tirsdag den 25. september 2012

Savner selv de fredagsfede

Som et lyn fra en klar himmel kommer derfor:

Tre Tirsdags Totalt iorden-heder

1: Jeg har lige været inde på Unicef's hjemmeside og pille lidt ved mit månedlige bidrag. Dvs. sat det i vejret med hele 10%. Alene fordi de skrev til mig for et stykke tid siden for at oplyse mig om at de havde tænkt sig at trække 5%  mere ud af mig pr. måned til alle deres RedNogleBørn-tiltag. Det gad jeg egentligtalt ikke hidse mig op over så jeg lod dem gøre det. Men få dage efter meddelte de at de alligevel ikke turde fordi de havde fået en del klager (nå virkelig?) over deres  nye måde at stampe flere penge sammen på, fra nogle af de andre bidrags-ydere. Det kom så at sige ikke bag på mig. Men det gjorde mig lidt træt. Mest på Unicef's og alle denne Verdens nødstedtes vegne. Så derfor. Betaler jeg nu en latterlig lille rund ti'er mere hver d. første i måneden. Og det synes jeg da FarrrrrKTisk er kolonormt iorden.

2: Den 3-årige har skrottet bleen (også om natten). Kunne jeg også næsten snart være blevet mere lang i ansigtet af at jagte hende rundt i alle verdenshjørner HVERRRR gang hun skulle skiftes (=ligge ned på kommando? Og så i flere minutter si'r du? - Lærkes værste mareridt).


3: Jeg har fundet ud af at George Clooney er træls at se på. Jamen han spiller på de samme 3 charmestrenge. Lidt ligesom en iørefaldende popsang, man bare ikke kan suge mere næring ud af efter man har hørt den 10 gange. Og hvorfor er denne opdagelse iorden? Fordi så er der endnu håb for mit omløb i hovedet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar