søndag den 6. januar 2013

Oppe på den store søndagsklinge...

Flere dagens opture.....  :

1: Var vågen sammen med børn kl. halv 7 imorges. Og her mener jeg vågnet op både udefra set OG inde bag de åbne øjne.... Giver sgu en lille smule mere morgenlivs-kvali at være vækket til live og klar istedet for kun at være blevet vækket...

2: SÅBAGTEJEGDALIGEBOLLERFORFØRSTEGANGIDENNYEOVN (og også for første gang i omtrent et år). Og ikke bare bagte jeg boller. Den 3-årige fik dælendulleme lov at være med til at forme de små blop-tingester inden vi stillede pladen til efterhævning "et lunt sted" (- som så ikke findes her på adressen. Eller jo - hvis "80 grader på toppen af tændt stue-gasovn" kan betegnes som lunt. Jeg tvivlede på der ville ske andet end udsplat all over og turde ikke gøre forsøget. Hvorfor vi bare ryddede en plads på køkkenbordet og sørme om ikke 3-åringens meget tæt sammenstillede dej-bloppere stod ENDNU tættere sammen da jeg kiggede om det var tid til noget ovn. Hvordan forklarer man ungen om gær-magi? Det er nemt: Man forklarer ikke en skid,  da ungen i dette tilfælde havde mistet interessen for længst - nemlig lige efter jeg sagde der ikke var mere dej-blop at forme. Så afskrev hun sig videre deltagelse i resten af bageeventyret for denne gang.... hun gad dog godt smage en kvart færdigbagt bolle).

3: Så så man lige den knapt 6-årige tæske afsted på tonstung 3hjulet (smede-)jerncykel m. passagérsæde bagpå, da vi alle 4 var et sted henne og frekventere legeplads. Gudfadertilhest hvornår er den dreng blevet så stærk (og smidig i vendinger og opbrems)???

4: Jeg har ikke sendt et eneste billede til nogen fra min telefon (det plejer ellers at være en aktivitet der løber spasser-løbsk om søndagen. For some reason... Men nu har jeg sparet x antal kr. og det er mit januarbudget - som hedder "køb intet somhelst" - ret mildt stemt overfor).

5: Bollerne blev fabelagtige. Naturligvis.

2 kommentarer:

  1. Det er da også det sjoveste at få lov at forme boller af dej-blop. Al det kedelige kan man lige så godt overlade til sin mor ;-) Tillykke med vellykket første-gang-vi-bager-boller-i-ny-ovn-eksperiment.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - ja lige netop. Det kedelige må mor sgu selv ligge og rode med:) Og tak.

      Slet