Follow by Email

mandag den 4. februar 2013

Feberstemning intakt...

Fastelavns-faldera-hurra-feber, part two: (læs part one her )

- Må også lige nå at lave (16) små fastelavnsris m. personlig pynt på hver til at lægge ved gæsternes tallerkener til sønnens fødselsdag d. 10/2.

- Og bage fastelavnsboller og klippe masker (alle sammen m. forskelligt udtryk åffekårse) at trykke fast i glasuren på hver af dem.

- Skal helt klarrrt også nå at spæne på biblo og låne bøger m. fastelavnshistorier i, jeg kan læse for de af gæsterne der er under halvanden meter (efter vi har slået Chr. katten af tønden og trænger til at sidde idyllisk sammen m. blussende glæde i kinderne).

- .... Kan den snart 6-årige mon finde ud af at have et piratsværd i sit bælte uden at tage det op hele tiden og prøve at rage glassene ned fra bordet? For altså der maaaaangler ligesom en udklæd-gadget til hans skrud. Eller kan jeg tape en udstoppet papegøje fast på skulderen af hans piratbluse uden han opdager det? Ja. DET kan jeg da. For han kan sgu da ikke se om hjørner, vel?

- Hvorfor hvorfor hvorfor hvorfor har Den lille Selvkørende dog ikke været til at lokke i sin kattedragt endnu? Hun er jo interesseret i at kigge på den. Jeg får nervøse tics af at se hende betragte den og undersøge den uden at ville prøøøøve den! .....Nå. Men i det mindste har hun da givet den et navn. "Hvor er min katteflyverdragt? Jeg vil se den!".

Åhhhh jeg mangler SÅ meget endnu. Og hvor er hjælpen? Hvor er den entusiastiske opbakning? Jeg kan ikke få øøøje på den.

2 kommentarer:

  1. Måske du ikke kan få øje på den entusiastiske opbakning, men med dine forberedelser til festen, så er jeg sikker på gæsternes entusiasme vil være overvældende. Hvad en klo som ekstra gadget til piraten? En sådan kan vel ikke lave så meget ravage?
    Håber I får en fantastisk fest:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh tak for de opmuntrende ord! ;) ...En klo? Hm ja. Meget frisk forslag. Til at montere på en af hans luffer. Så kan han også kun pille ved ting (han ikke må) med den anden hånd. Ikke dårligt.

      Slet