyblå uldsweater bundet om halsen udover en snehvid dameskjorte ovenover et par bananfarvede slacks. Og bortset fra at jeg heller ikke havde goldenretrieverfarvet tykt og blødt, blødt hår mit Schwung. Og bortset fra at jeg heller ikke lignede noget der var vågnet op. Men ellers må ligheden have været slående hvis nogen ellers bemærkede det.

Nå hvor kom jeg fra? Åbenbaring! For......      syv Peder tjullahejsa da.


Jeg fik straks dernæst en vision: Mig og børn (og momse - for jeg vidste hun skulle dukke op om et par dage og holde mig og ungerne i hånden en halvanden døgns tid - se evt. forrige indlæg) i gadedrengehop (okay måske så kun den 3-årige afsted på raske fjed og os andre tre med hver vores gakkede gangarter. Min mor har dårlige knæ, den 5-ethalvtårige kan endnu ikke løbe ej heller hoppe og jeg bliver som regel bare trukket afsted. Eller går og raver rundt efter mobil/sut/lommetørklæder/nøgler/penge/sygesikringsbevis/en ble nede i nogle lommer indtil jeg rammer ind i noget eller nogen foran mig) fra bil hen til biblo og hive børnebøger ned af hylderne vi alle 4 sammen kunne slænge os med i biblosofa og læse og hvine og holde hinanden om skuldrene indtil en af os sagde: Gud se, det er blevet aften udenfor!


...Forsøgte så at udleve visionen her i formiddag. Jovist det blev skægt. Men det blev også (som sædvanlig) en lidt anden oplevelse end den jeg havde udmalet mig inde i min hjerne.

Fordi:

Jeg havde glemt at der nok var andre end mig og momse der ville komme til at rage bøger ned. Mine børn, fx. Jeg havde også glemt at man nok ikke må nyde mad og drikke et sted hvor der både er børn og bøger til låns (altså kun bøgerne. Til låns. For...... Otte Ostemadder da også!). Så havde jeg også glemt hvor meget ens unger larmer når de har det sjovt. Og jeg havde sluttelig glemt at børn (ihvertfald når de er mine) ikke gider sidde stille og læse på en location hvor der også er andre tilstedeværende børn OG plads til at rende fra den ene ende hyldemeter til den anden. Og - særligt for den ældstes vedkommende - hvor der er panoramavinduer ud mod parkeringsplads. Hvor der idag - som en slags ekstra tilskuer-feature - blev gravet med to gravkøer.

Men jo - det var en fornøjelig tur og vi endte op med en kæmpe stak bøger.

Tak for tilfældige åbenbaringer. Og TAK til min mor for at være med til at holde styr på småkravlet således at jeg samlet set havde 10 minutters ro til at grave nogle interessante højtlæsningsemner frem og ikke ved en fejltagelse kom hjem med 5 Alfons Åberg-historier (gaaab!) og en bog om drageflyvning. - Og èt barn.







6 kommentarer:

  1. Alt i alt en god tur til biblioteket lader det til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var så. Bliver dog måske kun hverANDEN gang jeg tager derned med begge børn fremover... ;o)

      Slet
  2. Helt ærligt jeg skulle have sagt det. Det skulle jeg fandeme. Specielt fordi jeg selv først fik den åbenbaring, da Gustav startede i 0. klasse sidste år.
    Der ligger et bibliotek i forlængelse med skolen, og vi elsker at være der (mest når vejret er dårligt - hvilket det så ofte er i Danmark) og der er ting at lege med og bløde stole at sidde i.
    Så ved du hvad: Jeg vil rigtig gerne anbefale et bibliotek ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja-du-skulle-så! Men tak for anbefalingen alligevel. Det er jo tanken der tæller...;o) Der er også ting at lege med på vores lokalbiblo. Fx. en hel købmandshandel. Og småbørneborde med papir og farveblyanter (hvorfor ikke tuscher og saks mon?...). Og sækkestole. Og den mest geniale feature: EN kæmpe kurv med et skilt: SÆT IKKE BØGERNE PÅ PLADS! LÆG DEM I KURVEN!.... Genialt for både biblo-personale og de taknemmelige forældre....

      Slet
    2. Og hvorfor læste jeg det så som "Sæt ikke børnene på plads, læg dem i kurven"? :D

      Dorte, jeg elsker dine blogs

      Slet
    3. HAHA! Det skilt havde jeg da også gerne læst og måske rettet mig efter..... ;o) Og tusind tak.

      Slet