onsdag den 20. februar 2013

Spirende bevidsthed (desværre ikke min)

Lidt mere status:

Antal gange jeg i de seneste 7-10 dage har slået baglæns kolbøtte over skred i udvikling af sønnens sprog- og omverdensforståelse: 78.

- Nu siger han pludselig: "Ta it finn u' a det moar" - når noget er for svært.
Førhen gik han bare over til noget andet.

- Nu siger han: "Kom her sid 'siden a maaaj"
Førhen anede man ikke hvornår det var på sin plads at gøre ham selskab - eller jo, men ikke så klart  og tydeligt...

-Nu får man svar når man spørger ham om noget. Om alting faktisk. Fx. om det har været sjovt, om han har hygget sig, om han har lavet det og det idag, om han er ked af det, glad, har det godt.

-Nu kan han tale i telefon med dem han kender.

- Nu kan man grine endnu mere sammen med ham over indforståede morsomheder.

- Nu tager han flere initiativer til at gå igang med noget han selv finder på (YAAAAAAY).

- Nu kommenterer han det han ser i fjernsynet (istedet for at jeg gør det.   ...Måske gør han det netop for at jeg skal holde kæft, for once....)

- Nu kalder han meget mere efter en fordi man skal komme og være med til noget eller se noget han laver.

- Nu spørger han "Må' få mere?" (og det må han naturligvis, og mere. Og endnu mere. Desværre hører Den lille Selvkørende det bare hver gang....).

Med andre ord: Nu begynder drengen at udfolde sin personlige bevidsthed på et plan hvor han får så meget positiv respons fra sine omgivelser at man kunne gå hen og kalde ham en møgforkælet unge, der kan køre om hjørner med dem der har ham kær - bare han lukker munden op.

Bølgeeeeeeeeeeeeeeeeee (Og pis også. - Skulle jeg sige fra hende på 3ethalvt. Som nu er begyndt at fornemme Nye Tider mht. at gøre sig bemærket på hjemmefronten....).

4 kommentarer:

  1. Kæmpe bælge:-) Hvor er det da fantastisk. Både for din søn og jer andre. En helt ny verden må åbne sig for jer alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har du helt ret i. Godt nok er udviklingen sket gradvist men pludselig sker der jo små ryk som nu med hans ret "pludselige" bevidsthedsudvidelse:) Det er så fantastisk.

      Slet
  2. Dejligt! For jer alle. Måske minus Den Selvkørende (som ser herligt fræk ud, som hun står der på kajkanten), men mon ikke hun har godt af en smule konkurrence ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo! Hun har nemlig godt af lidt konkurrence;o)

      Slet