Der skete noget mærkeligt idag.
Den 3-årige sov til middag. Sammen med mig og i to timer.
Ja det er mærkeligt nok til at jeg gider skrive om det. Jeg HAR vist tidligere understreget at der ikke sker en skid her på bloggen. Ihvertfald ikke i forhold til hvis Kronprinsen bloggede om sit liv. Eller hvis Bamse (fra Bamse og Kylling, hvis I skulle være i tvivl) havde en blog. Kan faktisk godt sidde der med småkravlet og nogen gange tage mig selv i at være lidt skabs-eddike over at Bamse har et spændende liv og oplever nyt hver dag. Med sin vandekande og spøjse venner og telttur og ting.
Nå men den lille madamme har ikke sovet om dagen siden hun begyndte at kravle, eller deromkring, og det er FAND-EDME lang tid siden! Tilgengæld har hun siden hun skrottede middagsluren (morens sidste bastion røg lige dér, suk) været god til at nå et nedsmeltningspunkt af de virkelig skrappe ml. kl. 15:30 og 17:00 (vi taler "Gå i dækning - kvinder og Daniel-drenge først. Og prøv og kast en 'Forstå-din-lille-vidunder-unge'-bog bagud efter hende for at få et forspring hen i skjul").
Så ja: Mærkeligt, mærkeligt. Og det var ingenlunde pga. feber eller andre sygdomstegn at hun lod sig overmande lige idag. Måske havde hun bare ondt af sin mor, der sikkert lignede den skrabede service-udgave af sig selv pga. en knaldende hovedpine (den er gået over, tak ellers for bekymrede tanker) og så har hun tænkt: Hm... hende får jeg ikke mere ud af før hun har fået en lur, så jeg kan da godt lige nappe en selv med det samme, hvad skal jeg da ellers lave? Bygge noget i lego? HELT ALENE? Narj....
Og så er der vel egentlig ikke mere at sige om dét. Andet end: Sgu da stadig mærkeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar