Follow by Email

fredag den 8. februar 2013

Kattelist

Hehe. Hehehehehehehe.

Fandt en kat ude i den kommunale idag og tog den med hjem. Den mjavede veltilpas hele vejen ud til bilen og på *hele køreturen, indtil vi ramte indkørslen ved rodekassen (= vores bopæl). Næsten som om den kunne lide at være kat.

Så snart vi trådte ind af rodekasse-dør gad den dog overhovedet slet ikke være kat mere.

Men hehehehehe. Jeg vidste bare det ville blive attraktivt at blende ind blandt de andre katte, hunde, politimænd, spejdermænd - undskyld jeg mener spidermen! åååhh hahah - en fredagsbovlammer (doh) - og sommerfugle og prinsesser (en masse) når først jeg var ude af syne derhenne i bh her til morgen. For indtil da havde den kat, jeg idag hjembragte, pure nægtet at være kat. Tror (nej, ved) det blev en principsag for Selvkørende 3ethalvtårig ALDRIG at tage den dragt på (foran mig). Så jeg hængte den i hendes garderobe på vej ud af bh imorges og skyndte mig at løbe....

Men så dukkede jeg jo op igen senere på dagen (før hun anede det) derhenne og se hvad for et overrumplet væsen der mødte mig:



 
"WHAT? Min MOR out of the blue???!!! Pis. Nu ved hun jeg elsker den her skide kattedragt."



HE-HE-HE-HE-HE-HE-HE-HE-HE-HE-HEEEEEEEEEEEEEEEEEEE..................!


* "Hele køreturen"  = en strækning  på 500 meter. Og JA gu fanden tager  jeg som regel bilen - for jeg skal have begge rollinger og et ton bagage med ombord. Inkl. items som: Kæphest, bamse, lommelygte, lyserød pung, hellokitty-paraply, yndlingsdukke OG bobslæde. Og det er bare på EN fragttur. Og drengens sikkerhedshjelm. Og fordi samme dreng ikke kan cykle endnu. Han kan gå jojojohh- men det vil tage rundt regnet en time at tilbagelægge den bid vej så nej - det står ikke på to-do-listerne foreløbig.

2 kommentarer:

  1. Elsker din måde at anskue dine børn på.
    Ligner kattebarnet sin mor meget, så'n rent mentalt?
    Hvor ser hun vidunderlig ud i den fine dragt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun var også skøn at skue kan jeg love dig! Og ja hun ligner mig temmelig meget fra da jeg selv var barn. Jeg var ihvertfald himmelråbende stædig, grænsende til det kværulerende... Og så ligner hun mig i så meget andet som jeg ikke helt kan indfange på skrift:)

      Slet